Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbert, Jean Baptist - Colbjørnsen. — Colbjørn Torstenson. — Anna Colbjørnsdatter. — Hans Colbjørnsen og Peder Colbjørnsen. — Jacob Edvard Colbjørnsen. — Christian Colbjørnsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ColbjsrnsenColbjsrnsen 308
Overensstemmelse med denne Synsmaade sMte han ved
Pramier at fremkalde Fabrikanlag, ligesom han
ved Indfsrselstold og Udf^rselspramier bessyttede
Indlandets Produktion mod Udlandets Kontur
rance. Dog var han ingenlunde en saa ensidig
Protektionist, som Tilhangere og Modstandere smere
har villet gjFre ham til. Selv Raastoffer burde et
Land efter hans Mening saa meget som mulig
Me at producere for egen Regning, og han lod
derfor, tildels for Statsmidler, oprette Handels
kompagnier i Ost- og Vestindien. Frankriges In
dustri og Fabrikdrift tog som Mge heraf et mcegtigt
Opsving ; men Blomstringen kunde ikke blive vang,
da den var fremkaldt ved kunstige Midler. Med
lige saa stor Iver arbeidede han for Frankriges
aandelige Fremvext. Han beskyttede Larde og Kunst
nere og grundede flere videnskabelige og Kunst
anftlllter. Ludvig den fjortendes grandseWe Lurus
og kostbare Krige modvirkede imidlertid Colberts
gavttlige Foranstaltninger, og ved hans DFd var
Landet betynget med en sterre Gjeld og Folket
nedsunket i stprre Armod, end da han overtog
Styret.
Colbjørnsen, en norsk Slagt, som i lang
Tid boede paa Gaarden Arneberg i Hof i SoW
og efter denne Gaard f^rst kaldtes Arneberg
slagten. Navnet ColbjMsen skriver sig fra
Colbjørn Torstenson, f. paa Arneberg 1624,
d. ca. 1736, som smere blev Sogneprest til
Sørum og Fader til 18 Børn, blandt hvilke
følgende har faaet et Navn i den norske
Historie: Anna Colbjørnsdatter, f. ca. 1665,
1682 gift med Magister Jonas Ramns, som 1690
blev Sogneprest til Norderhov paa Ringerike. Da
Karl den tolvte om Vaaren 1716 sendte en Af
deling Ryttere for at Kongsberg SM^
verk, lagde disse Veien over Ringerike og kom til
Norderhovs Prestegaard, hvor Anna tog vmlig
mod dem. Sagnet fortaller, at hun imidlertid
hemmelig fik sendt Bud til en Afdeling norske
Dragoner, som samtidig var komne til Gaarden
Sten, omtr. 1 Mil fra Preftegaarden ; hun unoer
rettede dem om Svenskernes Antal og Planer, og
midt paa Natten ankom de til Preftegaarden og
overrumplede de sovende Svensker. Et stort An
tal af disse blev tagne til Fange, en anden Del
drabtes, og Resten tog Flugten tilbage til Kristiania.
Herved reddedes den norske Hovedstyrke, der stod
mellem Kristiania og Drammen, fra at blive om
gaaet. Efter de nyeste Forskninger maa imidlertid
dm hele Beretning anses for tvivlsom. — Hans
Colbjørnsen (d.1754) og Peder Colbjørnsen,
f. 1683, d. 1738, Annas Halvbrødre, udmærkede sig
ogsaa mod Svenskerne 1716. De var dengang begge
bosatte som Kjchmand paa Fredrikshald. Da den
svenste Har trak sig tilbage did fra Akershus, dan
nede Peder ColbjFrnsen et Korps af Frivillige af
Byens Borgere ; Broderm forenede sig med ham, og
de gjorde mange heldige Udfald mod Svenskerne.
Da disse havde indtaget Byen og forgjeves be
leirede Fastningen, overtalte Peder ColbjFrnsen
Borgerne til at stikke Byen i Brand. Han gav
selv Exemplet, og Svenskerne blev saaledes nMe
til at forlade Stedet. Ogsaa 1718 udmarkede
begge Brødrene sig og blev til BelMning ud
navnte til OberstlMnanter. — Jacob Edvard
Colbjørnsen, fremragende Retslard, f. 1744 paa
Romerike, hvor hans Fader, Colbjørn Jacobsen
Colbjørnsen, var Regimentskvartermester ved det
Oplllndfle Regiment, d. 1802, dimitteredes 1760
fra Kristiania Kathedralskole, blev jundisk Kandidat
og HMsteretsadvokatl77o, Professor i Lovkyndig
hed ved Københavns Universitet 1773-87 og 1770
tillige Generalauditf»r ved Sjpetaten, 1787—99 He
puteret i Rentekammeret og fidftnavnte Aar Justi
tiarius i HMsteret. Som Universitetsårer ofrede
han den forsMte nationale Ret farlig Opmark
somhed, ligesom han ogsaa ved en rigtigere og
klarere Inddeling og Ordning af Retsvidenstabens
Stof samt ved skarpsindige Lovfortolkninger,nd
lagde sig stor Fortjeneste af den dansk-norste Rets
videnstab. Som Deputeret i Rentekammeret og
Medlem af Landbokommisstonen havde han en
vasentlig Del i de betydelige Forbedringer paa
Landbovasenets Omraade, som i den Tid blev
qjennemfMe. 3 de faa Aar, han var Justitiarius
: H^iesteret, lykkedes det ham at indfMe en rafiere
oa forbedret Rettergangsorden ved denne Ret. Han
ansaaes „efter Kofod Anchers Død for Norges og
Danmarks lærdeste Jurist“, men udgav blot et mindre
videnskabeligt Arbeide; hans Forelcrsninger er imid
lertid benyttede i N^rregaards Verk. — Foregaaendes
Broder Christian Colbjørnsen, f. 1749, d.
1814, arbeidede førft paa en Slagtnings Kontor,
gik fenere paa Kristiania Skole og blev, efter at
have taaet juridisk Embedseramen, H^iefterets
advokat 1773, Kammeradvokat 1780—83, Medlem
af og Sekretar i den store Landbokommission 1786,
Generalprokurpr og Deputeret i Kancelliet 1788—
1802 og Justitiarius i Høiesteret 1804 og til sin
Død. Som Kammeradvokllt vakte han Kansleren
Reventlows Opmcertsomhed ved sine Betenkninger
over danste Landboforhold, og som Sekretar i
Landbokommissionen havde han den vasentligste
Andel i de betydningsfulde Følger af dennes Virt
somhed: den danske Bondes FrigMlse ved Stavns
baandets LMning. I sin Stilling som General
prokurør og Deputeret i Kancelliet ledede han de
vigtige Grene af Lovgivningen, som tMe under
dette Kollegium, og de fleste af de betydningsfulde
Lovforbedringer i Slutningen af forrige Aarh.
flyldes derfor vcrsentlig ham, hvilket især gjelder
Reformerne i Proceslovgivningen, idet han selv
er Forfatter af de vigtigste Proceslove. Af disfe
kan ncevnes : Frdn. 3 Juni 1796 om Rettens ved
bsrlige og hurtige Pleie, Frdn. 8 Marts 1799, der
endelig faftslaar Forskjellen mellem Straffe- og
Civilprocessens forfljellige Grundfawinger, Frd.ne
10 Juni 1795 og 20 Januar 1797, ved hvilke
Forligelsesvæsenet indfMes, og Frdn. 5 Mai 1797,
hvorved Maanedsthing indførtes i Norge, med flere
andre vigtige Love angaaende Exekution, Skifte og
Konkurs m. m. Ligesaa har han en vcrsentlig An
del i mange for Formuesretten vigtige Love: saa
ledes Frdn. 9 Febr. 1798 om Gjeldsbreve, flere
vigtige Lovbud vedkommende Thinglysningsvasenet
og Umyndighedslovgivningen, Husmandsvæsenet og
Odelsretten m. m. Endelig kan ncevnes
Trykkefrihedsanordningen af 27 Septbr. 1799, som igjen
udvidede den af Guldberg indskrænkede
Trykkefrihed. Christian Colbjørnsen stod i juridisk Lærdom
tilbage for sin ældre Broder, men overgik denne i
praktisk Dygtighed, Virkeevne og klart Syn paa
Tidens og Samfundets Krav. Sproget i hans
Lovgivningsarbeider mangler adskilligt i juridisk
Skarphed, men er klart og greit. Forskjellige af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
