Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chabas, François - Chabot, François - Chaco eller El-Gran-Chaco - Chacornac, Jean - Chagos eller Tschagosøerne - Chagrin. — Fiskehudchagrin - Chaiselongue - Chakot eller Czako - Challemel Lacour, Paul Armand - Chalmers. — Chalmers, George. — Thomas Chalmers - Châlon-sur-Saône - Châlons-sur-Marne - Chalotais, Louis Réné Caradeuc de - Chaloupe - Cham, Pseudonym for Amédée de Noé - Chambers, William og Robert - Chambertin - Chambery - Chambord, Henri Charles Ferdinand Dieudonné d’Artois, Greve af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chabot
fortjent ved at tolke flere ttbtigere uforstaaelige
hieroglyfiske Texter. 1872 afslog ban Tilbudet om et
Professorat ved Collége de France. Blandt hans
Arbeider kan anføres „Mélanges égyptologiques“,
„Voyage d’un Egyptien en Syrie etc.“, „Etudes
sur l’antiquité historique d’après les sources
égyptiennes et les monuments réputés
préhistoriques“ og Tidsskriftet „L’égyptologie“, som
han har udgivet siden 1874.
Chabot (udt. Sjabaa), François, fransk
Revolutionsmand, f. 1759, var først Munk, blev
1791 Medlem af Nationalforsamlingen og angreb
libenskabelig alt bestaaende. Ved sine Taler drev
han igjennem, at Notre-Dame-Kirken blev indrettet
til Tempel for Fornuften. 1794 blev han
henrettet for Falskneri.
Chaco eller El-Gran-Chaco („det store
Jagtdistrikt“), en flad Sandstrækning mellem
Bolivia, Paraguay og Argentina, beboet af Indianere.
De 3 nævnte tilgrændsende Stater gjør alle Krav
paa Chaco, uden at deres Eiendomsret er afgjort.
Chacornac (udt. Sjakornak), Jean, fransk
Astronom, f. 1823, d. 1873, ansat først ved
Observatoriet i Marseille og senere i Paris, opdagede
fra 1853 til 1860 fer af be smaa Planeter (Phocæa,
Polyhymnia, Circe, Leda, Lætitia og Elpis) og
udgav nøiagtige Stjernekarter.
Chagos eller Tschagosøerne, en Øgruppe
i det Indifie Hav, syd for Malediverne, tilhører
England. Øerne er meget frugtbare.
Chagrin (udt. Sjagræng), et Slags haardt
Læder med knudret eller kornet Overstade, som
ved Presning tilberedes af Heste- og Æselhuder. —
Fiskehudchagrin, tørret Haiskind.
Chaiselongue (udt. Sjæslaang), et Slags
Sofa med lav, skraa Ryg i den ene Ende.
Chakot eller Czako (udt. Sjako), Militærhue,
af stivt Pap eller Lcrder, med en fremstaaende Skygge.
Challemel Lacour (udt. Sjal’mel Lakur),
Paul Armand, fransk Publicift, f. 1827, var Lcrrer
ved Lyceet i Pau, men forviftes som Republikaner
ved Statskupet 1851, vendte 1869 titbage til
Frankrige, var 1870—71 Præfekt i Lyon, i hvilken
Stilling han kjæmpede mod „Kommunen“, og
blev 1872 Medlem af Nationalforsamlingen. 1871
gntnblagbe han Bladet „République française“
og var en Tid dets Hovedredaktør.
Chalmers (udt. Tsjalmers), 1) George,
engelsk Historieskriver, f. 1742, d. 1825, skrev blandt
flere historiske Arbeider det udmcerkede Verk
„Caledonia, or a topographical history of
North-Britain“. 2) Thomas Chalmers, engelsk
Theolog, f. 1780, b. 1847, blev 1803 Prest og
1828 Professor i Edinburgh, nedlagde 1843
sit Embede, traadte tilligemed 400 andre Prester
ud af Statskirken og dannede en Frikirke, til hvis
Pastor primarius han blev valgt. S3tanbt hans
Skrifter kan mærkes: „Evidences of the
christian revelation“, „The civil and Christian
economy“ og „Treatise on political economy“.
Châlon-sur-Saône (udt. Sjalaang syr Saan),
By i det franske Departement Saône-et-Loire, i
en frugtbar Egn, ved Centralkanalens Udmunding i
Saône, med 20,500 Indb,, et Museum, betydelige
Fabriker og livlig Handel, især med Korn, Vin
og Spirituosa.
Châlons-sur-Marne (udt. Sjalaang syr
Marn), Hovedstad i det franske Departement Marne
ved Floden Marne, med 16,500 Indb., en smuk
Domkirke, betydelige Væverier og vigtig Handel,
især med Champagnevine, hvoraf aarlig omtr. 1
Million Flasker udføres.
Chalotais (udt. Sjalotæ), Louis Réné
Caradeuc de, fransk Jurist, f. 1701 d. 1785,
Generalprokurør veb Parlamentet i Bretagne, gav ved
fine „Comptes-rendus des constitutions des
jésuites“ Stødet til Jesuiternes Fordrivelse fra
Frankrige.
Chaloupe (udt. Sjalup), en til et større
Fartøi hørende Baad.
Cham, Pseudonym for ben franske
Karrikaturtegner Amédée de Noé, f. 1819, d. 1879, leverede
fra 1842 af i forskjellige Kalendre og i
Vittighedsbladet „Charivari“ humoristiske Billeder, der
vandt meget Bifald ved sin kvikke Komposition.
Han optraadte ogsaa som Forfatter af Operatexter
og Vaudeviller.
Chambers (udt. Tsjæmbers), William, engelsk
Boghandler i Edinburgh, f. 1800, begyndte 1832
ammen med sin Broder Robert (f. 1802, d.
1871) at udgive Ugebladet „Edinburgh-Journal“
(fra 1854 under Navn af „Chambers Journal“),
som vandt overordentlig Udbredelse. Senere ud
ga» begge Brødrene i Forening „Chambers
encyclopædia“ (1860—68), ligesom begge har gjort
sig fortjente ved historiske Arbeider.
Chambertin (udt. Sjangbertæng), Distrikt i
bet franffe Departement Côte d’Or, mellem Beaune
og Dijon, berømt for sin Rødvin.
Chambery (udt. Sjangberi), Hovedstad i det
franske Departement Savoyen, med 18,500 Indb.,
Silkefabriker og Bade. Omegnen er bekjendt for
sin maleriffe SkjMhed.
Chambord (udt. Sjangbaar), Henri Charles
Ferdinand Dieudonné d’Artois, Hertug af
Bordeaux, Greve af Chambord, ben sidste mandlige
Ætling af den ældre bourbonske Linie, f. 1820
syv Waaneder efter Faderens, Hertugen af Berrys
Dpd, udraabtes, da Karl den tiende efter Juli
re»olutionen havde maattet nedlægge Kronen, af
en liden Troppeafdeling til Konge som
„Henrik den femte“, men maatte strax efter forlade
sit Fædreland og gaa i Landflygtighed. Han blev
opdragen i strengt absolutistiske og ultramontane
Grundsætninger, hvorefter han ansaa sig som den
eneste berettigede til Frankriges Trone. Efter
Februarrevolutionen fattede hans Tilhængere Haab om
en bourbonsk Restauration og understøttede Louis
Napoleons Valg til Præsident i den Tro, at han skulde
bane Veien for Chambord; men ved Keiserdømmets
Oprettelse blev deres Forhaabninger skuffede. Da
Valgene 1871 havde skabt en monarkisk Majoritet
i Nationalforsamlingen, vendte han titbage til sit
Fædreland og udstedte en Proklamation, hvori
han erklærede, at Frankrige alene under Henrik den
fjerdes hvide Fane kunde blive stort. Han
tilintetgjorde derved Monarkisternes Arbeide for en
„Fusion“ eller Sammensmeltning mellem den ældre
og den yngre bourbonske Linie, hvorved en
Restauration alene kunde blive mulig. Efter Thiers’s
Fald syntes imidlertid en Overenskomst at skulle
komme istand, idet Hovedet for den orleanske Linie,
Greven af Paris, anerkjendte Chambord som
nærmest arveberettiget til Tronen. Men den sidstes
Vægring af at give Garantier for Folkets Frihed
sprengte ogsaa dengang Fusionen og umuliggjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
