Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Damast (Damask). — Silkedamast. — Lindamast. — Uld- og Halvuldsdamast - Damasus (Paver). — Damasus den første - Dame - Damiani, Petrus - Damiette - Dammara. — Dammaraharpix - Dammusling - Damokles. — Damoklessværd - Damon og Phintias - Damp - Dampbad. — Russisk Dampbad - Dampblegning - Dampe, Jakob Jakobsen - Damphammer, se Hammer - Dampier, William. — Dampierøerne og Dampierstrædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Damllsus
Silkedamast udmarker sig ved en glat, glinsende
atlasagtig Bund, hvori Blomster og andre Figurer
er indvcrvede. Italienerne ogHollanderne bragte
Kunsten at verve denne SortTFi til Europa, men
blev efterhaanden overtrufne af Franskmandene,
som nu forfardiger det bedste Silkedamast. —
Lindamast, der hovedsagelig bruges til Duge, Haand
klader og Stoltrak, fabrikeres i stor Mangde i
Tystland, navnlig i Sachsen, ogsaa i England. —
Uld- og Halvuldsdamast anvendes ligeledes
til Møbelbetræk; den betydeligste Fabrikation heraf
foregaar i England og Sachsen.
Damasus, Navn paa to Paver, af hvilke
Damasus den første (366—84) ivrig bekjampede
Arianerne.
Dame, af det lat. domina, d. e. Herskerinde,
oprindelig Titel for Adelsfruer, senere for enhver
fornem Kvinde.
Damiani, Petrus, italiensk Geistlig, f. ca. 990,
d. 1072, blev 1057 Kardinal og Biskop af Ostia.
Han virkede bl. a. for Cølibatets Indførelse.
Damiette, By i Nedreægypten, ved Nilens
østlige Arm, med 30,000 Indb. Den anlagdes
paa sin nuværende Plads 1251, efterat det gamle
Damiette, som laa nordligere, var erobret af
Ludvig den hellige af Frankrige og sløifet.
Dammara, en til Bartræernes Familie hørende
Planteslægt, hvoraf en Art voxer paa Nyzéland og
en anden paa enkelte af Sundaøerne og Molukkerne.
Træerne af denne Slcegt har over Roden store
Udvexter, og af Sprcrkker i disse eller Stammens Bark
udsveder Dammaraharpix. Den indiske er
lysgul, den nyzélandske mere eller mindre brun. Begge
bruges til Fernis.
Dammusling, en i lerede Damme almindelig
Musling af de Tomuskledes Orden. Andre Arter
findes nedgravede i Sanden ved Havbredden og er
da forsynede med to udstrækkelige Aabninger, gM
nem hvilke de aander og tager Næring til sig.
Ved Norges Kyster findes Sandmigen og
Knivskjællene, paa enkelte Steder i stor Mængde.
Damokles, en Hofmand hos Tyrannen
Dionysius den ældre i Syrakus, sattes efter Sagnet
af sidstnavnte, da han priste dennes Lykke, ved et
velforsynet Bord og fik den bedste Opvartning;
men idet han saa op, fik han Øie paa et Sværd,
som hang over hans Hoved i et Hestehaar. Derfor
er Damoklessværd blevet til en almindelig
Betegnelse for en overhængende Fare, forn truer midt
under Nydelse og Lykke.
Damon og Phintias, to Pythagoræere fra
Syrakus, som i Oldtiden gjaldt for Mønstre paa
et trofast Vennepar. Deres Historie er fortalt af
Cicero i „De officiis“ og poetist behandlet i
Schillers Ballade „Die Bürgschaft“.
Damp kaldes i Almindelighed den
Aggregattilstand (Sammenhængsform) af faste og flydende
Legemer, i hvilken de er forvandlede til Gas. De
fleste Legemer lader sig forvandle til Damp; men
den Varmegrad, som dertil er nødvendig, er for
skjellig ved de forskjellige Legemer. Medens
saaledes Vand ved enhver Temperatur ved
Fordunstning afgiver en Del Dampe og ved 100 % C.
helt gaar over i Dampform (d. e. koger), er en
Varme af 360 % C. nødvendig for at bringe
Kviksølv til at fordampe. Dampene besidder
ligesom Gasarterne i Almindelighed Spændkraft, der
alene er afhængig af den forhaandenværende Tem-
Dampier
peratur, saalcenge de staar i Forbindelse med den
Vadske, hvoraf de dannes. I dette Tilfalde for
mindfles heller ikke Spandkraften, om det Rum,
hvori Dampen er indestuttet, forstyrres, idet der
af Vcrdsken strax danner sig en til Udvidelsen sva
rende Dampmcrngde. Et bestemt Rum kan
omvendt ved en given Temperatur kun optage en vis
Mcengde Damp med Maximum af Spcrndkraft;
synker Temperaturen, eller formindskes Rummet,
gaar en Del af Dampen over til Bcrdske. Damp,
som har naaet Maximum af Spcrndkraft, kaldes
mættet; i et Rum, hvor saadan indeholdes, sinder
ingen Fordampning Sted, saaledes ikke fra Bandets
Overflade, naar Luften er mattet med Vanddampe.
Bliver mættet Damp, som ikke staar i Forbindelse
med den Vadske, hvoraf den er frembragt, ophedet,
forøges dens Spændkraft, og den kaldes da
overhedet og ligner med Hensyn til Forholdet
mellem Rumfang og Tryk Gasarterne. Vanddamp
har ved en Temperatur af 100, 125, 150, 175
og 185 Gr. C., et Tryk af henholdsvis 1, 2¼,
4½, 8 og 10 Atmosfærer. Paa denne Dampens
Spcrndkraft beror dens store Anvendelse som
Drivkraft af Maskiner.
Dampbad, 1) Bad, hvorved det hele Legeme
eller en Del deraf fugtes og varmes ved
Vanddamp af ca. 40° Varme; 2) d. s. s. Dampbad
anstalt. Almindelig er Dampbadene indrettede
saaledes, at et større Rum fyldes med Damp,
hvis Temperatur efter Ønske kan forhøies eller
formindstes. Opholdet i Badet varer regelmassig
¼—½ Time. Den Badende maa afkjøles med
kold Dusch eller Styrt, før han igjen kan begive
sig ud i fri Luft. Dampbad har i forskjellige
Øiemed været benyttede, saavel i Oldtiden som i
Middelalderen, af Orientalerne, Europæerne og
endog af mange vilde Folkeslag i Amerika. Den
i Norge almindelig fulgte Fremgangsmaade ved
Badningen er indført fra Rusland, hvorfor dette
Slags Bad ogsaa kaldes russisk Dampbad.
Dampbad anvendes med Held som Lægemiddel
for forskjellige Sygdomme, som Forkjølelse,
Rheumatisme, Katarrh, mange kroniske Onder m. fl.
Dampblegning, Dampning af Tøi, som
derefter lægges ud for at græsbleges.
Dampe, Jakob Jakobsen, dansk Prædikant, f.
1790, d. 1867, studerede Theologi, blev 1812
Doktor i Filosofien og derpaa Adjunkt i Slagelse.
Fra 1818 optraadte han i Kjøbenhavn som
Bodsprædikant, men blev forbudt baade at prædike og
at holde Forelæsninger ved Universitetet. Da
han 1820 søgte at samle Underskrifter paa en
Adresse til Kongen om at give Danmark en
konstitutionel Forfatning, fængsledes han og dømtes
som Majestætsforbryder til Døden, men fik
Dommen forandret til livsvarigt Fængsel. Han
tilbragte nu 20 Aar i Fangenskab og behandledes
med en oprørende Grusomhed. 1841 fik han sin
Frihed med en liden Pension. Sine sidste Aar
tilbragte han i Kjøbenhavn.
Damphammer, se Hammer.
Dampier (udt. Dæmpir), William, engelsk
Opdagelsesreisende, f. 1652, foretog 1699—1701
en Reise til Nyholland, paa hvilken han opdagede
Dampierøerne ved Nyhollands Nordkyst og
Dampierstrædet mellem Ny-Guinea og
Ny-Irland. Senere var han som Styrmand med
paa flere Reiser i det Stille Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
