Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Civil. — Civilliste. — Civillovgivning. — Civilproces. - Se forøvigt Art. Proces. — Civilret eller Privatret - Civilisation. — Civilisere - Civilægteskab, se Ægteskab - Civitá ell. Cittá - Civitá Vecchia - Clairaut, Alexis Claude - Clairobscur - Clairvaux - Clairvoyance - Clan - Clapperton, Hugh - Claque. — Claqueurs - Clara Raphael, se Fibiger, Mathilde - Clarence, George, Hertug af - Clarencestrædet - Clarendon. — Clarendon, Edward Hyde, Greve af. — George William Frederick Villiers, Jarl af Clarendon - Clarisserinder - Clarke. — Clarke, Edward Daniel. — Samuel Clarke - Clarke, Hippolyte Jacques Guillaume - Clarkes River - Clarkson, Thomas - Classen, Johan Fredrik von. — Det Classenske Fideikommis - Claude Lorrain, egentl. Claude Gelée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Civilisation Claude Lorrain301
2) i Romerretten samtlige de Retsregler, hvis
Kilder var de af Komitierne givne Love. Senere
brngtes Civilret som Betegnelse for den romerske
Ret i Modsatning til den kanoniske Ret. Se for-
Art. Ret og Romerret.
Civilisation (af det latinske civis, Borger),
Dannelse, Forædling, i Almindelighed det Trin
af Udvikling, paa hvilket et Folk er skikket
til at danne et ordnet Borgersamfund, beskjeftige
sig med Kunster og Bidenskaber osv. —
Civilisere, danne, forædle, bringe fra en barbarisk og
raa til en civiliseret Tilstand.
Civilægteskab, se Ægteskab.
Civitá (udt. Tsjivita) ell. Cittá, [[** sjk aksenter i kilde **]] ital. af det
latinske civitas og modsvarende det franske Cité,
det engelske City og det spanske Ciudad, egentl.
By, forekommer i en Mængde Sammensætninger
som Stedsnavn.
Civitá [[** sjk aksent i kilde **]] Vecchia (udt. Tsjivita Vekkia), egentl.
„den gamle By“, By nær Rom, med 12,000 Indb.,
Havn, Skibsverfter og Bade.
Clairaut (udt. Klæraa), Alexis Claude, franfi
Mathematiker og Astronom, f. 1713, d. 1765,
deltog tilligemed Celsius og fl. a. i en Gradmaaling
i Lapland og beskrev den i „Théorie de la figure
de la terre“; han beregnede ogsaa den Halleyske
Komets Gjenkomst i 1759.
Clairobscur (udt. Klærobskur) kaldes i Maler
kunsten Lysets Reflcx inde i Skyggen. I den
ældre italienske Kunst kaldes al Tonfarve (graat i
graat) Clairobscur.
Clairvaux (udt. Klærvaa), Landsby i det franske
Departement Aube, med et berømt
Cistercienserkloster, grundet 1115 af den hellige Bernhard.
Dets Bygninger bruges nu til Fængsel.
Clairvoyance (udt. Klærvoajangs), egentlig
Klarsynthed, ifølge Mesmeristernes Paastand Evnen
til i magnetisk Søvn at se Gjenstande, som ikke
kan opfattes med de ydre Sanser.
Clan (udt. Klæn), d. e. Familie, var tidligere i
Irland og de skotske Høilande Betegnelsen paa de
enkelte Stammer af Folket, hvis Medlemmer
udledede sin Herkomst fta en falles Stamfader og
stod under et Overhoved, forn i Skotland kaldtes
Laird. Alle Medlemmer af en Clan førte famme
Familienavn.
Clapperton (udt. Klæpperten), Hugh, engelfl
Opdagelsesreisende, f. 1788, d. 1827, foretog
1822—25 en Reife i Afrika, hvor han naaede til Bornu;
1825 ftgte han fta Beninbugten at trange md
i Landet og sinde Nilens Kilder, men døde
underveis i Sokoto.
Claque (udt. Klak), Trop af leiede Klappere
(Claqueurs) i et Theater.
Clara Raphael, se Fibiger, Mathilde.
Clarence (udt. Klærens), George, Hertug af,
Kong Edvard den fjerdes Broder, f. 1449, Me
i Forbindelse med Warwick at styrte Edvard, men
forsonede sig senere med ham uden dog at vinde
hans Fortrolighed. Anklaget for Høiforræderi
sattes han i Tower, hvor han døde 1478.
Clarencestrædet, Sundet mellem Nyholland
og Melvilleøen.
Clarendon (udt. Klærendn), 1) Edward Hyde,
Greve af, engelfl Statsmand og Historiker, f. 1609,
d. 1674, blev 1640 Medlem af Parlamentet og
stillede sig under Revolutionen 1642 paa Kongens
Parti, ledsagede Karl den anden under hans
Landflygtighed og medvirkede ivrig til Restaurationens
Gjennemførelse. Derpaa blev han Storkansler
og var i fiere Nar den egentlige Styrende i Lan
det; men af forskjellige Grunbe faldt han i Unaade
og blev afsat og landsforvist 1667. Siden levede
han i Frankrige, beskjeftiget med litercrre Arbeider.
Han har bl. a. strevet „History of the rebellion
and the civil wars in England“ og „History of the
civil war in Ireland“. 2) George William
Frederick Villiers, Jarl af Clarendon, f.
1800, d. 1870, en Ætling af den Foregaaende,
blev 1833 Ambassadar i Madrid, hørte fra 1841
til Opvositionen i Overhuset, blev 1846 Handels
minister og 1847 LordlMnant over Irland, i
hvilken sidfte Stilling han gjorde sig fortjent baade
af Folket og Regjeringen. Under Krimkrigen var
han Statssekretær i Udenrigsminifteriet, og 1856
deltog han i Kongressen i Paris. 1864 blev han
Kansler for Lancaster og deltog i Londonner
konferencen; 1865 var han Udenrigsminister, hvil
ken Stilling han igjen overtog 1868.
Clarisserinder, en Nonneorden, stiftet af
den hellige Clara (f. 1193, d. 1253); fra sit
Stiftelsessted, St. Damiansklostret ved Portiuncula,
udbredte den ftg ftarkt i fiere Lande. Enkelte af
dens Klostre bestaar endnu som Opdragelsesanstalter.
Clarke (udt. Klark), 1) Edward Daniel,
engelsk Reisende og Forfatter, f. 1769, d. 1822,
gjennemreiste de fleste europæiske Lande samt
Lilleasien, Syrien og Ægypten, blev efter sin
Tilbagekomst Professor i Cambridge og udgav interessante
Beskrivelser over sine Reiser. 2) Samuel Clarke,
engelsk Filosof, f. 1675, d. 1729 fom Prest i
London, søgte i sin Bog om Treenigheden at bevise,
at Laren om denne ikke oprindekg hørte hjemme
i Kristendommen, og opstillede et eget
Moralsystem paa Grundlag af Tingenes naturlige
Forhold.
Clarke, Hippolyte Jacques Guillaume,
Hertug af Feltre, fransk Marflal og Diplomat, f.
1765, d. 1818, udmarkede fig i Slaget ved Horch
heim 1793, blev 1795 Divchonsgeneral, sluttede
sig derpaa til Bonaparte og blev 1800 af ham
sendt for at inblebe Fredsunderhandlingerne i
Luneville. 1804 blev han Statsraad, var 1805—06
efterhaanden Guvernør i Wien, Erfurt og Berlin
og blev 1807 Krigsminister. 1814 stemte han for
Napoleons Afsattelse og blev af Ludvig ben attende
udnavnt til Pair.
Clarkes River, Flod i Territoriet
Washington i Nordamerika, Kolumbias egentlige Kildeflod,
82 Mil lang.
Clarkson, Thomas, f. 1761, d. 1846, var en
af de første, som i England ivrede mod
Slavehandelen og Slaveriet. Han skrev bl. a. en
Biografi over William Penn.
Classen, Johan Fredrik von, dansk General
major, f. 1724, d. 1792, oprettede af sin Formue
det faafatbte Classenske Fideikommis til
Fremme as Videnflaberne og Skolevasenet samt
til Hjelp for Trængende. Fideikommisset, hvis
aarlige Indtagter er omtr. 250,000 Kr., under,
holder en Landbrugsskole og et Børnehjem og har
nar København opført et Antal Arbeiderboliger,
som udleies billig til uformuende Arbeidere.
Claude Lorrain (udt. Klaad Loræng), egentl.
Claude Gelée, berømt fransk Landskabsmaler, f.
1600 i Lothringen (hvoraf Navnet Lorrain), d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
