Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Castrén, Matthias Alexander - Castres - Castro, Inez de - Castro del Rio - Castro Giovanni - Castrovillari - Catalani, Angelica - Catamarca - Catania - Catanzaro - Câteaux-Cambrésis - Catel, charles Simon - Catel, Franz - Catheart, William Shaw, Jarl af - Cathelineau, Jacques - Catilina, Lucius Sergius - Catinat, Nicolas de - Catlin, George - Cato, Marcus Porcius, kaldet den ældre eller Censorius. — Marcus Porcius Cato, kaldet den yngre eller Uticensis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Castres
finske Lapmark, Lapland og Finmarken, 1842—44
og 1845—49 til Sibirien, som han gjennemkrydsede
i alle Retninger, overalt beskjeftiget med at studere
svroglige og ethnografiske Forhold, og blev 1851
Professor i finst Sprog og Literatur i Helsingfors.
Sine udstrakte Forskninger har han nedlagt i en
Række Skrifter, af hvilke kan nævnes: „Om
Slægtskabet mellem Deklinationerne i Finsk, Esthnisk og
Lappisk“, en Oversættelse af „Kalevala“, ledsaget
af en flarpsindig kritisk Fortale, en tscheremissifk
Grammatik, „Om Perfonalaffixerne i de altaiske
Sprog“, en ostjakisk Sproglære meb Ordsamling
og en udførlig samojedisk Grammatif, som han
dog ikke fik ganske færdig før sin Død. Hans
efterladte Skrifter udgaves 1853—62 paa
Petersburger-Akademiets Bekostning under Titelen
„Nordische Reisen und Forschungen“.
Castres (udt. Kaster), By i Departementet
Tarn (Languedoc) i Frankrige, med 23,500 Indb.
og Klædefabriker.
Castro, Inez de, portugifist Hofdame hos Prins
Pedros Gemalinde Constanza, blev efter dennes
Død 1345 hemmelig gift med Prinsen. Senere
blev hun myrdet paa Foranstaltning af Prinsens
Fader, Kong Alfons den fjerde. Camoëns har
poetisk behandlet hendes Historie i sit berømte
Digt „Os Lusiadas“.
Castro del Rio, By i Provinsen Cordova i
Spanien, ved Guadajoz, med 9,000 Indb. og
Saltverker.
Castro Giovanni (udt. Dsjovanni), By paa
Sicilien, i Provinsen Caltanisetta, med 14,000
Indb. Den er bygget paa Ruinerne af det gamle
Enna, i Oldtiden Hovedsædet for Ceresdyrkelsen.
Castrovillari, By i Provinsen Cosenza i Italien,
med 8,000 Indb. og Bomulds- og Silkeavl.
Catalani, Angelica, berpmt italienfl
Sangerinde, f. 1782, d. 1849, vandt paa sine Kunstreiser
overordentligt Bifald og var 1816—17 Direktrice
for Théâtre-Italien i Paris.
Catamarca, Provins i den sydamerikanske
Republik Argentina, 1968 Kv.mil stor, med 80,000
Indb., rig paa Guld og Kobber. Hovedstad
Catamarca, med 8,000 Indb. og et Universitet.
Catania, Provins paa Sicilien, 92 Kv.mil
stor, med 496,000 Indb. Hovedstad Catania,
ved Foden as Ætna, med 83,500 Indb., et
Universitet, et pragtfuldt Benediktinerkloster og
betydelige industrielle Anlæg. Byen blev anlagt af
Grækerne i det 8de Aarh. f. Kr.
Catanzaro, By i Provinsen Kalabrien i
Syditalien, Bispesæde, med 20,000 Indb. og Silkeavl.
Câteaux-Cambrésis (udt. Kataa Kangbresi),
By i Departementet Nord i Frankrige, med 10,000
Indb. og Silke-, Uld- og Bomuldsvæverier. Her
sluttedes 1559 en Fred mellem Frankrige, England
og Spanien, ved hvilken Frankrige sikredes
Besiddelsen af Metz, Toul og Verdun.
Catel (udt. Katel), Charles Simon, franfl
Musiker, f. 1773, d. 1830, indlagde sig ved sit
Verk „Traité de l’harmonie“ stor Fortjeneste af
Harmonilæren og komponerede flere Operaer, som
i sin Tid var meget yndede.
Catel, Franz, tysk Maler, f. 1778, d. 1856,
var især heldig i Gjengivelsen af den sydlandske
Natur og leverede Illustrationer bl. a. til en
Pragtudgave af Goethes „Hermann und
Dorothea“.
Cathcart, William Shaw, Jarl af, engelsk
Officer og Diplomat, f. 1755, d. 1843, tomman*
derede 1807 Landtropperne under Angrebet paa
Kjpbenhavn og blev for sine Bedrifter paa dette
Tog Peer, gik senere som Gesandt til Rusland
og var en af Englands Repræsentanter paa
Wienerkongressen.
Cathelineau (nbt. Katelinaa), Jacques, en
af Vendéernes Anførere, f. 1759, reiste 1793 i
sin Fødeby, Pin en Mauge, en Opstand, som snart
udbredte fig til hele Vendée, stod i Begyndelsen
under Bonchamps Overkommando, men overtog
snart selv Ledelsen af hele Opftanden og angreb
Nantes, hvor han blev haardt saaret og døde 1793.
Catilina, Lucius Sergius, romersk
Oprørsstifter, f. 108 f. Kr., d. 62, blev tidlig bekjendt
for fin ryggesløse Vandel og begyndte, efterat
han som Prætor havde gjort sig skyldig i store
Udsugelser, at fatte Planer om at tilrive fig Mag
ten; ved fm Evne til at vinde Folk skaffede han
fig mange Tilhomgere, iscrr blandt de yngre, og
haabede ved deres Hjelp at blive valgt til Konsul
for Aaret 63. Men hans Planer opdagedeS, og
den til Konsul valgte Marcus Tullius Cicero, som
udspeidede hans Bevægelser, modarbeidede ham
paa det kraftigste, og ba Catilina og hans Med
sammensvorne i et natligt M^de havde besluttet
at myrde Konsulerne, optraabte Cicero, som havde
faaet Underretning derom, med sin fyrste Tale mod
Catilina, hvorefter denne begav fig ud af Byen
og til sin Tilhænger Manlius’s Leir. Snart blev
Prcrtoren Lentulus og Senatoren Cethegus, ber
nu skulde lede Sammensvergelsen i Rom, røbebe
af Allobrogernes Gesandter, med hvem be havde
underhandlet; Cicero lod dem fængsle, og Senatet
dømte dem til Døden. Der udsendtes Tropper
mod Catilina og Manlius, og i Slaget ved
Pistoria faldt de med Størsteparten af sit Mandskab.
Catilinas Sammensværgelse er skildret af den
samtidige Historieskriver Sallust. Henrik Ibsen har af
hans Historie taget Stoffet til sit første dramatiske
Arbeide, „Catilina“.
Catinat (udt. Katina), Nicolas de, franfi Mar
stal, f. 1637, b. 1712, bettog med Udmærkelse i
Krigen i Nederlandene 1668—78 og sik 1689 Over
befalingen i Italien mob ben berømte Prins Eugen,
over hvem han vandt flere Fordele, men af hvilken
han 1701 blev omringet og fangen. Catinat bar
en af sin Tids Drste Hærførere, ber lige meget
udmærkede sig ved ftreng Hæderlighed og
Uegennytte som ved Feltherredygtighed.
Catlin, George, amerikansk Stenograf, f. 1796,
b. 1872, tilbragte flere Aar med Undersøgelser over
Indianerne og udgav forskjellige interessante og
værdifulde Bidrag til Kundskaben om deres Liv
og Sæder.
Cato, Marcus Porcius, kaldet den ældre eller
Censorius, romersk Statsmand, f. 234 f. Kr.,
b. 149, blev 198 Prætor, tre Aar efter Konful og
184 Censor. Som saadan ivrebe han for Be
varelsen af gammelromerske Skikke og Sæder og
mod ben indtrængende græske Luxus. 157 sendtes
han i Statsærende til Karthago og arbeidede
siden ivrig for benne Bys ødelæggelse. Han
pleiede at stutte alle sine Taler i Senatet med de
Ord: „Forøvrigt mener jeg, at Karthago bM øde
lægges“ (Praeterea censeo, Chartaginem esse
delendam). Som Forfatter optraadte han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
