Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cassano - Cassas, Louis François - Cassel, Paulus Stefanus - Cassianus, Johannes - Cassini, Giovanni Domenico. — Jacques Cassini. — César François Cassini. — Jean Dominique Cassini - Cassius. — Spurius Cassius Viscellinus. — Gajus Cassius Longinus - Castelar, Emilio - Castelfranco Veneto - Castellamare di Stabia - Castellamae di Stabia - Castelli, Ignaz Friedrich - Castellon. — Castellon de la Plana - Castelnaudary - Castelvetrano - Castiglione. — Castiglione, Baldasare, Greve af. — Giovanni Benedetto Castiglione - Castiglione delle Stiviere - Castiglioni, Carlo Ottavio, Greve af - Castilla, Ramon - Castlereagh, Henry Robert Stewart, Viscount - Castrén, Matthias Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cassas
Østerrigerne under Prins Eugene og under Moreaus
Anførsel den 27de April 1799 af de forenede Russere
og Bfterrigere under Suwarow.
Cassas (udt. Kassa), Louis François, fransk
Tegner, f. 1756, d. 1827, foretog siere Reiser i
Orienten, hvor han overalt aftegnede
Bygningslevninger fra Oldtiden. Disse Tegninger har
han senere udgivet i flere store Plancheverker.
Cassel, Paulus Stefanus, tysk Theolog,
Literaturhistoriker og Arkæolog, f. 1821 af j^diste For
aldre, gil 1855 over til Kristendommen og blev
1867 Prest i Berlin. Blandt hans mange for«
stjelligartede literare Arbeider kan ncrvnes:
„Magyarische Alterthümer“, „Eddische Studien“, „Von
Warschau bis Olmütz“, „Weihnachten, Ursprung,
Bräuche und Aberglauben“ og „Apologetische
Briefe“.
Cassianus, Johannes, Kirkelcrrer i Begyndelsen
af det 5te Aarh., var en Tid Elev af
Chrysostomus, stiftede fiere Klostre i Marseille, optraadte
mod Auguftins Lære om Naadevalget og blev
Ophavsmand til Semipelagianismen (s. d.).
Cassini, Giovanni Domenico, berømt italienst
Astronom, f. 1625, d. 1712, fra 1669 Direktør
for Observatoriet i Paris, anstillede npiagtige
Unders^gelser over Jupiters Form, OmlMtid og
Drabanter, opdagede 1671—84 fire af Saturns
Drabanter, bestemte Maanens Omdreiningsaxe og
udftrte desuden Gradmaalinger i Egnen omkring
Paris. — Hans Søn, Jacques Cassini, f.
1677, d. 1756, fortsatte Gradmaalingerne og s^gte
at bevise, at Jorden ikke er fladtrykt, men at tvert
imod dens Axe mellem Polerne er lcengere end
ZEkvatorialaren. Ogsaa paa Fysitens Omraade
gjorde han udftrakte Studier. — Sidftnavntes SM,
César François Cassini, f. 1714, d. 1784,
er bekjendt ved sine trigonometriske og topografiske
Opmaalinger i Frankrige, over hvilke han udgav
et Atlas, der fuldendtes af hans Søn, Jean
Dominique Cassini, f. 1748, d. 1845.
Cassius, Navn paa en gammel patricisk Slægt
i Rom. — Spurius Cassius Viscellinus
foreslog 486 f. Kr. den fyrste Agerlov (Lov om
Uddeling af Statens Grundeiendom ogsaa til
Plebeierne), men blev af Patricierne dømt til Døden
for sit Forstag. — Gajus Cassius Longinus
var Ophavsmanden til Casars Mord; efterat
dette var udfprt, drog han fra Rom, forenede sig
med Brutus og lod sig drabe, da hans Tropper
blev slagne ved Philippi.
Castelar, Emilio, berømt spansk Statsmand,
f. 1832, studerede Filosofi og Retsvidenstab i
Madrid og vandt allerede tidlig et Navn som
Journalist og Taler. 1857 blev han Professor i
Madrid og grundede 1864 et frisindet Blad, „La
democracia“; paa Grund af Udtalelser i dette
suspenderedes han 1865 fra sit Embede. Ester
Septemberrevolutionen 1868 blev han
Republikanernes Leder og bekjcempede i sine henrivende
Taler Tronprcrtendenterne, paa samme Tid som
han ivrede for fuldstcrndig Religionsfrihed. Efter
Amadeos Tronfrasigelse 1873 blev Castelar den
spanske Republiks Udenrigsminister og fik derpaa
det Hverv at istandbringe et Udkast til en For
fatning. I September s. A. blev han Minister
prasident med diktatorisk Magt og var virksom for
at kunne stille en ordnet Har mod Karlisterne; i
Begyndelfen af 1874 nedlagde han fin Myndighed
og holdt sig udenfor Politiken, indM han 1876
igjen blev Medlem af Cortes.
Castelfranco Veneto, befastet By i Venetien
i Italien, ved Floden Musone, med 10,500 Indb.
Castellamare di Stabia, By i Italien ved
den Neapolitanfie Golf, med 26,500 Indb.,
Læderfabriker og mineralske Kilder.
Castellamare del Golfo, By paa Sicilien,
i Vest for Palermo, med 11,000 Indb., Thunfifie
fangst og Udftrsel af Anchovis.
Castelli, Ignaz Friedrich, østerrigsk Digter, f.
1781, d. 1862, skrev mange kvikke Theaterstykler
og erhvervede sig megen Popularitet ved sine
„Gedichte in niederösterreichischer Mundart“.
Castellon (udt. Kasteljaan), spansk Provins i
det forrige Kongerige Valencia, 116 Kv.mil stor
med 296,000 Indb. — Hovedstad Castellon de
la Plana, med 20,000 Indb., Seildugsfabriker
og livlig Handel.
Castelnaudary (udt. Kastelnaadari), By i
Provinsen Aude (Languedoc) i Frautrige, med 9,500
Indb., Vaverier og Handel med Korn og Kvag.
Castelvetrano, By i Provinsen Trapani paa
Sicilien, med 20,000 Indb. og Koralfifierier. I
Narheden findes Ruiner af det gamle Selinunt.
Castiglione (udt. Kastiljaane), 1) Baldasare,
Greve af, italienst Diplomat og Forfatter, f. 1478,
d. 1529, stod i Paverne Leo den tiendes og Kle
mens den ottendes Tjeneste og fendtes af den
sidste som Gesandt til Karl den femte. Af denne
udncevntes han til Biskop i Avila. Hans Breve
er af Betydning for Literaturhistorien. 2)
Giovanni Benedetto Castiglione, italiensk Maler
og Kobberstikker, f. 1616, d. 1670, var en Tid
Elev af van Dyck og uddannede sig senere mest
som Dyrmaler. Hans Malerier er godt komponerede
og hans Raderinger især heldige i Clairobscuren.
Caftiglione delle Stiviere (udt. Kastiljaane
delle Stiviere), en liden By i Lombardiet, nordvest
for Mantua, hvor Bonaparte den 5te August 1796
beseirede Vsterrigerne under Wurmser.
Castiglioni (udt. Kastiljaani), Carlo Ottavio,
Greve af, italienfl Filolog, f. 1784, d. 1849,
udgav fiarpsindige Arbeider over kufiste og afrikanske
Mynter og deltog i Udgivelsen af de af Mai
opdagede nye Brudstykker af Ulfilas gothiske Bibel
(1819—39).
Castilla (udt. Kastilja), Ramon, peruansk
Politiker, f. 1797, d. 1867, udmærkede sig i
Frihedskrigen, var 1845—51 Præsident i Peru, reiste 1854
et Oprør mod Regjeringen, men blev 1855 igjen
Præsident; da han som saadan tiltog sig altfor
megen Myndighed, landsforvistes han 1865.
Castlereagh (udt. Kæslri), Henry Robert
Stewart, Viscount, engelsk Statsmand, f. 1769,
d. 1822, blev 1793 Medlem af det irske
Parlament og ivrede for Irlands Forening med
England. Efterat denne var kommen istand, var
han 1805—6 og 1807—9 Krigs- og Kolonial
minister og 1812 Udenrigsminister og som
saadan Sjelen i Koalitionen mod Napoleon. Efter
dennes Fald gjorde han sig forhadt ved sin
reaktionare Politik, henfaldt til Tungsindighed og
tog i et Anfald af Vanvid sig selv af Dage.
Castrén, Matthias Alexander, berMt finst
Sprogforsker, f. 1813, d. 1852, foretog fra 1838
udstrakte Reiser, først til Lapland, derpaa 1839 til
det østlige Finland og Karelen, 1841—42 til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
