Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cinque Ports - Ciotat La - Circa, forkortet ca. - Circensiske Lege - Cirkassien ell. Tscherkessien, se Tscherkesser - Cirkel. — Cirkelbue. — Cirkelsegment. — Cirkelsektor - Cirkelsag - Cirkulere. — Cirkulation. — Cirkulationsovn - Cirkulær. — Cirkulære - Cirkum. — Cirkumpolar-Stjerne. — Cirkumskriptionsbulle. — Circumcellioner, d. s. s. Agonistiker. — Cirkumflex - Cirkus. — Cirkus maximus - Cis. — Cisalpinsk. — Gallia cisalpina - Cisalpinske Republik - Ciselere, Ciselering - Cisleithanien - Cispadanske Republik - Cissey, Ernest Louis Octave Courtel de - Cister ell. Kister - Cistercienserordenen, i Frankrige ogsaa Bernhardinerordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ciotat
Byer hadde egen fcelles lurisdiltion og Ret til
hver at sende 2 Deputerede til Parlamentet; til
Gjengjeld skulde de i Krigstilfcrlde udrufte og
bemande et vist Antal Orlogsstibe.
Ciotat (udt. Siaata) [[** mgl et komma her? **]] La, By i det franske
Departement Rhonemundingerne, ved Middelhavet,
med 10,000 [[** sjk, er vel ikke punktum? **]] Indb., Orlogshavn og Skibsverfter.
Circa [[** mgl. komma her? **]] lat., forkortet ca., omkring, omtrent.
Circensiske Lege, ludi circenses, Væddeløb
og Kamplege paa Cirkus maximus i Rom.
Cirkassien ell. Tscherkessien, se
Tscherkesser.
Cirkel, en plan Figur, begrændset af en krum,
i sig selv tilbageløbende Linie, Cirkellinien eller
Periferien, i hvilken ethvert Punkt har samme
Afstand fra Cirkelens Centrum eller Midtpunkt.
En hvilkensomhelst ret Linie fra Periferien til
Centrum kaldes en Radius; en ret Linie fra et
hvilketsomhelft Punkt i Periferien til et andet,
kaldes en Korde. En Korde gjennem Centrum
er en Diameter. — Cirkelbue, en Del af
Periferien. — Cirkelsegment, ethvert Stykke
af Cirkelen, som begrændses af en Korde og en
Cirkelbue. — Cirkelsektor, ethvert Stykke, som
begrændses af en Cirkelbue og 2 Radier, der
danner en Vinkel. — Forholdet mellem en Cirkels
Periferi og Diameter betegnes ved π, som
tilnærmelsesvis er = 3.14159. Kjendes Radien, findes
Periferien ved Hjelp af Formelen: p = 2πr, hvor
p betegner Periferien og r Radien. Cirkelens Flade
indhold er = πr².
Cirkelsag, en Sag, hvis Blad er en rund Skive.
Cirkulere, (sætte i Omløb); være i Omløb,
gaa rundt fra Haand til Haand. —
Cirkulation, Kredsløb, Omløb. — Cirkulationsovn,
en Ovn, der er saaledes konstrueret, at kold Luft
suges md i den nedenfra, hvilken opvarmes i
indvendige Rør, for derefter at strømme ud i
Værelset ovenfra.
Cirkulær, kredsformig, kredsløbende. —
Cirkulære, Rundskrivelse, f. Ex. fra en Regjering
til Undersaatterne eller til andre Regjeringer.
Cirkum, omkring. — Cirkumpolar-Stjerne,
en Stjerne, hvis Deklination (Afstand fra
Himmelens Ækvator) er sterre end Stedets Polhøide,
og som derfor altid er synlig over Horizonten.
— Cirkumskriptionsbulle, en pavelig
Forordning, som indeholder Bestemmelser angaaende
et Bispedømmes eller den hele katholske Kirkes
Ordning i et Land, efterat Overenskomst derom
er truffen mellem den pavelige Stat og Landets
Regjering. — Cirkumcellioner, d. s. s.
Agonistiker. [[** sic **]] — Cirkumflex, et Accenttegn i Græsk ͂, [[** her satt inn perispomeni **]]
i Fransk ^.
Cirkus, hos de gamle Romere en afstukken
Væddeløbsbane, rundt omkring forsynet med
amfitheatralsk ordnede Sæder for Tilskuerne. Den
berømteste var Cirkus maximus med Plads for
250,000 Tilskuere. Nu bruges Navnet om et
Lokale, hvori Beridere og Akrobater giver
Forestillinger.
Cis, (lat.), paa denne Side, brugtes ofte i
Sammenfatninger, f. Ex. Cisalpinsk: paa denne
Side af Alperne; Gallia cisalpina kaldtes
Norditalien i Modsætning til Gallia transalpina:
Gallien paa den anden Side af Alperne, ɔ: Frankrige.
Cisalpinske Republik kaldtes en Stat i det
nordlige Italien, som 1797 dannedes ved et
Dekret af Bonaparte, og s. A. ved Freden i
Campoformio anerkjendtes af Østerrige. Den bestod af
den Cispadanske og den Transpadanske Republik
samt af en Del af Kanton Graubünden; Hoved
staden var Milano. — 1802 fik Republiken Navn
af den italienske og 1805—14 kaldtes den
Kongeriget Italien og havde Napoleon til Konge.
Ciselere, Ciselering betegner i
Almindelighed en ved Meisel, Fil eller Gravstikke
foretagen Bearbeidelse af Metalstykkers Overflade, i
snevrere Forstand den kunstneriske Bearbeidelse af
et drevet eller støbt Kunstverk, hvorved dettes
Overflade modtager sin endelige Form.
Cisleithanien, fælles (dog ikke officielt) Navn
paa den Del af KejserdMmet Østerrige, som ligger
vestenfor Floden Leitha (de tidligere østerrigske
Kornlande samt Istrien, Dalmatien, Galicien og
Bukowina).
Cispadanske Republik dannedes 1796 af
Napoleon Bonaparte ved Forming af de nærmest
søndenfor Po liggende Landskaber (Modena,
Reggio, Ferrara og Bologna). 1797 forenedes den
med den saakaldte Transpadanske Republik til den
Cisalpinske Republik.
Cissey, (udt. Sisæ), Ernest Louis Octave
Courtel de, fransk General og Statsmand, f. 1812,
tjente i Algier og paa Krim, kommanderede 1870
1ste Division af 4de Armékorps og udmærkede sig
ved Metz, bidrog 1871 kraftig til at kue
Kommunisternes Oprør og blev under Thiers’s
Præsidentskab Krigsminister. 1874 dannede han et nyt
Ministerium, i hvilket han selv blev Krigsminister.
1878 blev han Chef for 11te Armékorps.
Cister ell. Kister (deraf Cista, Kiste), cylindrifle
Skrin, sædvanlig af dreven eller graveret Bronce,
som er blevne fundne i gamle etruriske Grave;
ogsaa firkantede Urner af Sten eller Terracotta.
Den berømteste er den saakaldte Ficoroniske Cista.
Cistercienserordenen, en Munkeorden af
Benediktinere (s. d.), som stiftedes af Robert,
Abbed i Benediktinerklostret i Champagne 1098;
han anlagde paa et øde Sted ved Dijon i
Burgund Klostret Citeaux eller Cistercium,
hvorefter Ordenen fik Navn. Cistercienserordenen
hævede sig snart til den mægtigste og mest ansete
af de Underafdelinger af Benediktinerordenen, hvis
Formaal var at gjenoprette dennes forfaldne
Klostertugt. Den vedtog Benedikt af Nursias oprindelige
Regel, som i enkelte Retninger skjærpedes. Ordenens
Anseelse og store Udbredelse skyldes egentlig
Bernhard af Clairvaux, som 1115 blev den
første Abbed i Datterklostret Clairveaux, og efter
hvem Ordenen i Frankrige ogsaa kaldes
Bernhardinerordenen. Ifølge den 1119 af
Paven bekræftede reviderede Regel dannede den hele
Orden en aristokratisk-republikansk Stat, hvis
samtlige Medlemmer paa det nøieste var knyttede
sammen under Ledelse as Abbeden i Citeaux. Et
Raad, bestaaende af denne som General samt af
24 Abbeder, ftyrede Ordenen under Pavens umid
delbare Opfyn og llflllgde igjen Regnflab for det
aarlig, senere hvert tredie Aar, forsamlede
Generalkapitel i Citeaux. Derimod var Ordenens
Klostre unddragne Stiftsbiskopernes Tilsyn. Hvert
Kloster skulde erlægge en aarlig Afgift til
Moderklostret i Citeaux, som deraf bestred de fælles
Udgifter. Især i det 12te og 13de Aarh. øvede
denne Orden en stor Indflydelse paa Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
