Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Demagog - Demarkationslinie - Demaskere - Demavend - Dembinski, Heinrich - Dementere. — Dementi - Demerara - Demeter, se Gudelære, den græske - Demetrios Phalereos - Demetrois Poliorketes - Demetrius (russisk Dimitrij) (Storfyrster). — Demetrius den fjerde Donskoi. — Demetrius den femte. — Grischka Otrepjew - Demidow, Fyrst Anatolij - Demi-monde - Deminutiv - Demiurg - Demmin - Demokrati. — Demokrat. — Demokrater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Demagog
Demagog, „Folkeleder“, kaldtes i de
demokratiske Stater i det gamle Grækenland en Mand,
som ved sin Veltalenhed eller ved andre
personlige Egenflaber udøvede en afgjf!rende Indflydelse
paa Folkeforsamlingene og deres Beslutnmger.
Senere har Ordet faaet en mere odiøs Betydning
og bruges nu mest om en, som ved slette Midler
skaffer sig Indflydelse hos Massen.
Demarkationslinie, i Folkeretten en
Grændselinie, som drages mellem to Magter eller særlig,
i Tilfælde af Vaabenstilstand, mellem to fiendtlige
Hære, og hvilken ikke tør overskrides af nogen af
Parterne.
Demaskere, tage Masken af. Billedlig bruges
Ordet om at blotte ens slette, underfundige
Hensigter.
Demavend, Fjeldtop i Elbursbjergene i
Persien, 20,000 Fod høi og vulkansk.
Dembinski, Heinrich, polsk General, f. 1791,
d. 1864, kjempede under Napoleon i Rusland og
i Slaget ved Leipzig, deltog 1830 i dm polske
Opstand og blev Brigadegeneral, senere Bverst
befalende over Insurgmterne. Ester Warschaus
Fald gik han til Tyskland og derpaa til Paris,
hvor han levede til 1848, da han begav sig til
Ungarn, hvor han blev valgt til Dverstbefalende
over Revolurionsarméen. Efter det tabte Slag
ved Kapolna nedlagde han Overkommandoen, blev
derpaa Chef for den ungarske Nordarmé og
maatte efter Nederlaget ved Temeswar flygte over
til Tyrkiet. Senere levede han for det meste i
Paris.
Dementere, bevise at noget er usandt; gjen
drive. — Dementi, Erklæring om, at noget
tidligere berettet ikke forholder sig saa; Gjendrivelse.
Demerara, Flod i engelsk Guyana, løber fra
Syd mod Nord i en Længde af 40 Mil og
falder i Atlanterhavet ved Georgetown.
Demeter, se Gudelære, den græske.
Demetrios Phalereos, atheniensisk Filosof
af den peripatetiske Skole, f. ca. 345 f. Kr., d.
283, styrede 318—07 Athen paa en Maade, som
for en Tid gjengav Byen noget af dens gamle
Glans; han nød ogsaa stor Anséelse som Taler.
Demetrios Poliorketes, d. e. Stadbeleireren,
f. 337 f. Kr., d. 285, Søn af Antigonos, ud
merkede sig tidlig i dennes Krige med Eumenes,
Seleukos og Ptolemæos, indtog 307 Athen og fik
Kongenavn, men mistede efter Slaget ved Ipsos
sin Faders Rige; erobrede 294 Makedonien, men
maatte 287 begive sig paa Flugten, blev fangen
af Seleukos og ført til Apamea i Syrien, hvor
han holdtes i Fangenskab til sin Død.
Demetrius (russisk Dimitrij), Navn paa flere
russifie Storfyrster. — Demetrius den fjerde
Donskoi, Søn af Iwan, f. 1350, d. 1389, gjorde
Moskau til sin Residens og byggede Kreml. —
Demetrius den femte, Søn af Iwan den
anden, f. 1583, snigmyrdedes 1591 af Boris
Gudunow. Der fremstod nu en Række falske
Demetrier, blandt hvilke Grischka Otrepjew er den
mærkeligste. Han optraadte 1603, førte understøttet
af Polen med Held Krig med Gudunow, holdt
1605 sit Indtog i Moflau, fMe en kraftig og
dygtig Regjering, men vakte ved sit Giftermaal
med en polsk Dame et Oprør, under hvilket han
blev dræbt 1606. Neste Aar optraadte en ny
Prætendent, som udgav sig for den forrige og
blev anerkjendt af dennes Enke; han myrdedes
1610.
Demidow, Fyrst Anatolij, f. 1812 i en rig russisk
Kjøbmandsfamilie, d. 1870, foretog 1837—40 sam
men med flere Lærde en Reise gjennem
Sydrusland, som han bestred i „Reise i det sydlige
Rusland“. 1841—45 var han gift med
Prinsesse Mathilde, en Datter af Jerôme Bonaparte.
Ved Krimkrigens Udbrud forærede han den russiske
Stat 1 Million Sølvrubler og blev til Løn
Statsraad.
Demi-monde (udt. Dømi-Maangd), egentl.
„Halv-Verden“, en gjennem Alexandre Dumas
fils’s Drama af samme Navn opkommen
Betegnelse for en særegen Samfundsklasse i Paris,
som mest bestaar af tvetydige Damer, men som
kappes med den fornemme Verden i Luxus og
ftger at efterligne dens Scrder og Levemaade.
Deminutiv, et Ord, som ved en Forandring
i sin Form (isar ved Tilføielse af en Endelse) faar
den Ændring i Betydningen, at det, som Ordet i
fin oprindelige Form betegner, toenkes formindstet.
Deminutiv udtrykker altsaa, at noget er mindre
end det er, naar Ordet ikke undergaar hin For
andring.
Demiurg, Skaber, Mester, kaldes i Gnostikernes
Kosmologi et Gud underordnet og endeligt Væsen,
som i Forbindelse med sine Undergivne, Planet
aanderne, har fkabt den synlige Verden.
Demmin, By i Preussen, ved Floden Peene, med
10,000 Indb. og Handel med Korn og Trælast.
Demokrati (af de græske Ord δῆμος, Folk,
og κρατεῖν, at herske), Folkeherredømme, den
Statsform, ifølge hvilken den høieste politiske
Magt udøves af samtlige eller et Flertal af
Statens Borgere uden Hensyn til Formue, Dannelse
eller Samfundsstilling. I det gamle Grcrkenland
betegnede Demokrati den Statsform, hvor Folket
umiddelbart udpvede Styrelsen, i Modsaetning saa
vel til Enevcelde (Tyranni) som til Faamandsvcelde
(Aristokrati). Det var den herskende Statsform i
de fleste græske Republiker, navnlig Athen; den
politiske Magt udøvedes paa Folkeforsamlingene
af det hele Folk, uden Repræsentanter. Slaverne
hørte som retløse ikke til Folket i statsretlig
Betydning. Ved Solons Forfatning blev Borgernes
Indflydelse gjort afhangig af deres Skatteevne;
ftrft senere udvikledes i Athen det rene demokratiske
Princip. I Sparta var derimod Forfatningen
strengt aristokratisk, og den meste Myndighed i
Raadets Hænder. Det uindskrankede Demokrati
var Kilden til indre Uro og Omskiftelighed i mange
grcrfle Stater, men ogsaa til deres fremadskridende
Bevægelighet, og frugtbare Liv. Det var Bæreren
af en Civilisation, som Nutiden endnu kan lære
meget af, medens de Enevoldsstater, som omgav
det fri Grækenland, stod stille i Udvikling og heller
gik tilbage end frem. De gamle germamske Stater
hvilede ligeledes paa en demokratifl Grundvold.
Ogsaa i dem var Folket, d. e. de fri Mænd,
Indehaverne af den politifle Magt. Høvdingerne fremgik
af Folkets Valg og kunde alene hævde sin Stilling,
saa længe de bevarede sin Anseelse hos Folket. Disse
Samfundsforhold undergik imidlertid en
Forandring, efterat Germanerne blev fastboende Folk
og kom i Berørelse med den romanske Kultur.
Grundbesiddelse fik da større Betydning end forhen,
og de største Besiddere som Følge deraf en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
