Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bshmen 259 Bohtlingl
sammenhangende Kjede af indre og ydre Kampe,
var Riget oftest afhomgigt af de tyste Keisere.
Ottokar den fyrste (1197—1230) forebyggede
fremtidige Tronstridigheder ved at indf^re Fji<rste
ftdselsretten, og hans SMnefM Ottokar den
anden (1253—78) udvidede Rigets Grcrndser til
BsterMen og det Adriatifie Hav. Fra 1310—
1437 herflede Fyrster af det luxemburgske Hus
i Bchmen. Johan af Luxemburg (1310—46)
erhvervede Schlesien, og under hans SM Karl
<1346—78), som tyss Keiser Karl den fjerde, naaede
Riget sin hveste Blomstring, saavel med Hensyn
til aandelig som materiel Udvikling. Efter Karls
SM og EfterMger, Wenceslaw den fjerdes D^d
1419 udbwd de ved en national og religiM Be
vcrgelse fremkaldte Husstterkrige , som vårede i
16 Aar og satte Landet meget tilbage. Efter
Keiser Sigismunds Dj<d 1437 valgtes Albrecht
as Habsburg til Konge og efter dennes SM,
W lad i slams D?d 1457 Rigsforstanderen, den
dygtige hussitifl sindedeGeorg Podiebrad, som
trods Pavens Banstraale haevdede sin Stilling til
sin DB 1471. Under Fyrfterne af det jag el
lonfke Hus, Wladislaw den anden (1471
—1516) og hans SM Ludvig (1516—26) her
ftede indbyrdes Stridigheder mellem Stormcrndene,
medens Folkets Kaar forvcrrredes. Da Ludvig
1526 ved Mohacz var falden i en Krig mod
Tyrkerne, valgtes Crkehertug Ferdinand (af det
endnu regjerende Fyrstehus) Habsburg til bøhmisk
Konge. Ferdinand den fyrste (1516—64),
Keiser Karl den femtes Broder og Efterfsiger i
Keiservcerdigheden, gjorde egenmcrgtig paa den
blodige Landdag" 1547 Landet fra et Valg- til
et Arverige og ftgte at udrydde Protestantismen.
Under hans Efterftlger Maximilian den anden
(1564—76) herfkede religiøs Fordragsomhed, og
Rudolf den anden (1576—1612) sikredeTroes
friheden ved et Majestcrtsbrev 1609. Da dette kram
kedes under Matthias (1612—19). udbrM 1618 et
Opr^r, hvonmder Kur fyrst Fredrik den femte
af Pfalz valgtes til Konge; men efter Slaget paa
dethvideßjerg 1620 blev Fredrik forjaget og Habs
burgernes HerredMime gjenoprettet af Ferdinand
den anden (1620—37), som under grusomme For
følgelser ncesten udryddede Protestanterne, der ud
gjorde ca. V 4af Landets Befolkning, og tilintet
gjorde den sidste Rest af saavel politisk som religiM
Frihed. Trediveaarskrigen udarmede Bøhmen yder
ligere og fuldendte Vdelaggelsen. Ide ftlgende
hundre Aar hoevede Landet under en stedse til
tagende tyst Indvandring sig igjen i materiel Hen
seende, og under Maria T her esi a (1740—80)
og Josef den anden (1780—90) ftgte ogsaa
Styrelsen at fremme dets Opkomst. Josef ophcrvede
Livegenfkabet og forbedrede Folkeundervisningen,
hvorefter et friflere nationalt og politisk Liv be
gyndte at rFre sig blandt Folket, navnlig blandt
Czekerne. Frihedsbevagelserne i 1848 vakte disse
ril aaben Kamp for sin Nationalitet mod Tysterne
og for sterre politist Frihed. En almindelig flavist
Kongres samledes i Prag, som efter en blodig Gaoe
kamp mellem Befolkningen og det tysse Militcrr
ved Bombardement blev tvunget til Overgivelse,
hvorefter Kongressen blev sprengt. Paa den fyrste
arundlovstiftende Merrigste Rigsdag 1848 under-
Wttede Czekerne Regjeringen i dens Kamp mod
Magyarerne og Revolutionen, uden at de opnaaede
de politiske IndrMimelser, de havde ventet. Bed
Forfatningen af 26de Febr. 1861 fik Bøhmen igjen
sin Landdag, og det lykkedes Czekerne at opnaa Ma
joritet paa denne. I Rigsraadet kjcrmpede deres Af
sendinger forßsHmens Scrrrettigheder og modarbei
dede Regjeringens Helstatsplaner. Da de ikke kunde
danne et slavisk Flertal i Rigsraadet, forlod de dette
under Protest, medens den nationale Bevagelse
fortfattes i Pressen og Literaturen. Under Mini
steriet Hohenwart var de 1871 ncer ved at scrtte
sine Fordringer igjennem, da Tyskernes enstemmiqe
og ’heftige Optrcrden i sidfte Meblik bevcrgede Kei
> seren til ikke at give efter for deres Krav. Siden
I Tysterne 1872 kom i Flertal paa den bøhmiske
Landdag, har Czekerne ikke ladet sig representere
hverken i denne eller i Rigsraadet. De har des
uden spaltet sig i 2 Partier: Gammel-Czekerne,
der hylder konservative og klerikale Grundsatninger,
og Ung- Czekerne, som er Fremflridtsmand og
siden 1874 ogsaa har deltaget i det politiske Liv.
Under Reaktionen 1879 traadte ligeledes Gammel-
Czekerne ud af sin tilbagetrukne Stilling og indgik
et Forbund med de konservative Partier i hele det
cisleithanfle Vfterrige, hvilket ledede til Dannelsen
as Ministeriet Taaffe. — Bøhmisk Sprog og
Lit er a tur, se Czekifl Sprog og Literatur.
Bohmerwald, en flovbevoxet Fjeldljede, som
gaar fra Nordvest mod Sydoft mellem Bøhmen
og Baiern og danner Vandstillet mellem Elbens
og Donaus Flodsystemer. Den h^ieste Top er
Grotzer Arber (ca. 4,500 Fod).
Bohmisch-Leipa, By i Bøhmen, ved Floden
Pulsnitz, 9 Mil nord for Prag, med 9,000 Indb.
og Uld- og Bomuldsmanufakturer.
Bohmiske og Mtehriske Brydre kaldtes siden
1450 et religiøst Parti, som dannede Levningerne
as de strengere Hussiter i Bohmen. De trak sig
1453 hen til Grcendserne af Mcihren og Schlesien
og blev der optagne Paa Statholderen Georg Po
diebrads Godser. 1557 sluttede de sig sammen
under Presten Michael Bradacz og dannede sar
egne Menigheder. De optog Levningerne af de
gamle Valdensere og samlede flere og flere om sin
Bekjendelfe, saa at de i Begyndelsen as det 16de
Aarh. havde omkring 200 Kirker og Bedehuse i
Bøhmen, Mcihren og Polen. 1508 indgav de
et Forsvarsskrift til Kongen, og dette sendte de
ogsaa 1511 den lcrrde Er as mus af Rotter
dam til Betcrnknmg, hvilken han vllgrede sig for
at afgive. De hilsede Luthers Optrcrden i 1517
med den inderligste Glcrde, men syntes, at han
ikke gjorde strenge Fordringer nok til Kirketugten.
Byhn, Gudbrand, Violinist, f. paa Rsraas
1839, fik sin fyrste musikalske Uddannelse hos Or
ganist Ursin i Ullensaker, blev derpaa cmsat ved
Militcrrmusiken i Kristiania og uddannede sig sam
tidig under Fr. Ursins Veiledning som Biolinist.
1859—61 studerede han ved Konservatoriet i Bryssel
og opholdt sig derpaa med offentligt Stipendium
en Tid i Dresden, hvor han var Elev af Lauter
bach. Efter sin Hjemkomst blev han ansat i Kri
stmma Theaters Orkester, hvor han siden har spillet
ftrste Violin. Han har ogsaa gjort Lykke paa talrige
Koncerter saavel i Kristiania som i de fleste andre
norske Byer. Navnlig er han kjendt som et udmcerket
Medlem af den bekjmdte Kristiania Strygekvartet.
Bohtlingk. Otto, tyst Orientalift, f. 1815,
lagde sig efter Arabisk og Persisk, senere ogsaa efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
