Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cannabich, Johan Günther Friedrich - Cannae (det nuv. Canne) - Cannes - Canning, George. — Charles John Canning - Cano, Alonso - Canosa, i Oldtiden Canusium - Canossa - Canova, Antonio - Canrobert, François Certain de - Canstatt eller Cannstadt - Canstein, Karl Hildebrand, Friherre af. — Den Cansteinske Bibelanstalt - Cant - Cantal - Cantarini, Simone, kaldet Il Pesarese eller Simone da Pesaro - Canterbury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cannae
1815. Senere strev han dels sammen med andre,
dels alene flere betydelige geografiske Arbeider,
hvoriblandt et over Kongeriget Preussen.
Cannae, gammel By i det gamle Apulien i
Syditalien (det nuv. Canne), beljendt ved
Hannibals Seier over Romerne under Varus 216 f. Kr.
Cannes (udt. Kann), By i Provence (Alpes
maritimes) i Frankrige, ved Middelhavet, med
10,000 Indb., Sjøbade, Sardelfisterier og Handel
med Sydfrugter, er meget ftgt som Sanatorium
for Bryftsyge.
Canning (udt. Kænning), George, berømt engelsk
Statsmand, f. 1770, d. 1827, studerede Retsviden
fiaben i Oxford, var en kort Tid Advokat i London
og blev 1793 Medlem af Parlamentet, hvor han
vandt et glimrende Ry for sin Veltalenhed og var
den vigtigste StMe for Pitts Ministerium.
1796—1801 var han Underftatssekretcrr og 1806—9 Uden
rigsminister. Derefter var han Gesandt i Portu
gal, Prcesident i Departementet for Indien og ud
navntes 1822 til Indiens Generalguvernør, en
Post, som han dog ikke kom til at tiltrcede, da han
s. A. blev UdenrigSminister. Som faadan siog han
md paa en frismdet Politik, arbeidede for Fri
handelen, fik England til at anerkjende de syd
amerikanfle Republikers Uafhcengighed og var
Ophavsmanden til Traktaten mellem England,
Rusland og Frankrige til Grcrkenlands Beskyttelse.
Kort fpr sin Død blev han FMfteminifter. — Hans
Søn, Charles John Canning, f. 1812, d.
1862, valgtes 1836 ind i Underhuset og blev ncefte
Aar som Viscount Medlem af Overhufet, hvor
han sluttede sig til Torrierne. Senere blev han
Understatssekretcrr, Generalpoftmester og 1856 Ge
neralguvernør over Indien. Under det kort efter
udbrudte indiske Oprpr lagde han en saadan Energi
og Klogflab for Dagen, at det for en stor Del
skyldtes ham, at Opstanden blev undertrykt. Han
blev lMnet med Parlamentets Tak, Grevevcerdig
heden og Titel af Bicekonge af Indien. I de ncer
mest følgende Aar gjorde han meget for Indiens
Opkomst og for dets Finansers Ordning.
Cano, Alonso, spansk Maler, Arkitekt og Billed
skjærer, f. 1601, d. 1667, blev 1638 Hofmaler,
senere Prest. Hans Malerier udmcerker sig ved
sin fortrinlige Kolorit; men hans bedste Arbeider
er et Antal Altertavler, staarne i Trce, blandt
hvilke iscer et Billede af St. Franciskus, i Kathe
dralkirken i Toledo, er udmcerket.
Canosa, By i den italienske Provins Bari i det
Neapolitanske, med 15,000 Indb., kaldtes i Old
tiden Canusium og var en betydelig Handelsstad;
nu er den iscrr mcerkelig ved de gamle Klippegrave
i Ncerheden (opdagede af Millin 1812), hvori man
har gjort rige Fund af Vaser, Redstaber og Vaaben.
Canossa, ubetydelig By i den italienske Pro
vins Modena, med Ruiner af et gammelt historisk
bekjendt Slot, i hvis Borggaard den tyste Keiser
Henrik den fjerde 25de—28de Januar 1071 gjorde
en ydmygende Bod for Pave Gregor den syvende.
Canova, Antonio, berømt italiensk Billedhugger,
f. 1757, d. 1822, studerede sin Kunst i Venedig
og senere i Rom, foretog 1798—99 en Reife i
Tyskland og kaldtes 1802 til Paris for at mo
dellere Napoleon Bonapartes Statue. 1815 sendtes
han som Gesandt til Frankrige for paa Pavens
Vegne at fordre de af Napoleon fra Rom bort
førte Kunstverker udleverede. Efter sin Tilbagekomft
Canterbury
sik han Titel af Marchese af Ischia. Canova var
en af de fyrste, som fra Baroktidens fordærvede
Smag vendte tilbage til Naturen og Antiken forn
Kunstens sande Mønstre. Ganske at frigjere sig
fra de barokke Traditioner lykkedes ham rigtignok
ikke altid; men i ethvert Fald bragte han Kunsten
et langt Skridt frem og staar som en af de ypperste
Mestre paa sit Felt. Blandt hans scrrdeles
talrige Arbeider kan ncevnes „Eros og Psyche“,
„Magdalena“, „De tre Gratier“, „Hebe“, „Psyche“,
flere forstjellige Venusfigurer, Statuerne af
Napoleon og hans Moder, Washington m. fl. samt
Gravmceler over Erkehertuginde Elisabet af
Østerrige og Paverne Klemens den 13de, Klemens den
14de og Pius den 7de.
Canrobert (udt. Kangraabær), François
Certain de, fransk Marskal, f. 1809, deltog i Krigen
i Algier 1835—40 som Kaptein, 1841—50 som
Oberst for et Zouavregiment og derpaa som
Brigadegeneral. 1851 var han Napoleon den tredie
behjelpelig med Statskupet, og 1854 gik han
til Krim, hvor han en Tid var Bverstbefalende
efter St. Arnaud. Efter at have nedlagt denne
Post fendtes han 1855 forn Ambassadar til Sve
rige, blev 1856 Marstal og tog 1859 Del i Krigen
i Italien, hvor han iscrr udmcerkede sig ved Ma
genta. I den franfl-tyske Krig 1870—71 blev han
indestuttet i Fcestningen Metz og kom ved Byens
Kapitulation i tyst Fangenstab. Efter Freds
slutningen kom han tilbage til Frankrige og er
senere bleven Senator.
Canstatt eller Cannstadt, By i Würtemberg,
ved Floden Neckar, i Nordost for Stuttgart, med
15,000 Indb., betydelig Handel og Industri samt
flere Mineralkilder, der gjør Byen til et besøgt
Badested.
Canstein, Karl Hildebrand, Friherre af, f. 1667,
d. 1719, gjorde en Stund Tjeneste som Officer,
men trak sig snart tilbage til Privatlivet. Han
stod i nar BerMlse med Spener og Francke og
anvendte sin Formue til Anlcrg af den bekjendte
Cansteinske Bibelanstalt i Halle, hvis For
måa! det er at udbrede Bibler i stort Antal og
til billig Pris.
Cant (udt. Kænt), engelsk Navn for et Slags
Tyve- og Kjeltringsprog.
Cantal, fransk Departement i Auvergne, 104
Kv.mil stort, med 232,000 Indb., gjennemstrMmes
af Dordogne og er opfyldt af Cantalbjergene, hvis
HKeste Top, Plomb du Cantal, er 5,700 Fod høi.
Hovedncrringsveiene er Fcedrift og Agerdyrkning,
hvilken sidste iscrr frembringer Rug og Boghvede.
Industrien er ubetydelig. Hovedstad Aurillac (s. d.).
Cantarini, Simone, kaldet Il Pesarese eller
Simone da Pesaro, italiensk Maler, f. 1612, d.
1648, var en af Guido Renis fortrinligste Elever.
Han havde iscer sin Styrke i Tegningen og
Karnationen. Ogsaa nogle Raderinger har han efterladt.
Canterbury (udt. Kænterbørri), By i det
engelske Grevskab Kent, i Sydost for London, ved
Floden Stour, med 21,000 Indb. Byen er Sæde for
en Erkebisp, der er den engelske Kirkes Overhoved.
Blandt Bygninger mærkes Kathedralkirken, opført
1073—1180 i Form af et dobbelt Kors og smykket
med herlige Glasmalerier. Den indeholder
Mindesmærker over den sorte Prins og Erkebisp Thomas
Becket. Byen har livlig Handel, især med Korn
og Humle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
