Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cistercienserordenen, i Frankrige ogsaa Bernhardinerordenen - Cisterne. — Se forøvrigt Brønde - Cistrose - Citadel, d. s. s. Kastel - Citant. — Citere - Citat. — Citere - Cité - Citeaux, se Cistercienserordenen - Cithar ell. Cither - Citoyen og Citoyenne - Citron, se Orangefamilien. — Citronolie. — Citronsaft. — Citronsyre - Cittadella - City - Ciudad - Ciudad Real. — Ciudad Rodigro - Cividale - Civil. — Civilliste. — Civillovgivning. — Civilproces. - Se forøvigt Art. Proces. — Civilret eller Privatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cisterne
Bevægelser. Men de oprindelige Paabud om
Fattigdom og vedholdende Arbeide slappedes
efterhaanden og formildedes ved gjentagne pavelige
Privilegier. Ordenens Rigdomme og deraf følgende
Forfald voxte derfor omtrent i famme Forhold
som dens Udbredelse. Ca. 1150 havde den 500
Abbedier, hvis Antal Aar 1200 var steget til
1500, og i Midten af det 13de Aarh. havde den
omtrent 2000 rige Stiftelser, isar i Frankrige,
Tyskland, England, Irland og de nordiske Lande.
— Omtrent samtidig med Munkeklostrene stifte
des ogsaa Nonneklostre af Cistercienserordenen.
Det mærkeligste af disse var Klostret i Tart i
Burgund, stiftet 1120, hvilket blev Moderkloster
til 6,000 Klostre og Samlingssted for Nonner
nes særskilte Generalkapitel. Ogsaa blandt
Nonnerne forfaldt Klostertugten ligesom blandt Mun
kene. Nu findes kun nogle faa Cistercienserkloftre
i Spåmen, Polen og nogle Merrigste Lande. I
de skandinaviske Lande var Cistercienserordenen
meget udbredt, og alle dens Klostre syntes at
have vcrret Jomfru Maria helligcde. I Danmark
var Vitskøl, Øm og Rude i Jylland samt
Holme paa Fyen, Esrom i Sjelland og Herrebvad
i Skaane dens betydeligste Klostre; i Sverige
mærkes Alvastra, Nydala, Varnhem, Roma,
Gudhem, Riseberga m. fl. Til Norge kom
Cistercienserne fra England. 1146 indkaldte Bisp
Sigurd af Bergen engelske Munke fra St. Mariæ
Kloster ved York, hvilke stiftede St. Mariæ
Kloster i Lyse ved Bergen, og 1147 stiftedes ved
Bernhardinere fra Kirkested Kloster i Lincoln St.
Maria Kloster paa Hovedøen ved Oslo.
Ogsaa det omtrent samtidig stiftede St. Mariæ
Bernhardinerkloster ved Bergen, almindelig
nævnt Nonneseter (Nunnusetr), tilhørte denne
Orden. 1207 stiftede Munke fra Lyse Kloster
St. Mariæ Kloster paa Tuterøen i
Trondhjemsfjorden. — Cisterciensernes Ordensdragt var
en hvid eller graahvid Kjortel, over hvilken
Brødrene udenfor Klostret bar en sort Kappe og
Nonnerne et sort Slør og sort Skulderkappe.
Cisterne, muret Beholder til Opsamling af
Regnvand. Se forøvrigt Brønde.
Cistrose, en i Middelhavslandene (fornemlig
i Spanien) talrig og udbredt Slagt af
Soløiefamilien (Cistineae). Det er Buske eller
Halvbuske med store smukke Blomster. Flere Arter
dyrkes som Prydplanter.
Citadel, d. s. s. Kastel.
Citant, Saagsøger, den, som har indstevnet en
anden for Retten i en privat Sag.
Citat, Anførsel af eller Henvisning til et
Sted i en Bog. — Citere, gjengive ordret noget
af en Tale eller et Skrift.
Cite (udt. Site), By, Stad, kaldes den paa
Øerne i Seine liggende Del af Paris.
Citeaux se Cistercienserordenen.
Cithar ell. Cither, et Slags guitarlignende
Strængeinstrument, som spilles med Fingrene
eller med en Metalstift.
Citoyen (udt. Citoajæng), „Borger“, og
Citoyenne (udt. Sitoajæn), „Borgerinde“, under
den franske Revolution almindelige Tiltaletitler
istedenfor „Monsieur“ og „Madame“.
Citron, se Orangefamilien. — Citronolie,
en flygtig Olie, som, navnlig i Italien, presses
af Citronskaller og anvendes til Likører,
Konfektyrer og lign. — Citrosaft, der presses af
Citroner, anvendes til Fremstilling af Citronsyre.
i Kattuntrykkerierne samt til forskjellige andre
Øiemed. — Citronsyre, en 1784 af Scheele
opdaget organist Syre, som i fri Tilstand især
findes i Citroner, men ogsaa i Stikkelsbar, Ribs
og mange andre Frugter. Den har en behagelig
sur Smag, danner søileformede Krystaller og
anvendes meget i Farverierne.
Cittadella (udt. Tsjittadella), By i Norditalien,
4 Mil nord for Padua, med 8,500 Indb. og
Klædefabriker.
City (udt. Sitti), egentl. By, engelsk Navn
paa en By, som er eller har været Sæde for en
Biskop; særlig den ældste Del af London, i Nord for
Themsen, Stadens væsentligste Forretningsstrøg.
Ciudad, spansk. [[** sic, synes som punktum, egtl komma? sjk **]] egentl. By, kaldes i Spanien
enhver By med egen Jurisdiktion. Ordet
forekommer ogsaa i mange Sammensætninger som
Stedsnavn.
Ciudad Real, 1) spansk Provins i Ny-Kaftilien,
369 Kv.mil stor, med 265,000 Indb. Hovedstaden
af samme Navn har 10,000 Indb. og Markeder
for Æsel- og Mulæselhandel. 2) Ciudad
Rodigro, befæstet By i Spanien, nar den portugi
siske Grandse, med 7,000 Indb. 1810 erobredes
Byen af Franskmandene under Massena, men
tilbageerobredes to Aar efter af Wellington, som
derved fik Titel af Hertug af Rodigro.
Cividale (udt. Tsjividale), By i den italienske
Provins Udine, med 8,000 Indb. og en prægtig
Domkirke.
Civil, (af det latinske civis, Borger) betegner:
1) borgerlig, i Modsætning til militær og til
geistlig; 2) i retslig Henseende hvad der staar i
Forbindelse med privat Ret eller med privat
(civilt) Søgsmaal. — Civilliste, det Beløb,
som af Statskassen bevilges Regenten og hans
Familie til Bestridelse af de Udgifter,
Hofholdningen medfører. Ordet Civilliste er hentet fra
den engelske Statsret, hvorfra det er optaget i
flere andre Landes Grundlove, dog ikke i Sveriges
og Norges. De svenske Grundlove bestemmer
intet om en Civilliste eller Apanage for Kongen.
Ifølge Norges Grundlov § 75e tilkommer det
Storthinget at bestemme, hvormeget aarligen skal
udbetales Kongen og Vicekongen til deres Hofstat,
og at fastsatte den kongelige Families Apanage,
som dog ikke maa bestaa i faste Eiendomme.
1879 bevilgede Storthinget til det kongelige Hus
(Kongen, Kronprinsen, Prinsesserne Therese og
Charlotte) 386,000 Kroner og til de til Kongens
Disposition stillede Statseiendomme 47,746 Kr.,
tilsammen 433,746 Kroner. — Civillovgivning,
den Gren af en Stats Lovgivning, som
indeholder Retsreglerne for Borgernes almindelige
indbyrdes Forhold. — Civilproces, 1) den Gren
af Procesretten, som fremstiller
Rettergangsreglerne for private Søgsmaal; 2) Benævnelse paa
samtlige Rettergangshandlinger i et privat
Søgsmaal, efterat dette er indbragt for Retten
(inkamineret), og indtil endelig Dom er falden. Se
forøvigt Art. Proces. — Civilret eller
Privatret, 1) Summen af de Retsregler, hvorefter
Borgernes almindelige indbyrdes Forhold
bestemmes eller i Tilfælde af Tvivl bliver at bestemme,
i Modsætning til den offentlige Ret, og særlig i
Modsætning til Kriminalretten eller Strafferetten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
