Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claude Lorrain, egentl. Claude Gelée - Claudius. — Atta Clausus, senere Appius Claudius. — Appius Claudius (Decemvir), se Appis. — Appius Claudius Caecus - Claudius (fuldst. Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus) - Claudius, Matthias - Clausen, Henrik Georg. — Henrik Nikolai Clausen - Clausewitz, Karl von - Clausius, Rudolf Julius Emanuel - Claussøn, Peder (Friis) - Clauzel ell. Clausel, Bertrand, Greve af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cllludius
1682, studerede i Neapel og Rom, i hvilken sidste
By han fra 1627 tog blivende Ophold. Hans
talrige Landstaber udnmrker sig ved LinieWnhed
og glimrende Lysvirkning; i de fleste af dem fin
des Arkitektur eller Figurer benyttede font Staf
fage. Som hans Mesterverk tan noevnes et Parti
af Skoven ved Villa Madama. En fra ham selv
hidrørende Samling Udkaft til alle hans Verker er
i Hertugen af Devonshires Besiddelse (leider veri
tatis). — Man har ogfaa fra hans Haand et Antal
Raderinger.
Claudius, Navn paa to Slægter i det gamle
Rom, en patricist og en pleibejisk. Den fyrste
nedstammede fra Sabineren Atta Clausus, font
504 f. Kr. kom til Rom og under Navnet Appius Clau
dius blev optagen blandt Patricierne, hvis
Rettigheder og Magt han med Strenghed forfegtede. —
Hans Sønnesøn, Decemviren Appius
Claudius, se Appius. — Appius Claudius Caecus
blev Censor 312 f. Kr. og beholdt dette Embede i
5 Aar. Han begunstigede de lavere Klasser og
skaffede Frigivnes Efterkommere Adgang til
Senatet. Han lod bygge en storartet Vandledning
og den Appiske Vei (s. d.). — Blandt Medlem
merne af den plebejiske claudiske Slægt, som var
delt i flere Grene, mærkes især Marcellerne (s. d.).
Claudius (fuldst. Tiberius Claudius Drusus
Nero Germanicus), romerst Keiser, f. Aar 10 f. Kr.,
kom 41 e. Kr. paa Tronen efter Caligulas Mord.
Han var sygelig og sløvet as Udsvævelser, men be
sad en ikke ringe Dannelse. Som Keiser lod han
sig fuldstændig lede af sin Hustru, den udsvcrvende
og herskesyge Messalina, og senere af sin Broder
datter Agrippina, hvem han efter Messalinas Død
ægtede, og af hvem han Aar 55 blev dræbt ved
Gift.
Claudius, Matthias, tysk Forfatter, f. 1740,
d. 1815, redigerede i nogle Aar Bladet „Der
Wandsbecker Bote“ og udgav flere Skrifter paa
Vers og Prosa, som udmærker sig ved fin folkelige
Tone i Forming med en mild Humor. Flere af
hans Sange er blevne overordentlig populære.
Hans samlede Verker udkom 1774—1812 under
Eitelen „Asmus omnia sua secum portans, oder
Sämmtliche Werke des Wandsbecker Boten“.
Clausen, Henrik Georg, dansk Prest, f. 1759,
b. 1840, blev 1797 Kapellan ved Frue Kirke t
København, 1809 Lcrrer i Homiletik og Kateketik
ved bet ba oprettede Pastoralseminarium og 1811
Stiftspravft i Sjoelland. Han var Danmarks mest
veltalende Prest Paa sin Tid og en af de fornemste
Representanter for den saakalote OplysninaMds
Rationalisme. Han udaav flere Prcrdikensamlmger.
Hans Søn Henrik Nikolai Clausen,
Professor i Theologi ved Københavns Universitet, f.
1793, d. 1877, foretog, efterat han 1817 havde
erholdt den filosofiske Doktorgrad, en videnskabelig
Reise til Tyskland, Frankrige og Italien, hvor
under den bekjendte Schleiermacher i Berlin øvede
en dyb og bestemmende Indflydelse paa ham, og
blev efter sin Hjemkomst 1821 udnævnt til Lektor
og 1822 til Professor i Theologien. 1829—38
var han Medredaktør af „Maanedsskrift for
Literatur“, 1835 en af Stifterne af „Selskabet for
Trykkefrihedens rette Brug“, 1843 Medstifter af
„Det skandinaviske Selskab“, 1842—46 Medlem
af og Formand i Østifternes Stænderforsamling
i Roskilde, 1848—51 Minister uden Portefølje og,
Clauzel
med en kort Afbrydelse, 1849—63 Medlem dels af
Folkethinget, dels af Landsthinget og dels af Rigs
raadet og i denne Stilling en af Merne for det
national-liberale Parti. Som Universitetslærer i
Bibelfortolkning og Troeslcrre og som theologist
Forfatter har Clausen øvet en scrrdeles stor Ind
ftydelse i den danske Kirke. Sin Anseelse som
Theolog grundlagde han ved Skriftet
„Katholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære
og Ritus“ (1825), hvori han opstiller den Hellige
Skrift som eneste Autoritet og Troeskilde for den
Kristne. Grundtvigs bekjendte Modskrift: „Kirkens
Gjenmæle“, fremkaldte en skarp theologifl Strid,
hvorunder Clausen, ligesom ogsaa stadig fenere,
sjjgte at paavise Urigtigheden af Grundtvigianis
mens Paastande. De betydeligste af hans viden
stabelige Arbeider foruden det ncevnte er:
„Udvikling af de kristelige Hovedlærdomme“, Fortolkning
af de synoptiske Evangelier, af Johannes-Evangeliet
og af Pauli Brev til Romerne m. fl. Han har
ogsaa Met en betydningsfuld Birksomhed ved
Omordningen af den danske Kirkes Forfatning og
Forhold til Staten og deltaget i en Række
Kommissioner, som har vceret nedsatte til Behandling af
disse Spørgsmaal, samt udgivet flere Skrifter i
denne Anledning. Endelig har han spillet en
fremragende politisk Rolle baade som ivrig Talsmand
for Indførelsen af en konstitutionel Forfatning,
som indflydelsesrigt Medlem af den grundlovgivende
Forsamling 1848 og senere som en af det
nationalliberale Partis Fprere.
Clausewitz, Karl von, preussisk General, f.
1780, d. 1831, gik 1812 i russisk Tjeneste og
deltog i Felttogene 1813, 1814 og 1815. 1818 blev
han Direktør for Krigsskolen i Berlin og 1830
Artilleriinspektør. Hans „Efterladte Verker om
Krig og Krigsførsel“ udkom 1832—37 og inde
holder vcrrdifulde krigstheoretifle Afhandlinger.
Clausius, Rudolf Julius Emanuel, tysk
Fysiker, f. 1822, Professor i Bonn, har især
beskjeftiget sig med Varmelæren og er en af den
mekaniske Varmetheoris mest fremragende Forsvarere.
Han har bl. a. skrevet „Abhandlungen über die
mechanische Wärmetheorie“.
Claussøn, Peder (Friis), norsk Prest, f. 1545,
d. 1614, blev 1566 siv Faders Efterfølger i Undals
Prestekald, som han beholdt til sin Død, og var
Provst i Lister. Han er mest kjendt for sin
Oversættelse af Snorres Kongesagaer, fyrste Gang trykt
i København 1633. Denne Oversettelse er ikke
ordret, men fri og noget forkortet. Den var
lcrnge en yndet Folkelcrsning og holdt sig som
saadan, indtil den afløstes af Jakob Aalls
Oversættelse. Han efterlod sig desuden et andet Arbeide, en
„Norges Beskrivelse“, der 1632 tryktes i Køben
havn. Hans „Norges Naturhistorie“ er først
fremdragen i nyeste Tid og udgives nu med hans
øvrige Skrifter af den norske historiske Forening.
Clauzel ell. Clausel, (udt. Klaasel) Bertrand,
Greve af, fransk Marskal, f. 1772, d. 1842,
kjæmpede 1809 mod Østerrigerne og tjente 1810—13
i Spanien, hvor han fra 1812 paa en udmærket
Maade førte Overkommandoen. Ludvig den attende
udnævnte ham til Generalinspektør over
Infanteriet; men da han under de 100 Dage havde sluttet
sig til Napoleon, blev han 1816 dømt som
Landsforræder. Han flygtede til Amerika, hvorfra han
1820 kom tilbage; 1830 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
