Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cluseret, Gustave Paul - Clyde - Clyde, Colin Campbell, Lord, se Campbell - Coanza eller Vuenza - Coatbridge - Cobán - Cobbett, William - Cobden, Richard - Cobenzl, Johann Ludvig, Greve af - Cobet, Karel Gabriel - Cocaplanten. — Cocain - Cocceji, Samuel, Friherre - Coccejus, Johan - Cochabamba - Cochin, se Kotschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cluseret
Cluseret (udt. Klysere), Gustave Paul, fransk
Officer og Revolutionær, f. 1823, deltog i Februar
revolutionen, kjæmpede paa Krim og i Algier,
men blev 1860 afskediget, hvorefter han gil til
Italien og beltog i Garibaldis Tog til Neapel.
1861 reiste han til Amerika og tog Tjeneste i
Unionsharen, gik 1867 til England og deltog i
Feniernes Opstand og drog derpaa s. A. til
Paris, hvor han flog sig paa Journalistiken.
1868 Mede han Bekjendtskab med flere Ledere af
„Internationale“ og sluttede sig til dette Parti.
1869 forvistes han, men vendte tilbage i 1870 og
deltog i Kommunens Oprør. Da Paris var ind
taget af Regjeringstropperne, lykkedes det ham at
flygte. 1872 dømtes han af en fransk Krigsret
„in contumaciam“ til Døden.
Clyde (udt. Kleid), Flod i Skotland, udspringer
paa Lanarkbjergene, lMer mod Nordvest og falder
i Firth of Clyde; Lcrngde 15 Mil.
Clyde, Colin Campbell, Lord, se Campbell.
Coanza eller Cuenza, Flod paa Afrikas Vestkyst,
udfpringer i Benguela, løber mod Nord og Vest og
falder under 17 Gr. s. Br. i Atlanterhavet nar Byen
San Paolo de Loanda. Lcrngde 110 M.
Coatbridge (udt. Kaatbridsj), By i det skotske
Grevskab Lanark, ved Monklandkanalen, har 16,000
Indb. og rige Jern- og Stenkulsgruber.
Cobán, By i Staten Guatemala i
Mellemamerika, har 12,000 Indb., for det meste
Indianere.
Cobbett, William, engelsk Publicist, f. 1762,
d. 1835, var først Underofficér, gik 1792 til
Nordamerika og udgav i Filadelfia en Række
Flyveskrifter og en Avis, hvori han skarpt angreb
Demokraterne. 1801 vendte han tilbage til
England og grundede Tidsskriftet „Weekly political
register“. 1832 blev han Medlem af Underhuset.
Cobden, Richard, „Frihandelens Apostel“,
engelsk Statsøkonom og Politiker, f. 1804, d. 1865,
maatte som Barn erhverve sig sit Livsophold som
Gjatergut, fik derefter Anscrttelse i en Butik og
senere som Handelsreisende og overtog 1830 i For
ening med et Par Venner en Kattunfabrik ved
Manchester, hvorved han kom i en uafhangig
økonomisk Stilling. Ved sit Arbeide for frisindede
og gavnlige Reformer erhvervede han sig snart
stor Anseelse i Manchester og valgtes til Prasident
i Byens Handelskammer. Efterat han her havde
drevet igjennem en Adresse til Parlamentet om
Korntoldens Ophoevelse, hvilken fremkaldte lignende
Adresser i de fleste engelske industrielle Byer, traadte
han 1839 i Spidsen for Anti-Cornlaw-Liguen
og udfoldede som dennes Leder en utrattelig og
Mgerig Virksomhed, navnlig som Taler. 1841
blev han Medlem af Underhuset, hvor han under
Haan og Bagvastelse gjennem 5 Sessioner ihar
dig fortsatte Kampen mod Kornlovene, indtil
disse paa Ministeriets eget Forstag 1846 blev op
havede. FMeminifterm, Robert Peel, erklærede i
Parlamentet, at Æren for denne gavnlige Foranstalt
ning fortrinsvis tilkom Cobden. Hans Landsmand
paafljMnede hans betydningsfulde Arbeide ved at
fkyde sammen en Sum paa ca. 1½ Mill. Kroner som
Erstatning for hans Opofrelse af Tid og Krafter
til Almenhedens Gavn. Efter en Udenlandsreise
til Frankrige og Tyskland m. fl. Lande fortsatte han
i Parlamentet sin Kamp for Frihandelssystemets
GjennemfMlse paa flere Omraader og havde navn-
Cochin
lig en væsentlig Andel i Navigationsaktens Ophævelse
1849. 1859 afflog han at blive Handelsminister i
Palmerstons Ministerium, men fenbte« s. A. til
Frankrige for at underhandle om Afsluttelsen af en
Handelstraktat, bygget paa Frihandels-Grundfcrt
ninger. At en saadan allerede ncrste Aar kom i
Stand, skyldtes for en ikke ringe Del Cobdens
Anseelse og Ufortr^denhed. Som en af
„Manchesterskolen“s Tilhcrngere mente Cobden, at bet
lMest mulige 35etBære for Folkets store Masse
alene kunde naaes ved, at det overlodes enhver frit
at bruge sine produktive Krafter. Derfor vir
kede han ikke alene for fri Handel, men for Af
staffelse af alle Baand paa Naringslivet over
hoved, saavelsom for enhver Foranstaltning, der
kunde have Folkets moralske Standpunkt, saasom
Folkeoplysning, udstrakt Stemmeret, Selvstyre
m. m. Han bar desuden en übetinget Fredsven
og optraadte med Styrke bl. A. mod Krimkrigen
og mod Krigen med Kina 1856, skjønt han derved
tildels satte sin Folkeyndest paa Spil. Under den
amerikanske Borgerkrig tog han ofgjort Parti for
Nordstaterne. En Samling af hans Skrifter ud»
kom 1867 under Titelen: „The political writings
of Richard Cobden.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Hans Venner John Brigth [[** = Bright **]]
og Thorold Rogers udgav desuden 1870: „Cobdens
speeches on questions of public policy.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Cobenzl, Johann Ludvig, Greve af, østerrigsk
Statsmand, f. 1753, d. 1810, bor 1779—97 Ge
sandt i Petersburg, hvor an vandt stor Mdest
hos Katharina den anben. 1797 var han med
ved Afslutningen af Freden i Campoformio,
1797—99 deltog han i Kongressen i Rastadt, og 1801
sluttede han Freden i Luneville.
Cobet, Karel Gabriel, hollandsk Filolog, f.
1813, Professor i Leyden, har indlagt sig stor
Fortjeneste af Palæografien og ben græske Metrik.
Cocaplanten, en i Peru og Bolivia
forekommende Buskplante, som dyrkes paa Andernes
østlige Skraaning og ber bojer indtil 5,000 Fod
over Havet. Bladene indeholder et narkotisk virkende
Stof, Cocain, som tilsyneladende stiller Hunger
og Tprst, erstatter SFvn og sætter Legemet i Stand
til at taale store Anstrengelser. Naar Indianerne
er forsynede med nogle Cocablade, hvilke de tygger
som Tobak, kan be undvære Mad hele Dagen;
men om Aftenen spiser de ogsaa dobbelte Rationer.
Uagtet man ikke kan frakjende Cocaen enkelte gode
Egenskaber, naar den bruges med Maade, er den
dog sikkerlig til meget ftørre Skade end Gavn; i
sin heftig nervepirrende Virkning har nemlig Coca
mest Lighed med Opium, og en lidenskabelig
„Coquero“ (Cocatygger) er en endnu større Slave
af sin Lidenskab end Drankeren og er aldeles
ubrugelig til enhver alvorlig Gjerning.
Cocceji, Samuel, Friherre, tysk Retslærd,
f. 1679, b. 1755, blev 1746 preussisk Storkansler,
indlagde sig ved sin „Codex Fredericianus“ m. fl.
Skrifter ftor Fortjeneste af det tyste Retsvasen.
Coccejus, Johan, hollandsk Theolog, f. 1603,
d. 1669, Professor i Leyden, grundede den saa
kaldte „Føderaltheologi“, som en Tid fandt mange
Tilhængere.
Cochabamba (udt. Kaatsjabamba), By og
Hovedstad i Departementet af samme Navn i den
sydamerikanske Republik Bolivia, har 41,000 Indb.,
et Universitet og betydelig Industri.
Cochin, se Kotschin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
