Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bøie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BottigerBsie 260
Sanskrit og Tyrkisk. Hans Arbeider over alle
disse ©prog btbner om Lardom og omb,b,ggetigt
Studium. Hans Hovedverk er den i Fallesskab med
Rudolf Roth 1853—75 udgivne ,,Sanskrit-Ordbog".
Byie, hult, flydende Legeme af forstjellig Form,
der tjener enten til at vise, hvor et udkastet Anker
ligaer, eller til at faftgjøre Varpetrosser i.
23oinin<j (gterion), kaldes i Grammatiken
Ordenes Forandring, isar ved Tilfjzielse af forstjel
lige Endelser til Stammen, hvilke tjener til at be
tegne Ordenes Forhold i ©ætningen. Man Jfjar
KasusbFining (Deklination) for snbstantiviste
og adjektiviske Ord, GraobFining (Kompara
tion) for Adjektiver (og Adverbier) og Konjuga
tion (BKning i Tid, Person, Modus og Genus)
for Verber.
Bvkel (rigtigere Beulelsz), Villem, hollandsk
Fisker, d. omtr. 1397, bekjendt ved fm Opsindelse
af en ny Maade at fatte Sild paa.
Nymmely, den sydligste sterre 0 i Bergens
Stift, adskilt fra Fastlandet ved B ømm el fj ord en.
SSønne, ©tagt af de Erteblomstrendes Familie.
SnitbMnen har hvide Blomster og slyngende Stilte.
Den dyrkes i Haver for Belgenes Skyld. Dverg
bMnen, som bliver I—2 Fod ljøt, dyrkes faaoet
for Belgmes som for FrFets Skyld. PralbMnm,
der har slyngende ©titfe, dyrkes baade for Belgenes
Skyld og som Prydplante. Denne Art kan dyrkes
langst mod Nord og giver endog modent FrF i
Lofoten ved ben 68be Bredegrad.
£$<m§tt(*3, Gaard i Norderhovs Prestegjeld
paa Ringerike, paa hvilken Olav ben helliges
Stedfader, ©igurb Syr, antages at have boet.
Bootien, gammelgrafi Sanbftab mettem ben
korinthifie Bugt og Epirusstradet. Det banner en
fjebefformig Indsankning, omgiven af Fjelde, af
hvilke Helikon er det hpieste. Af Byer var i Old
tiben Theben den nmgtigste og stod i Spidsen for
bet bFotiste Forbund, fom omfattede B^otiens samt
lige uafhangige Byer. Af berMte Mcrnd frem
bragte SBøotten bl. a. Digterne Pindar og Hesiod,
Historiestriveren Plutark og Feltherrerne Epami
nondas og Pelopidas. Nu udgM Bootien sam
men med Attika et saakaldt Nomarki paa 116 Kv.mil,
med 120,000 Indb.
Ssot, se ©übetere, den nordiske.
Borjeson, Johan, svenss Billedhugger, f. 1835,
fik sin Uddannelse ved Akademiet i Stockholm og
fortsatte den smere ved Reiser og Ophold bl. a. i
Rom og Paris. Af hans Arbeider, hvoraf flere
er blevne prisbelMnede ved internationate Ud
Ættinger, næbne« f,©jøjomfriter", en wsfødje",w$fødje",
©ut fra Capri", Fangen Viking" og Udkaft til
Monumenter over ©ten ©ture og Fredrik den
syvende af Danmark.
Borjesson, Johan, svensk Prest og Digter, f.
1790, d. 1866, tittjørte den saakaldte fosforistifke
©fote. Hans Dramaer (,Erik den tHortonlik",
«Solen sjunker" o. ft.) indeholder Partier af stor
lyrist ©fjønb,eb, men er hverken med Hensyn tit
Handling eller til Karaktertegning tilfredsstillende.
Heldigere er han fom Lyriker. Et Udvalg af hans
Skrifter ved L. Dietrichson udtom i 1874. —
Hans Datter, Agnete Borjesson, f. 1827, er
en begavet ©enrematerinbe.
©ottte, Ludvig, tyst Forfatter, f. 1786 af jø
biffe Foraldre, b. 1837, ftuberebe i Halle, Heidel
berg og Gieszen, indehavde en Stund en Ansattelse
som Politiembedsmand i Frankfurt a. Main, men
ofrede sig fra 1814 udelutkende for literar og
publicistifi Virksomhet». Ester at have ladet sig
dche udgav han fra 1818 Tidsskriftet.,Die Wage",
hvori han strev opsigtvakkende politiske Artikler og
Theaterkritiker. Samtidig udgav han en kort Tid
Bladet ,,Zeitschwingen", der paa Grund af sit Fri
sind blev undertrykt af Censuren. 1830 nedsatte
han sig i Paris og strev, begeistret af lulirevolu
tionen, sine berpmte,,Breve fra Paris", hvori han
Mede Franskmandenes Frisind i fiarp Modsatning
til sine Landsmands politiske Umyndighed. I hans
Nye Breve fra Paris" er Tonen endnu skarpere;
Revolutionens Felger havde ikke svaret til hans
Forventninger, og han dadlede nu ogsaa Franst
mandme ligesaa starpt som Tysterne. Senere
udgav han ,l.» balauoe", en fransk Fortsattelse af
Die Wage", hvori han ftgte at bibringe Franfi
mandene en rigtigere Opfatning af Tystlands Folk
og Forhold. Borne var Frihedsmand i Ordets
videste Forstand og kjampede for Frihed i alle Ret
ninger med en Iver og et Alvor, der ofte gik over
til Bitterhed. Som Stilist lMer han til Tysk
lands fortrinligste. Hans samlede Skrifter (12
Bind, 1862) indeholder foruden de f^r navnte
Arbeider flere kritiske og humoristiske Stykker og
aandrige Aforismer, men intet sterre Verk; hele
hans Forfatterskab har et vist fragmentarisk Prag.
Byrnesyssdomme, falles Betegnelse for en
kelte Sygdomme, som fortrinsvis angriber BFrn,
eller som disse i Regelen maa gjennemgaa (Kig^
hofte, Maslinger m. fl.).
Byrne-Ndsirttelse var i den raa Oldtid i Brug
hos de fleste Folk, saaledes ogsaa hos Slandinaverne.
Faderen havde Ret til at aMre, om det nyfMe
Barn skulde opfostres eller udfattes for enten at
dF eller optages af andre. Denne Skik holdt sig
mdnu en Tidlang efter Kristendommens InWrelse
og hjemledes for vanftabte B^rns Vedkommende
endog i de aldste Kristmretter. Lignende Scrd
vaner traffes endnu hist og her hos vilde Stammer.
Bors, en Bygning, hvor Forretningsmann til
bestemte Tider mpdes for at afstutte Forretninger.
Byrsen, Prestegjeld i SMdre Trondhjems Amt,
bestaar af Sognene BMen og B^lrsestogn.
Byrfteorme, Orden af Ledormenes Klasse.
Langs Siderne af Legemet findes OphKninger,
besatte med Børster (B^rstef^dder), i Regelen to
Par paa hvert Led. De inddeles i Nereider, R^r
orme og Regnorme. .
Bpssing, et Metalr^r, som tMer ril Lne for
en Are i et Hjul, Maskineri o. lgn.
Bottepapir, se Papir.
Bottger, 1) Johan Friedrich, tyfl Alkymist, f.
1682, d. 1719, beskjeftigede sig lange med Forftg
paa at gjpre Guld, men havde mere Held med sig,
da han beayndte at fabrikere Porcellan af Leret
omkring Meiszen og saaledes lagde Grunden til
den Industri, der smere har gjort Meiszen berMt.
2) Adolph Bottger, tyst Digter, s. 1815, d. 1870,
bekjendt for sine fortrinlige Oversattelser af flere
engelske Digtere (Byron, Goldfmith, Pope, Milton,
Longfellow), har ogsaa selv leveret lyriske Digte og
Fortallinger paa Vers, der ikke er uden Bard.
Bottiger, Karl August, tyst arkaologifl For
fatter, f 1760, d. 1835, har udgivet en Rakke
arkaologifie Skrifter, der vidner mere om udstralte
Kundstaber og Fremstillingstalent end om v:den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
