Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chambord, Henri Charles Ferdinand Dieudonné d’Artois, Greve af - Chambre ardente - Chamisso, Adalbert von (egentlig Louis Charles Adelaïde de Chamisso de Boncourt) - Chamonix - Champ de Mars, se Marsmarken - Champagne. — Champagnevine - Champaigne, Philippe de - Champigon, se Sop - Champion. — Kongens Champion - Championnet, Jean Etienne - Champlain - Champollion, Jean François. — Jacques Joseph Champollion - Champs Elysées - Chamsin - Chance - Chancellorsville - Chandernagor - Chandler, Richard - Changarnier, Nicolas Anne Théodule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chambre ardente
en legitimistisk Restauration. Chambord er
barnløs. Af og til lader han høre fra sig i
Sendebreve til sine Tilhængere, hvori han gjentager
sine forlagte ultramontane og legitimistiske Drømme.
Chambre ardente (udt. Sjangbr ardangt),
d. e. det gloende Kammer, var Navnet paa en
Inkvisitionsdomstol i Frankrige, som 1535
oprettedes af Frans den første til Protestanternes
Udryddelse; senere en Domstol, som under Ludvig
den fjortende 1677 oprettedes for at undersøge de
omgang gjængse Rygter om Giftmord i
Hofkredsene.
Chamisso, Adalbert von, (egentlig Louis
Charles Adelaide de Chamisso de Boncourt), tyst
Digter, f. 1781 i Champagne, d. 1838, kom 1790
med sine Forældre til Tyskland og blev 1798
preussist Officer. Efter et Par Reiser til Frank
rige, paa hvilke han tom i Berørelse med Madame
de Staël, begyndte han at lcrgge sig efter Natur
videnstaben, gjorde 1815—18 med Kotzebue en
Reise rundt Jorden og blev efter sin Tilbagekomft
til Tyskland ansllt ved den botaniske Have i Ber
lin. Som Digter er han mest bekjendt ved sit
Eventyr „Peter Schlemihl“. Gjennem hans ly
riske Digte gaar for det meste en tungsindig og
sørgmodig Tone. Som Naturforsker indlagde han
sig Fortjeneste ved sine Undersøgelser om Salperne
og deres Generationsvexel.
Chamonix (udt. Sjamoni), en for sin
Naturskjønhed bekjendt Alpedal i Savoyen ved Foden
af Montblanc.
Champ de Mars, se Marsmarken.
Champagne (udt. Sjangpanj), gammel fransk
Provms, begrcrndset i Nord af Lüttich og
Luxemburg, i Bft af Lothringen, i Syd af Burgund
og i Vest af Picardie og Isle de France. Nu
er Champagne delt i Departementerne Ardennes,
Aube, Øvre-Marne og Marne. —
Champagnevine kaldes de mousserende Vine fra Champagne,
iscer fra Departementet Marne. De udføres
fornemmelig fra Byerne Rheims, Epernay og
Châlons-sur-Marne, tilfammen i en Mcrngde af ca. 18—20
Millioner Flasker aarlig.
Champaigne (udt. Sjangpænj), Philippe de,
nederlandsk Maler, f. 1602, d. 1642, levede for
det meste i Paris, hvor han forn Rektor for
Malerakademiet udFvebe betydelig Indsiydelse paa
den franske Kunst. Han var selv vaavirket af
Poussin, men besad mere Varme i sin Kolorit
end denne. Af hans udmcerkede Portrceter findes
i Louvre et betydeligt Antal.
Champignon, se Sop.
Champion (udt. Sjangpiaang) kaldtes i
Middelalderen en Kjæmpe, som i Tvekamp optraadte paa
en andens Vegne. Kongens Champion kaldes
i England en væbnet Ridder, som ved en Konges
Kroning optræder og udfordrer den, som vil
bestride Kongens Ret til Kronen.
Championnet (udt. Sjangpione), Jean Etienne,
fransk General, f. 1762, d. 1800, udmærkede sig under
Revolutionen som General i Rhin- og Moselarméen
og blev 1798 Chef for de Tropper, som afsendtes
til den romerske Republiks Beskyttelse mod Neapel.
1799 indtog han Neapel og proklamerede der den
saakaldte Parthenopeiske Republik, men blev
mistænkt for at ville misbruge sin Magt, afsat og
famgstet; efter sin Frigivelse udnavntes han til
øverstkommanderende over Haren i Italien.
Champlain (udt. Tsjæmplen), Indsjø i de
Forenede ©tater, mettem Staterne Newyork og
Vermont, 24 Mil lang, har Afløb gjennem St.
Lawrencefloden. Den opdagedes 1608 af Samuel
Champlain, f. 1570, d. 1635, som 1620 blev
Guvernør over Nedre Kanada.
Champollion (udt Sjangpolioug), [[** sic -u-? sjk kilde **]] Jean
François, f. 1791, d. 1832, Grundlæggeren af
Ægyptologien, især af Kundskaben om Hieroglyferne, blev
1816 Professor i Grenoble og foretog 1828—30
paa offentlig Bekostning en Expedition ttl ZEgyPten,
fulgt af flere Videnstabsmand og Kunstnere. Efter
sin Tilbagekomst blev han Professor i sEgyptologi
ved Collége de France. Han studerede de fleste
Grene af den ægyptiske Arkæologi, men gjorde fig
iscer fortjent ved at paavise, at Hieroglyferne har
været brugte som Lydtegn. Hans vigtigste Skrifter
er: „L’Egypte sous les pharaons“, „Lettre à
Mr. Dacier“, Précis du système hiéroglyphique“
samt „Grammaire égyptienne“ og „Dictionnaire
égyptien“, begge udgivne efter hans Død af hans
Broder, Jacques Joseph Champollion, fransk
Arkæolog, f. 1778, d. 1867, var Bibliothekar og
Professor i græsk Literatur i Grenoble, derpaa
Konservator ved bet kongelige Bibliothek i Paris og
fra 1849 Bibliothekar i Fontainebleau. Han har
skrevet værdifulde palæografiske Arbeider.
Champs Elysées (udt. Sjangs Elise), „de
elyseiske Marker“, Spaserplads i Paris.
Chamsin, en tør og varm Aftenvind i Ægypten,
som blæser om Vaaren fra Slutningen af April
til ud i Juni. Navnet lommer af Chamsyn eller
Chamsein (Femti), fordi den pleier at blæse i
omtrent 50 Dage.
Chance (udt. Sjangs), fransk, enstags Terning
spil; Terningkast, Lykketraf, Hendelse; Rimelighed
for Tab eller Vinding.
Chancellorsville, en liden By i Virginien
i Nordamerika. Her seirede 2den—5te Mai 1863
Sydftatsgeral Lee over Unionsharen under General
Hooker. 6te Mai 1864 seirede Lee paany her over
General Grant.
Chandernagor, en Frankrige tilhørende By
i Forindien, med 23,000 Indb.
Chandler (udt. Tsjændler), Richard, engelsk
Arkæolog, f. 1738, d. 1810, gjorde 1764—66 en
Reise til Grækenland og Lilleasien, hvor han
samlede et stort Antal gamle Indskrifter. Han udgav
bl. a.: „Jonian antiquities“ og „Inscriptiones
antiquae“.
Changarnier (udt. Sjangarnie), Nicolas Anne
Théodule, franff General, f. 1793, d. 1877, gik
1830 til Algier, hvor han indtil 1848 med Hader
tog Del i de fleste Kampe mod Kabylerne, blev
1848 Generalguvernør efter Cavaignac, men vendte
kort efter tilbage til Frankrige og overtog
Kommandoen over Nationalgarden. Indvalgt i
Nationalforsamlingen sluttede han sig til det
royalistiske Parti, og ved Statskupet 1851 blev han
landsforvist. Efter sin Tilbagekomst til Frankrige
1859 førte han et tilbagetrukket Liv indtil 1870,
da han ved Krigens Udbrud meldte sig som
Frivillig og blev ansat ved Staben i Metz. Efter et
Ophold i Tyskland som Krigsfange blev han 1871
Medlem af Nationalforsamlingen, hvor han
forfegtede monarkiske og klerikale Anskuelser, og 1875
Senator paa Livstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
