Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chanson. — Chansons de geste - Chanzy, Antoine Eugène Alfred - Chapeau-bas - Chapelain, Jean - Chapman, Fredrik Henrik af - Chaptal, Jean Antoine Claude. — Chaptalisering - Charente. — Charente inférieure - Charette de la Contrie, François Athanase - Charge - Chargé d’affaires - Charité - Charivari - Charlatan - Charleroi - Charles, Jacques Alexandre César - Charleston - Charlestown - Charleville - Charlotte (Keiserinde af Mexiko) - Charlottenburg - Charlottetown - Charmant. — Charmeret - Charost, Armand Joseph de Béthune, Hertug af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chauson
Chanson (udt. Sjangsaang), fransk, Vise eller
Sang, iscrr for en Sangstemme meb Omkvcrd af
et Kor. — Chansons de geste (udt. — dø sjest)
kaldtes i den ældre franske Poesi større Heltedigte,
bestemte til dels at synges, dels at oplæses.
Chanzy (udt. Sjangsi), Antoine Eugène Alfred,
franfl General, f. 1823, tjente førft i Algier og
tog 1859 Del i Krigen i Italien, hvor han
udmærkede sig ved Solferino. 1870 ansattes han som
Divisionsgeneral ved Loirearméen og blev efter
dennes Deling Chef for Vestarméen. 1ste Jan.
1871 kjcrmftede han ved Le Mans mod Prins
Fredrik Karl og maatte ved Flugt redde Resterne
af sin Hoer. Indvalgt i Nationalforsamlingen tog
han Plads i venstre Sentrum og virkede for Hæ
rens Omdannelse. 1873 blev han Generalguvernør
over Algier og 1875 Senator paa Livstid.
Chapeau-bas (udt. Sjapaa ba), egentl. lav
Hat, en Cylinderhat, som kan trykkes sammen ved
Hjelp af en indvendig Mekanisme.
Chapelain (udt. Sjabelæng) , Jean, fransk
Digter, f. 1595, d. 1674, skrev Heltedigtet „La
Pucelle“ og udarbeidede paa Richelieus
Anmodning Planen for det franske Akademi.
Chapman (udt. Tsjæppmæn), Fredrik Henrik
af, udmærket svensk Skibsbygger, f. 1721, d. 1808,
blev 1764 Overskibsbygmester ved den svenske Flaade,
som han omdannede og i betydelig Grad udvioede,
ifær ved Bygning as en Skjærgaardsflaade famt
af et stort Antal ftørre Krigsskibe, konstruerede efter
et af ham opfundet nyt System. Han udgav
ogfaa flere fortjenstfulde Verker i sit Fag.
Chaptal (udt. Sjaptal), Jean Antoine Claude,
Greve af Chanteloup, fransk Kemiker, f. 1756, d.
1832, blev 1798 Professor ved Ecole des arts,
var 1800—04 Indenrigsminifter og ophøiedes 1819
til Pair af Frankrige. Hans bigtigfte Skrifter er
„La chimie appliquée aux arts“, „La chimie
appliquée à l’agriculture“ og „Le
perfectionnement des arts chimiques en France“. Han op
fandt en Vinforbedringsmethode, som efter ham
kaldes Chaptalisering, og som bestaar i at
sætte Sukker til den udpressede Druesaft for
derved at frembringe større Alkoholgehalt.
Charente (udt. Sjarangt), Flod i Frankrige,
udspringer paa Grcrndsen af Departementerne Cha
rente og Haute-Vienne, tøber mod Syd og Vest
og falder i Atlanterhavet ligeoverfor Øen Oléron.
Lcengde ca. 48 Mil. — Departementet Charente
omgives af Deux-Sèvres, Haute-Vienne, Vienne,
Dordogne og Charmte-inférieure, er 107 Kv.mil
stort og har 374,000 Indb. og adskillig Vinavl.
Dets vigtigste UdfFrselsartikel er Kognak. Hoved
stad Angoulême. [[** sjk aksent i kilde **]] — Departementet Charente
inférieure grcrndser i Vst tit Charente, i Best
til Atlanterhavet og omgives forøvrigt af Vendée,
Deux-Sèvres, Dordogne og Gironde. Størrelsen
er 123 Kv.mil og Indbyggertallet 466,000.
Industrien er ganske betydelig; tilførselen omfatter
især Brændevin og Salt. Hovedstad La Rochelle.
Charette de la Contrie (udt. Sjaret dø la
Kaangtri), François Athanase, Anfører i
Vendéerkrigen, f. 1763, d. 1796, var førft ©jøofficer,
enngrerede 1790 tit Koblenz, men vendte snart
tilbage, blev Anfører for Nationalgarden i Bre
tagne og overtog 1793 Anførselen over
Insurgenterne i Nedre-Poitou. Han blev i Begyndelsen
siere Gange slagen; men senere lykkedes det ham
at gjøre sig til Herre over hele Nedre-Vendée.
Da imidlertid Insurgenthcrren 1795 bar saagodt
som obtøft, forbligtebe han sig til at nedlcegge sine
Vaaben og trcrde i Konventets Tjeneste; fornærmet
af General Hoche begyndte han atter Fiendtlig
hederne, men blev fangen og fkudt.
Charge (udt. Sjarsj), Byrde, Lcrs, Paalcrg;
Embede, Rang; heftigt Angreb.
Chargé d’affaires (udt. Sjarsje dafær),
et Slags Gesandt (Sendemand) ; har laveste Rang
af Gesandter.
Charité (udt. Sjarite), af det latinske Ord
caritas, Barmhjertighed, Kristenkjærlighed, brugtes
i Middelalderen ofte om milde Stiftelser, fornem
melig om Hospitaler, hvor be barmhjertige Søstre
(soeurs de la Charité) pleiede fattige Syge.
Charivari (udt. Sjarivari), Larm, Skrig,
Kattemusik, iscrr som Tegn paa Mishag. Ordet
er befjenbt som Titel paa et fransk Vittighedsblad,
stiftet 1832, der i ftn Tid paa den mest vidende
Maade gjorde Nar af Ludvig Filip.
Charlatan (udt. Sjarlatang), Humbugmager,
Markskriger, Kvaksalver.
Charleroi (udt. Sjarlroa), By og Fæstning i
Provinsen Hennegau i Belgien, ved Floden Sambre,
med 16,000 Inbb., et Malerakademi og livlig Fabrik
drift (Væverier, Vaabenfabriker og Glashytter).
I Omegnen findes rige Stenkulsgruber.
Charles (udt. Sjarl), Jacques Alexandre César,
franfl Fysiker, f. 1746, d. 1823, var den fyrste,
som (1783) fyldte en Luftballon med Vandstofgas
istedenfor med opvarmet Luft, ber før havde
vcrret anvendt.
Charleston (udt. Sjarlstn), By i den
nordamerikanske Stat Syd-Karolina, ved Atlanterhavet,
med 57,000 Indb., udmærket Havn og vigtig
Handel, især med Bomuld, Tobak og Ris.
Charlestown (udt. Sjarlstaun), By i den
nordamerikanske Stat Massachusetts, paa en Halvø
ligeoverfor Boston, med 32,000 Indb. Paa Høiden
Bunkershill, inde i Byen, sindes en 1843 opreist
Obelisk til Minde om Amerikanernes Seier over
Englænderne den 17de Juni 1775.
Charleville (udt. Sjarl’vil), By i det franske
Departement Ardennerne, ved Floden Maas, med
13,000 Indb. og betydelige Kobber- og
Jernstøberier.
Charlotte, Keiserinde af Mexiko, f. 1840, Datter
af Kong Leopold den ftrste af Belgien, blev 1857
gift med Erkehertug Ferdinand af Vsterrige, hvem
hun fulgte til Meriko 1864. 1866 begav hun sig
til Europa for at skaffe sin Ægtefælle Hjelp af
Napoleon den tredie og af Paven. Da dette
mislykkedes, blev hun sindssyg og har siden opholdt
sig paa et Slot nær Bryssel.
Charlottenburg, By i den preussiske Provins
Brandenburg, ved Floden Spree, nær Berlin, med
25,000 Indb. og et kongeligt Lystslot med smukke
Parkanlæg.
Charlottetown (udt. Tsjærlottaun), By og
Hovedstad paa Prins Edwards Ø i Lorensbugten,
med 9,000 Indb.
Charmant (udt. Sjarmang), henrivende,
indtagende, fortryllende. — Charmeret, henrykt,
indtaget i.
Charost (udt. Sjaraa), Armand Joseph de
Béthune, Hertug af, fransk Filantrop, f. 1728, d.
1800, deltog som Officer i Syvaarskrigen og trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
