Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cohn, Ferdinand Julius - Coimbatur - Coimbra - Coin - Cojutepec - Coke. — Coke, Edward. — Thomas William Coke - Cola di Rienzi eller Rienzo (egentlig Nicolaus Laurentius Sabrini) - Colani, Thimotée - Colban, Adolphine Marie, f. (Schmidt) - Colbert, Jean Baptist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cohn
Cohn, Ferdinand Julius, tysk Botaniker, f.
1828, Professor i Breslau, har gjort ftg fortjent
ved Unberføgelfer over Plantefysiologien og over
de mikroskopiske Plante- og Dyreformer.
Coimbatur, By og Hovedstad i Distriktet of
famme Navn i Forindien, har 10,000 Indb. og
Bomuldsindustri.
Coimbra, (udt. Koingbra), By i Portugal,
Hovedstad i Provinsen Beira, ved Floden Mondego,
har 20,000 Indb. og et Universitet. I det 12te
og 13de Aarh. var Coimbra Portugals Hovedstad.
Coin, By i den spanske Provins Malaga,
med 8,000 Indb. og Marmorbrud.
Cojutepec, (udt. Kochutepek), By i Republiken
San Salvabor i Mellemamerika, med 10,000 Indb.
Coke, (udt. Kaak), 1) Edward, engelsk Retslærd
og Statsmand, f. 1552, d. 1634, blev 1593 For
manb i Underhuset og 1613 Overdommer. Efter
at vare bleven afsat for sine liberale Anskuelser
hørte han til Oppositionen i Underhuset og var
den vigtigste Ophavsmand til Petition of rights
(1628). Hans „Institutes of the laws of England“
er en af Hovedkilderne for engelff Ret. 2) Thomas
William Coke, engelfl Landmand, f. 1752,
d. 1842, har givet Stødet til flere vigtige
Forbedringer i Agerdyrkningen, f. Ex. Vexelbruget.
1837 blev han adlet som Jarl as Leicester.
Cola di Rienzi eller Rienzo (egentlig
Nicolaus Laurentius Sabrini), berømt romersk Folke
leber og Reformator i det 14de Aarh., f. 1313 i
Rom af udannede Foroeldre, erhvervede sig, navn
lig ved Stubium af den klassiske Literatur, en
h^iere Dannelse end dengang var almindelig i
Rom, og befluttebe at hæve sin Fødeby af bet
dybe Forfald, hvortil ben høie Adels Egen
raadighed og indbyrdes Stridigheder havde bragt
ben. Han opnaaede fnart stor Indsiydelse og
Anséelse hos det romerske Folk, som 1347 stillede
ham i Spidsen for et Gesandtflab, hvilket af
sendtes til Avignon for at opfordre Pave Kle
mens den sjette til at vende tilbage til Rom.
Efterat han af Paven var udncrvnt tit Notar i
det apostoliske Kammer, lod han sig s. A. udraabe
til Folketribun, hvorefter han hurtig gjorde Ende
paa Adelens Herredømme i Rom og indførte en
republikansk Forfatning med streng Retspleie,
hvorved Orden og Sikkerhed gjenoprettedes i Byen og
dens Omegn. Paven anerkjendte hans Virksomhet»
ved at udncrvne ham tit Rektor i Rom. Medgangen
gjorde ham imidlertid svimmel: han begyndte at
drømme om at gjenoprette Roms gamle Verdens
herredømme, hvorved han kom i Strid saavel med
Paven selv som med ben høie Adel, og da han
desuden begif enkelte Misgreb og af Hovmod
gjorde sig skyldig i Vilkaarligheder, udbrM 1348
en Folkeopstand, som nødte ham til at flygte.
Han opholdt sig en Tidlang i Abruzzernes vilde
Bjergstrpg og begav sig derefter til Prag, hvor
han paa Keiser Karl den fjerdes Befaling blev
fangstet og derefter sendt tit Avignon. Her
anklagedes han for Kjættert og kastedes i Fangfel;
men Pave Innocens den sjette, som troede at
kunne benytte Folketribunen til at dæmpe bet
herskende Anarki i Rom, sendte ham 1354 som Se
nator meb Kardinal Albornoz, ber skulde gjenop
rette Pavens Herredømme i Kirkestaten. Gjen
tagne Misgreb fremkaldte imidlertid paany en
Folkeopstand s. A., under hvilken han dræbtes,
hvorefter hans Lig blev brændt. Med hans Død
faldt Reformverket til Jorden, og Adelens og
Uordenens Herredømme bredte fig som før. Cola
di Rienzis Liv og Skjebne har af flere Forfattere
været poetisk behandlet (saaledes af Bulwer og
Moser).
Colani, Thimotée, fransk proteftantifl Theoloq,
f. 1824, 1864—71 Professor i Strassburg, er en
af Farerne for det liberale Parti inben den franske
reformerte Kirke. Blandt hans Skrifter kan nav
nes en Kritik af Strauss’ [[** NB ikke Strauss’s! **]] „Das Leben Jesu“ og
„Jésus Christ et les croyances messianiques de
son temps“.
Colban, Adolphine Marie, norsk
Forfatterinde, f. (Schmidt) 1814 i Kristiania, ægtede 1836
Adjunkt N. A. Colban, blev 1850 Enke og be
gav sig 1856 til Paris, hvor hun en langere
Tid var bosat, og hvorfra hun skrev
Korrespondancer til „Morgenbladet“. Smere har hun
opholdt sig dels i Kristiania og dels i Udlandet,
fornemmelig i Paris. I Serbengftaben fik hun
Adgang til de fornemste Kredse, hvor hun havde rig
Leilighed til at udvide sin Mennestekundflav og
Verdenserfaring. Foruden en Del Oversattelser
og Bearbeidelser, navnlig fra Franfl til norske
Blade og sWnliterare Tidsskrifter, samt en Over
sattelse til Franfl af Hansteens „Reise i Sibirien“
har hun udgivet: „Tre Noveller, tilegnede den
norske Kvinde“ (1873), „Tre nye Noveller“ (1875)
samt Romanen „Jeg lever“ (1877). Hendes
originale Arbeider udmærker sig ved en fin og skarp
Iagttagelsesevne, rig Verdenserfaring, træffende
Karakteristik samt ved en let og behagelig Stil.
Colbert (udt. Kaalbær), Jean Baptist,
berømt fransk Statsmand, f. 1619, d. 1683, an
sattes 1648 hos Statssekretar Letellier og viste
i denne Stilling en faa stor administrativ Dygtig
hed, at han blev Gjenstand for Mazarins
særlige Opmærksomhed. Lidt efter lidt fik han de
vigtigste Forvaltningsgrene under sine Hænder,
blev 1654 Statsraad og som Mazarins Efter
følger 1660 Administrationens Leder. Han fore
fandt saagodtsom alt, navnlig Finansvasenet, i
Forfald og Forvirring; men ved sin Dygtighed
og Handlekraft lykkedes det ham at bringe Orden
tilveie i det herskende Urede. Han indførte en
ligeligere og mildere Beskatning, en billigere
Opkrævningsmaade og skjærpet Kontrol med Embeds
mandene, hvis Antal saavel som Pensionærernes
han formindskede, samt reducerede Statsgjelden
ved at nedsatte de Laan, ved hvis Optagelse
Staten var bleven bedragen. Samfardselsmidlerne
forbedredes, idet Veie, Kanaler og Havne blev
byggede. Nye Kolonier (Cayenne og Madagaskar)
blev grundede, medens de aldre stk en bedre Styrelse
end forhen. Den franske Flaade, som bar aldeles
forfalden og nasten bestod af bare morkne gamle
Skibe, skabte han fuldstændig fra nyt af og bragte
den op til den ansélige Størrelse af over 200 Skibe,
ligesom han oprettede Sjøarsenaler i de vigtigste
Krigshavne. Endnu mere betydningsfuld var
Colberts Virksomhed far at ophjelpe den franske Industri
og Fabrikdrift. Han gik her ud fra den, først
længe senere for urigtig erkjendte, Grundsætning.
at et Lands Rigdom bestaar i Besiddelsen af den
størst mulige Mængde af ædle Metaller (Penge),
hvorfor det burde føge at udføre saa mange og
indføre saa faa Varer som mulig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
