Norsk Haandlexikon / A-J / 341 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampierre, Auguste Henri Marie Picot, Marquis de - Dampkjedel - Dampkjøkken. — Kristiania Dampkjøkken - Dampmaskine. — Lavtryksmaskiner. — Høitryksmaskiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampierre (udt. Dangpiær), Auguste Henri
Marie Picot, Marquis de, fransk Officer, f. 1756,
var ansat ved Garden, gik derpaa til Tyskland og
studerede flittig Krigsvæsenet, sluttede sig 1789
til Revolutionen og blev 1793 efter Dumouriez
Øverstbefalende over Arméen. Samme Aar faldt
han ved et Angreb paa Østerrigerne i
Vicogneskoven.

Dampkjedel, en lukket, almindelig cylindrisk
Kjedel, hvori Vanddamp udvikles for at anvendes
som Drivkraft, Opvarmningsmiddel eller til andet
Brug. Dampkjedler forfærdiges af Jern- eller
Staalplader, som klinkes eller sveises sammen, og
er indrettede paa forskjellig Maade, eftersom
Kjedelvandet skal staa stille eller bringes til at strømme i
den samme eller i modsat Retning af
Opvarmningsgasen, og eftersom det skal sættes i Kog ved ydre
eller indre Fyring. Kjedler med ydre Fyring
bestaar af en Cylinder med kugleformede eller rette
Endeflader. Brændet anbringes under eller omkring
Kjedlen, og undertiden ledes ogsaa ophedet Luft
gjennem et i Kjedlen liggende Rør. Enkelte saadanne
Kjedler er forsynede med ét eller flere Kogerør,
som ved vertikale Rør er satte i Forbindelse med
Hovedkjedlens Bund. I dette Tilfælde lægges
Brændet under Kogerørene, medens Flammen ogsaa
omslutter selve Kjedlen. I Kjedler med indre
Fyring sker Ophedningen i ét eller to Ildsrør i
selve Kjedlen. I Lokomotivkjedlerne bringes Vandet
i Kog ved Hjelp af ophedet Luft, som føres gjennem
et helt System af Rør, der er lagte gjennem Kjedlen.
En Dampkjedel forsynes med det nødvendige Vand
ved en dertil indrettet almindelig Trykpumpe eller
den saakaldte Giffardske Injektor. Til en
Dampkjedel hører endvidere Vandstandsglas og
Prøvehane til at angive Vandmængden, Manometer til
at vise Damptrykket, Sikkerhedsventiler, som aabner
sig ved for stort Damptryk, og Allarmapparater,
som varsler om for lav Vandstand i Kjedlen.
Endelig er denne forsynet med et saakaldt
Mandehul, hvorigjennem man stiger ind i den for at
efterse og rense den.

Dampkjøkken, en Spiseanstalt, som i stor
Maalestok leverer Mad til billig Pris.
Dampkjøkkener har været oprettede i flere af de større
Byer i Europa, men er igjen blevne nedlagte, da
de ei har kunnet bære sig. Kristiania
Dampkjøkken, hvis Drift paa Grund af lokale og
andre særegne Forhold har vist sig lønnende,
oprettedes 1857 af et Interessentskab. I
Begyndelsen blev ogsaa dette drevet med Tab; senere
har imidlertid Forretningen gaaet heldigere, saa
at Anstalten ikke alene har betalt sin Gjeld,
men ogsaa opsparet en Formue paa 100,000
Kroner, hvorhos Aktionærerne siden 1871
udbetales 6 % i Udbytte. Det har sin egen
Gaard (i Torvgaden), hvori er indrettet 2 lyse
rummelige Spisesale med bekvem Bordplads for
338 Personer. Madens Kogning foregaar i
dobbelte, støbte Jernkjedler paa ca. 600 Potter, hvilke
opvarmes med ophedet, udvendig virkende
(indirekte) Vanddamp. Til enkelte Madvarer benyttes
direkte Damp, som da gjennem Jernrør ledes ind
i Kjedlen. Stegningen foregaar paa Komfyr,
ophedet paa almindelig Maade. Dampkjøkkenet
leverer Middagsmad enten til Fortæring paa
Stedet eller til Afhentning. I de første Aar havdes
kun én Sort Mad; men for nærværende (1879)
leveres to Sorter til en Pris af 25 eller 30 Øre
og 40 eller 45 Øre, eftersom den afhentes eller
fortæres i Spisesalen. Desuden driver det som
Biforretning Fabrikation af Kjødfarce, Pølser,
Bærsafter m. m., for hvilke Varer holdes
Detailudsalg. Dets Omsætning og Søgning i Aarene
1859—78 ses af nedenstaaende Opgave.

Femaaret.	Omsætning. Kroner.	Solgte Madportioner gjennemsnitlig daglig.
1859—63 ...	668,864	1,146
1864—68 ...	862,068	1,084
1869—73 ...	1,362,908	1,659
1874—78 ...	2,444,586	2,455

Af Omsætningen falder i de sidste Aar omtrent
⅓ paa Biforretningerne. Dampkjøkkenet søges af
Folk i alle Stillinger. — Den fuldt ud indbetalte
Aktiekapital udgjør Kr. 62,700, fordelt paa Aktier.
Det bestyres af en af Generalforsamlingen blandt
Aktionærerne valgt ulønnet Direktion, bestaaende
af 3 Medlemmer. Under Direktionen staar en
Inspektør, og desuden er ansat 1 Kasserer og 1
Bogholder foruden 46 forskjellige underordnede
mandlige og kvindelige Betjente.

Dampmaskine, en Maskine, til hvilken
Vanddamp benyttes som bevægende Kraft.
Dampmaskinerne er, efter sin Bestemmelse, enten
faststaaende (stationære), f. Ex. ved et industrielt Anlæg,
eller bevægelige, f. Ex. paa et Skib eller et
Lokomotiv. Indretningen af disse to Slags Maskiner
er i flere Henseender forskjellig. — Den i Maskinen
benyttede Kraft virker umiddelbart paa et Stempel,
der sættes i en frem og tilbage gaaende Bevægelse,
som igjen omsættes i en roterende ved Hjelp af
særlige Maskindele. Med Hensyn til Størrelsen
af det Damptryk, som anvendes, kan alle
Dampmaskiner henføres til to Hovedklasser:
Lavtryksmaskiner, hvilke arbeider med Damp af 1 eller
1½ Atmosfæres Tryk, og Høitryksmaskiner,
ved hvilke Damp af flere Atmosfærers Tryk
anvendes. Hosstaaende Tegning viser et lodret
Gjennemsnit af en Lavtryksmaskine. Gjennem
Røret Ø strømmer Dampen fra Kjedlen, der
ikke sés paa Tegningen, ind i den saakaldte
Ventilkasse (Slidekasse), som ved Rørene q og p staar
i Forbindelse med Cylinderens (S′) øverste og
nederste Ende. Ved Hjelp af en frem og tilbage
gaaende Glideventil (ö) træder Dampen
afvexlende ind i Cylinderen over og under
Stemplet a, hvorved dette sættes i Bevægelse. Paa
Figuren angives en saadan Stilling af Ventilen
(Sliden), at Dampen strømmer ind over Stemplet
gjennem Røret q. Paa samme Tid gaar den
brugte Damp fra Cylinderens nedre Ende gjennem
Kanalen p ind i Ventilens (Slidens) Hulning og
derfra videre ind i Kondensatoren (Fortætteren)
H; her møder den en Straale koldt Vand, som
fra en Kasse, der omgiver Maskinens nedre Del
og tjener som Underlag for Cylinderen, kommer
ind gjennem Insprøitningsrøret eller Kranen t;
derved fortættes Dampen, og der opstaar et
lufttomt Rum (Vacuum) under Stemplet. Dampens
Tryk paa Oversiden af Stemplet driver nu dette
ned mod Cylinderens Bund; samtidig forandrer
Glideventilen sin Stilling, og den samme Proces,
som ovenfor beskreven, gjentages i den nedre Ende
af Cylinderen, idet Dampen faar fri Adgang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>