Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsvesen
lllllnte fra det nyopfundne europeiste Porcellens
Former i Meifsen og Sevres, i Dresden og Ver»
sailles. Dresdens Zwinger og Versailles med dets
Trianon betegner Stilen, der var ria og ele»
gant, men usand. e. Piskperiod en (Zopf) eller
Ludvig den sextendes Tid (1760—1792). Da
Tiden var bleven troet af Paryktidens vilde deko^
rative Galstaber, og den preussifie Arme havde
antaget Haarpisten (Zopf) istedenfor Allonge
parykken, samtidig med at Winkelmann og Lessing,
Swart og Revett havde befordret Studiet af den
greske Antik, opstod en tpr, n^gter Dekorations
stil med Fordring paa at vere gresk Renaissance,
den saakaldte Zopfstil, der beherskede Fredrik den
andens og Ludvig den sextendes Tid. 3) Den
moderne Renaissance (1792 — vor Tid).
Efterat Revolutionsperioden (1792—1804) havde
svermet for den romerske Republiks Former og
det fyrste Keiserdømme (1804—1815) for den ro
merske Imperatorstil, begyndte under dette Keiser
dMmr Forslagene paa en nygrest Renaissance
med Percier og Fontaine (Vignons Madeleinekirke
i Paris), der ofttoges af Schinkel i Berlin (Schau
spielhaus) og Klenze i Munchen (Glyvtotheket
m. m.). Samtidig opstod ogsaa — isar i Miin
chen — en Renaissance as de middelalderske Stil
arter: Gartner byggede romansk (Ludvigskirkeu),
Ohlmuller gothifk (Aukirche). I Frankrige virker
den berMte Viollet-le-Duc for Gothikens Gjen
ftdelse. I Dresden byggede G. Semfter (d. 1879)
sit berømte Theater, i Wien virker Dansken Theo
philus Hansen. Af andre Arkitekter i vor Tid
nevner vi Stiller i Berlin, Ferstl i Wien, Hittorf
i Paris (St. Vincent de Paul), Barry i London
(Parlamentshuset), i Danmark Chr. Hansen, Her
holdt, Meldahl og Kornerup, i Sverige Scholander
og Zetterwall, i Norge Linstow, der har bygget
Slottet, Grosch, som har udfsrt Universitetet (efter
Schinkels Revision), Schirmer og C. Chriftie, der
for Tiden paa en fortjenstfull» Maade restaurerer
Trondhjems Domkirke, desuden Holtermann, v.
Hanno, Nordan, Nebelong (Oskarshal), Bull, Nor
grem m. st.
Bygningsvcesen. Af Hensyn, navnlig til
den almindelige Sundhed og Brandsikkerhed, gives
der i Byerne og Ladestederne forskjellige lovbe
stemte Indfirenkninger i Eiernes Frihed til at be
bygge sin Eiendom. Bygningsvesenet i Kristiania,
Bergen og Trondhjem er ordnet ved Serlove for
hver af disse Byer, medens for Landets øvrige
Byer samt for Ladestederne de hidlMende Bestem
melser sindes i den almindelige Bygningslov af
6te Septbr. 1845 med senere Tillegslove. Bygnings
lovenes vesentligste Bestemmelser angaar: Kvar
talernes Størrelse, Gadernes Brede, Bygningers
Opf^relse og Indretning, saasom med Hensyn til
Hside, Material, Murtykkelse, Trapper, Ildsteder,
Skorstens- og Lodpiber, AflMrender, Størrelsen af
Gaardsrum, m. v. I Kristiania, Bergen og Trond
hjem gjelder Murtvang, d. e. Husene maa inden
for en vis Grendse bygges af Mur. I Kri
stiania maa ikke Kjcelderleiligheder uden Sund
hedskommissionens scrrlige Tilladelse indrettes til
Beboelsesbekvemmeligheder, forbundne med Natte
ophold. I enhver By er anordnet en Byg
ningskommission, beftaaende af Politimeste
ren, BranddireWren og Stadskondukt^ren eller
en af Magistrat og Formandskab udncrvnt Mand
Byron
(i Kristiania: Politimesteren, StadskonduktMen,
StlldSingeniji<ren og Stadsfysikus famt 3 af Ma
gistrat og Formandskab for 4 Aar bestikkede Med
lemmer). Ingen ny Bygning maa opf^res, for
inden Anmeldelse derom er steet til Bygnings
kommissionen, som for^vrigt har at paase Bygnings
lovenes Overholdelse samt i enkelte Tilfcrlde at
afgive endelig Bestemmelse angaaende Bygnin
gernes Indretning. Desuden stal i hver By
vare en Reguleringskommission, beftaaende
foruden af Bygningskommissionens Medlemmer
af Magistraten og saa mange af Formendene,
som disse selv bestemmer. Det paaligger denne
Kommission at overveie og i Tilfoelde for Kom
munereprcrsentationen at fremsette Forslag om Ga
ders Anleg, Omregulering og Bebyggelse, lige
som den i enkelte Tilfelde kan fatte endelig Be
stemmelfe angaaende Indretningen af Bygninger,
forsaavidt disse vender mod Gade eller offentlig
Plads. — I Kristiania, Bergen og Trondhjem er
ansat en Stadskonduktljr, der har at fFre Til
syn med Bygningslovenes Overholdelse og fungere
som Sekreter i Bygnings- og Reguleringskommis
sionerne. Under Stadskonduktjjren er i Kristiania
derhos ansatßygningsinspektf<rer, som hver
inden sit Bygtnngsdistrikt har at fatte Be
stemmelser med Hensyn til mindre vigtige SpFrgs
maal.
Bygsel, Leie, sedvanlig paa Livstid, as serskilt
matrikuleret Jord, hvoraf Leietageren, Bygsel
manden, Leilendingen, selv svarer Skatter og
Afgifter, foruden Bygselsum, Landskyld og Tredie
aarstage til Eieren. Se forMrigt Art. Leilendings
vesen. — By g selb rev kaldes det paa stemplet Papir
til Bygselmanden udstedte Dokument, hvorved Jord
drotten overdrager ham en Gaard til Bygsel. Bygsel
breve maa for at stifte tinglig Ret leses til Thinge.
— Bygselgods, felles Betegnelse for det offent
lige Jordegods, som fra gammel Tid tilhørte Staten,
Kirker eller andre offentlige Stiftelser eller var be
stemt til Geistlighedens Underholdning. Bygselgodfet
skulde ftr gjøres frugtbringende ved Bortbygsling
og stal nu selges til Selveiendom. Leilandmgen
og Hustru har ForkjMsret og tilstaaes ogfaa for-
Begunstigelser, f. Ex. med Hensyn til KjMe
summens Betaling m. v. Se for^vrigt Art. Be
neficeret Gods.
Byld, Ansamling af Materie under Huden,
hvorved denne luftes og tilsidst brister.
Byng, George, Viscount Torrington, engelst
Admiral, f. 1663, d. 1733, udmcerkede sig i den
spanske Arvefjslgekrig bl. a. ved Gibraltars Erobring.
Byntesset, Prestegjeld i SMdre Trondhjems
Amt, bestaar af Sognene Bynesset og Buvigen.
Byron (udt. Beir’n), George Gordon Noel,
Lord, Englands stsrste Digter i den nyeste Tid, blev
fijdt 22de Jan. 1788 i London i en gammel, ind
vandret normannisk Adelsfamilie. Sine fyrste
Barneaar tilbragte han under Moderens Veiled
ning i Aberdeen i Skotland. Ved en GrandonkelS
DM arvede han i Tiaarsalderen Lordtitelen og
store Eiendomme, blandt hvilke Familiens Residens
gods Newftead Abbedi, og fiyttede derefter med
Moderen til England, hvor han 1805—8 ftu
derede ved Universitetet i Cambridge. Han besad
en usedvanlig, aandig SkjMhed, men havde en
Klumpfod, der fyldte ham med en Bitterhet», som
hyppig kommer til Orde i hans Digtning. Ved
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
