Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clichy la Garenne - Clifford. — George Clifford. — Thomas Clifford - Clinton, Henry - Clisson, Olivier de - Clitheroe - Clive, Robert - Clodius Pulcher, Publius. — Clodia - Clonmel - Clootz, Johan Baptiste, Baron - Clos-Vougeot - Clot, Antoine - Clouet, François, kaldt Janet - Clovio, Giulio, kaldt Macedo - Clown - Clugny eller Cluny. — Cluniacum - Clunyacenserne eller Cluniacenserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clifford
Tilvirkning af Tarmstrenge. Her seirede 1814 de Allierede
over Paris’s Nationalgarde.
Clifford (udt. Kliffaard), gammel engelsk
Adelsslægt. — 1) George Clifford, Greve af
Cumberland, f. 1558, d. 1605, uddannede sig som
Sjømand, opholdt sig en Tid ved Elifabeths Hof
og udrustede 1586 et Tog mod Azorerne. 1598
gik han paa Kapertog mod Spanierne i
Vestindien, men formaaede ikke at udrette noget.
2) Thomas Clifford, Lord af Chudleigh, f.
1630, d. 1673, bidrog til Karl den andens
Tilbagekaldelse, blev Skatmefter og Medlem af
„Kabalministeriet“.
Clinton (udt. Klintn), Henry, engelfl Gene
ral, f. 1738, d. 1795, deltog i Syvaarskrigen og
blev 1778 øverstkommanderende i Krigen mod de
nordamerikanske Stater. 1780 indtog han
Charleston, men kunde ikke forebygge, at Cornwallis
indesluttedes i Yorktown og kapitulerede 1781. Senere
blev han Guvernør paa Gibraltar.
Clisson (udt. Klissaang), Olivier de, fransk
Feltherre, f. 1336, d. 1407, kjcrmpede mod Englan
derne fammen med Duguesclin og blev 1380 hans
Efterfølger som Konnetable. Han skaffede sig stor
Indflydelse hos Karl den sjette, men blev 1392
styrtet og landsforvist.
Clitheroe (udt. Kliddiraa), By i det engelske
Grevskab Lancaster, ved Floden Ribble, med 12,000
Indb. og betydelig Bomuldsindustri.
Clive (udt. Kleiv), Robert, Baron af Plassey,
f. 1725, d. 1774, gik i en ung Alder i det
ostindiske Kompagnies Tjeneste og deltog med
Udmærkelse i fiere Kampe mod Franskmændene og de
Indførte. 1756 blev han Guvernør over Fort
St. David, beseirede 1857 Naboben af Bengalen
ved Kalkutta og erobrede hans Hovedstad. Efterat
han ved denne Seier havde grundet det engelfle
Herredømme i Indien, blev han 1765
Generalguvernør. Efter sin Tilbagekomst til England
anklagedes han 1773 for Underslæb og Misbrug
af sin Magt, frikjendtes, men dræbte sig selv af
Græmmelse.
Clodius Pulcher, Publius, romersk
Patricier, blev 59 f. Kr. Folketribun og udvirkede som
saadan Ciceros Landsforvisning; ved Hjelp af
sine Tilhængere, en Bande ryggesløse Mennesker,
skaffede han sig ikke ringe Indflydelse og begik
mange Forbrydelser. 52 dræbtes han af Milo.
Hans Søster, Clodia, var ligeledes en bitter
Fiende af Cicero. Denne forsvarede for Retten
en af hendes Elskere, Cælius, som hun anklagede
for at have villet forgive hende; i Ciceros Tale,
som endnu er opbevaret, blotter han hensynsløst
Clodias usædelige Levnet.
Clonmel (udt. Klaanmel), By i den irske
Provins Munster, 5 Mil vest for Waterford, med
10,000 Indb. og betydelig Handel med
Landbrugsprodukter.
Clootz, Johan Baptiste, Baron, tysk
Revolutionær, f. 1755, d. 1794, blev opdragen i Paris og
fattede allerede tidlig fantastiske Planer om at
omdanne hele Verden til en Stat, styret efter
gammelgræsk Mønster. Efter vidtløftige Rejser
for at vinde Tilhængere vendte han 1789 tilbage
til Paris, fik fransk Borgerret og Sæde i
Konventet. Han stemte for Kongens Henrettelse og
erklærede sig for en „personlig Fiende af
Kristus“. Som Adelsmand udstødt af
Jakobinerklubben sluttede han sig til Hebertisterne og blev
sammen med dem henrettet.
Clos-Vougeot (udt. Klaa-vusjaa), Vindistrikt
i Bourgogne, i Departementet Côte d’or, udfører
fortrinlig Burgunder.
Clot (udt. Klaa), Antoine, fransk Læge f. 1795,
d. 1868, kaldtes 1822 af Mehemed Ali til
Ægypten for at ordne Lægevæsenet og grunde en
medicinsk Skole. 1831 fik han Titel af Bei.
Clouet (udt. Klue), François, kaldt Janet, fransk
Maler, f. ca. 1500, d. ca. 1572, var Hofmaler
hos flere franske Konger og udmærkede sig i sine
Portræter ved Smag og Elegans.
Clovio, Giulio, kaldt Macedo, italiensk
Miniaturmaler, f. 1498, d. 1578, Elev af Giulio
Romano, prydede en stor Mængde haandskrevne
Bøger med ypperlige Miniaturbilleder. Blandt de
Verker, han illustrerede, kan nævnes Dantes og
Petrarcas Digte.
Clown (udt. Klaun), oprindelig en Tølper, i
ældre engelske Lystspil en komisk Figur, nu
Benævnelse paa en Gjøgler eller Spektakelmager i
Akrobat- og Kunstberiderselskaber.
Clugny eller Cluny (udt. Klyni), By i det
franske Departement Saône-et-Loire, med 5,000
Indb. Her fandtes det berømte Kloster
Cluniacum, med eu 1130 fuldftrt pragtfuld Kirke, som
blev nedreven under den store Revolution.
Clunyacenserne eller Cluniacenserne, et
Klosterbroderskab af Benediktinerne, som i det ti
ende Aarh. dannede sig i det Memed at gjenop
live Benedikt af Nursias siappede Klosterregel og
derved gjenoprette Ordenens Tugt og sunkne An
seelse. Clunyacenserne udgik fra det af Berno
910 stiftede Kloster i Clugny (Cluniacum) i
Burgund, og organiseredes af hans Eftermand, Odo,
930 til et Klosterbroderskab, det første af de senere
i Kloster- og Munkevcrsenets Historie saa
betydningsfulde Kongregationer, hvilke senere i væsentlig
Grad medvirkede til Munkevcrsenets Forfald. Hidtil
havde nemlig ethvert Klosters Abbed vcrret uafhcengig
uden at staa i noget underordnet Forhold til
andre Klostre af famme Orden. Ethvert Kloster
derimod, fom tiltraadte Clugnys Regel, erkjendte
med det famme dettes Abbed fom sin Foresatte.
Ordenens fælles Anliggender afgjordes paa et
Generalkapitel i Clugny, hvortil alle Abbeder
indkaldtes, og hvor Abbeden i Clugny havde
Forsædet. Under de første dygtige og nidkjære
Abbeder faa det ud til, at det skulde lykkes
Clunyacenserne at reformere Munkevæsenet.
Deres Broderstad vandt hurtig Anseelse og
Udbredelse; i det ellevte Aarh. havde over 10,000
Munke sluttet sig til Clugny, og i det 12te talte
Ordenen over 2,000 Klostre i Frankrige, Tyskland,
Spanien, Italien, England og Polen. De voxende
Rigdomme ledede imidlertid til Ordenens Forfald,
ligesom den blev stillet i Skyggen af den senere
stiftede Cistercienserorden. Hovedklostret i Clugny
blev ophævet 1790. — I Norge fandtes kun et
Kloster, tilhørende denne Orden, nemlig
Nidarholms paa Holmen af samme Navn ligeoverfor
Nidaros. Det paatænktes allerede 1028, men
fuldførtes først i Begyndelsen af det 12te Aarh.
Det kaldes iflæng et Benediktiner- og
Clunyacenserabbedi, idet der ei nøie blev skjelnet mellem
disse Ordener, da begge fulgte samme Regel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
