Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søg
indienogligeledessomHusdyr.— Kafferb^ffelen
i Sydafrika findes kun i vild Tilstand. — Den
amerikanske Bøffel eller Bison, feßisonore.
Nya, Slcegt af de Skaalfrugtedes Familie.
Almindelig BFg eller R^dbjjg forekommer udbredt
over hele Europa, isar i Danmark og det nordlige
Tyskland. I Norge gaar den som vildtvoxende
Troe lidt nordenfor Bergen, men holder sig som
plantet Troe lige til Stegen i Nordland (68°).
Det indtil 100 Fod Me Troe har en rank, glat
Stamme; Hanblomsterne sidder i Rakler, og Frugten
(Olden) er to trekantede Npdder, som ved Udpres
ning afgiver en fed Olie, men i hvis ydre Hud
der findes et meget giftigt Stof, hvorfor Olie
kagerne alene kan bruges som Gjødning. Beden
er haard og bruges af Snedkere og BOkere samt
som Byggematerial under Vand. Som Broendsel
overgaar Bf<gen de fleste andre Troesorter. — H vid
bFg eller A v nb F g , af de Skaalfrugtedes Familie,
ligner B^gen; men Nchderne er omgivne af et stort
Dakblad istedenfor en Skaal. Den forekommer
i Europa og Lilleasien (plantet i det sydlige Norge)
og ansees som bedre Broendsel end BFgen.
Bogh, Erik, dansk Forfatter, f. 1822 i Kø
benhavn, blev efter at have gjennemgaaet et Se
minarium anfat som Larer og Klokker paa Sjal
land, men forlot» snart denne Post og drog paa
Lykke og Fromme ud i Verden. Han forsMte sig
i Sverige som Skuespiller og Portratmaler, besett
1848 Kristiania og strev her Farcen Nytaarsaften
1848—49". Senere har han for det meste varet
bosat i København, beskjeftiget med literoere Ar
beider og desuden i tangere Perioder virksom som
Theaterdirekt^r og Redaktør. Han har strevet
en Mamgde Vaudeviller og Folkekomedier, dels
originale og dels bearbeidede, hvoriblandt: A3gtem
andens Reprasentant", »Et enfoldigt Pigebarn",
»Kalifen paa Eventyr", Kabinetssekretaren", Paa
den anden Side", Fra Sorento", lomfru 3Esel
fiind", m. fl. Blandt hans Mrige talrige Arbeider
paa Bers og Prosa kan navnes: Hundrede Viser",
Tredive Viser til de Hundrede", Syv Forelas
ninger", «Otte nyere Forelasninger", lonasTvarm
oses sErgrelser", Udvalgte Fortallinger",2 Bind,
Udvalgte Feuilletoner" ( Dit og Dat"), 19 Bind,
Mefter Oles Praten" og En liden Hverdags
poftille". B^»gh er en i alle skandinaviske Lande
meget laft Forfatter, hvilket vasentlig skyldes hans
altid gode Lune og flydende og lette Stil. —
Karl Henrik B^gh, Foregaaendes Broder, dansk
Maler, f. 1827, siden 1873 titular Professor, har
skildret Scener af Dyrenes, isar Husdyrenes Liv
paa en original og humoristisk Maade.
Bohme, 1) Jakob, bekjendt tyst Theosof og
Mystiker, f. 1575, d. 1624, blev 1594 Skomager
mester i GMitz. Han beskjeftigede sig meget med
religiøse Grublerier og udgav 1612 Aurora, eller
Morgenrøden i Opgang", som Paadrog ham Prefter
nes Forfølgelse. Senere udgav han flere Skrifter,
bl. a. ,Al^Bte!-iuiil N3,^num", en Fortolkning af Iste
Mosebog. BFhme behandlede flere religips-silosofifle
Problemer, f. Ex. Guds Vasen, Kristi Menneste
vorden osv., men isar Sp^rgsmaalet om det Ondes
og Ufuldkomnes Oprindelfe fra en god og evig Gud.
Dette s^ger han at forklare ved at satte Gud som
alle Modsatningers Enhed, fra hvilken Verden ud
stiller sig gjennem en Proces, hvori ogsaa det
Onde er et nFdvendigt Overgangsftandpunkt. Fra
Bshmen
Formens Side er hans System mangelfuldt; men
mange af hans Tanker har gaaet igjen hos senere
Filosofer, f. Er. hos Schelling. 2) Johan Frled
?ich B/hme, tyst Historiker, f. 1795, d. 1863,
har ved Studier og UnderWelser i tyste og frem
mede Arkiver bragt for Dagen mange vigrige
Kildeskrifter til Tysklands Historie i Middelalderen.
Bohmen, Derrigst Kronland med Tttel af
Kongerige, udgj^r den nordvestlige Del af Keiser
dMmet Asterrige, mellem Baiern i Veft, Konge
riget Sachsen og den preussiste Provins Schlesien
i Nord, Mahren i Sydost og det egentlige Bster
rige i Syd, ca. 940 Kv.mil stort, med 5,360,000
Indb., af hvilke ca. 60 er Slaver (Czeker) og
37 Fs Tystere. Bøhmen er et Bjergland, som i
Afsatser helder mod Nordost og paa noesten alle
Sider omgives af Fjeldkjeder as indtil ca. 5,000
Fods HFide: Bphmerwald, Erzgebirge, Riesenge
birge, Sudeterne og de bchmist-miihrifie Bjerge.
Landets Hovedflod, Elben, som i en Bue gjennem
ftrMmer BMmens nordlige Del, optager flere
Bifloder, af hvilke de betydeligste er: Iser, Adler,
Moldau og Eger. Bøhmen er et af de frugt
barefte Lande i Europa; omtrent Halvparten af
dets Fladeindhold er veldyrket Agerland. og kun
en übetydelig Del er uimodtagelig for Dyrkning.
Af Mineralier findes SM, Tin, Bly, Jern og
Grafit i stor og Guld, Brunkul, Nikkel m. fl. i
ringere Mangde. BMmen har ogsaa en usadvanlig
stor Rigdom paa mineralfle Kilder med berMte
Bade: Karlsbad, Marimbad, Pullna, Teplitz,
Franzensbad m. fl. De vigtigste Naringsveie er
Agervrug, Bergverksdrift, Fabrikdrift og Industri
(Uld-, Bomulds- og Lmmanufakturer, ypperlige
Glasverker m. m.) samt Handel. Oplysningen er
god. Den leiere Undervisning fremmes ved et
Universitet i Prag, flere tKere Fag- og Almen
fioler, og Almuens Undervisning ved ca. 4,500
Folkeskoler. I Spidsen for Landets civile For
valtning ftaar en Statholder (i Prag). Den
hoieste Myndighed i Landets indre Anliggender
utøves af Landdagen, som ialt taller 241 Med
lemmer. Til Deputertkammeret i Bsterriges
(cisleithanste) Rigsraad sender BMmen 92 Med
lemmer. I administrativ Henseende inddeles Lan
det iB9 Distrikter. I Spidsen for den kirkelige
Styrelse staar en katholst Erkebisp i Prag med
3 Bisper under sig. — Bøhmen var oprmdelig
beboet af de keltiske Bojer (s. d.), som paa Kristi
Tid blev overvundne af Markomannerne, og be
sattes i det 6te Aarh. af indtrangende flavifie
Stammer (Czeker eller Tfcheker). Sa mo gjorde
i den ftrste Halvdel af det 7de Aarh. BMmen til
Midtpunkt i et stort slavisk Rige, som imidlertid
splittedes ved hans Dch 662. I det 9de Aarh.
blev Kristendommen indfM. Karolingerne for
sagte forgjeves at undertvinge Landet, som imid
lertid 871—894 maatte anerkjende den mahriste
Fyrste Svatopluks Overhpihed og 895 den M
franWe Konge Arnulfs. Spithiniew den
fyrste as Przemyslidernes 3Et, som regjerede til
906, forenede i Begyndelsen af det 10de Aarh.
de splittede siaviste Stammer til Kamp mod de
indtrangende Tystere og mod Kristendommen.
Under ßoleslaw den fprste (936—67) og den
anden (967—99) fik atter Kristendommen FH
fafte, ligesom Rigets Størrelse og Magt Fgedes.
I de følgende 200 Aar, som danner en nasten
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
