Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Demokrati. — Demokrat. — Demokrater - Demokritos fra Abdera - Demolere - Demonstration - Demontere - Demoralisation. — Demoralisere - Demosthenes (Feltherre) - Demosthenes (Taler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Demotritos
forholdsvis sterre politisk Magt. Kongedømmet vandt
i Styrke ved efterhaanden at blive arveligt, og
af store Grundbesiddere og Provinsernes
Embedsmænd uddannede sig en Lens- eller Feudaladel, der
undertrykte Folkets store Masse. Folket mistede
efterhaanden al Indflydelse, nedsank i fuldkommen
Afhengighed af Adelen og tabte endog i de sieste
Lande personlig Frihed. Et af Middelalderens
mest eiendommelige Særmerker er netop denne
fuldftcrndige Retftshed for det menige Folk. Disse
slavelignende Kaar fremkaldte fiere Opstande, de
saakaldte Bondekrige, hvilke fik den Udgang, at
Forholdene blev verre og ikke bedre. Byernes
Opkomst og Udvikling og Enevolosmagtens
Indførelse hidftrte imidlertid for en Del en
Forandring i disse Tilstande. Handelen og det
industrielle Liv i Byerne (s. Art. By) fremkaldte her en
velftaaende og mcrgtig Befolkning, som efterhaanden
tilkjæmpede sig betydelig politisk Magt paa de
priviligerede Klassers Bekostning, og for at opnaa
Enevelde var Kongen nødt til at knakke den
mægtige Adel, som var Folkets verste Undertrykker.
Voefentlige Forandringer i Folkets Kaar indtraadte
dog først med den store franske Revolution. Ved
Menneskerettighedernes Erklæring og Scrtningerne
om Frihed og Lighed udtalte den de demokratiske
Grundsætninger, hvis mere eller mindre
fuldstændige Gjennemftrelse danner det 19de Aarhnndredes
politifle Historie. I alle europeiske Lande
undtagen Rusland og Tyrkiet er Demokratiet nu den
herflmde Grundsætning i Staternes Forfawinger.
Men det er langtfra fuldstcrndig gjennemf^rt i alle,
idet f. Ex. statsborgerlig Stemmeret i ftere Lande,
hvoriblandt Norge, kun tilstaaes et begrendset,
Antal Borgere. Demokratiet er fore^tligt saavel
med den indstrcrnket monarkiste som med den re»
publikanste Statsform, stjMt det vistnok i sin
mest gjennemfjilrte Skikkelse kraver den sidste. Nu
tidens Demokrati er nesten «den Undtagelse et
repræsentativt, idet den politiske Magt er lagt
i Hænderne paa Repræsentanter, som er udkaarne
af Folket. Et absolut Demokrati, som i det
gamle Athen, passer kun for mindre Samfund og
sindes kun i enkelte smaa Kantoner i Schweiz. —
Demokrat, Tilhænger af en i størst mulig Ud
strekning demokratist Statsform. —
Demokrater, siden 1820 et politisk Parti i Nordamerika,
som (mod Republikanerne) kjcrmper for den
størst mulige Selvstendighet» for de enkelte Stater
og for Bankfrihed og Frihandel.
Demokritos fra Abdera, græsk Filosof, f. ca.
460 f. Kr., d. ca. 360, bragte den førsokratiste
(eller førsofistiske) Filosofi til sin systematiske
Fuldendelse, idet han videre udviklede sin Lærer
Leukippos’s kosmologifie System, den saakaldte Atomlære.
Der gives ester Demokrits Mening intet uden
Atomer og tomt Rum samt Atomernes evige Be
vægelse i dette Rum. Alt, selv Guderne, er der
for af materiel Natur. Menneskenes sædelige
Maal er Lyksaligheden, som dog ikke beror paa
udvortes Goder, men paa Dannelse og Dyd; ikke
Gjerningen som saadan, men først Sindelaget gjør
Dyden til Dyd. Demokrit har forfattet talrige Skrif
ter, der i Oldtiden faavel for sit kundflabsrige
Indhold som for sin skiønne [[** sic -i-, ikke -j- **]] Form var høit ansete, men
nu paa faa Brudstykker ner er tabte. Mest berømt
var hans „Megas Diakosmos“, en Art filosofisk
Encyklopedi. Sin store Kundskab erhvervede han sig
paa vidtløftige Reiser, især i Ægypten og Orienten.
Paa Grund af det Omslag, som foregik i den viden
fiabelige Bevidfthed ved Sokrates’s og hans
Disciples filosofifie Virksomhed, vandt Demokrits
Filosofi ikke synderlig Indgang hos Samtiden, før den
i modificeret Form gienoptoges af Epikur. Med
sin Hovedtanke, at alt beror paa mekanisk
Nødvendighed, danner den dog Grundlaget for al
senere — ogsaa Nutidens — materialistiske Filosofi.
Demokritos stal ester Sagnet bestandig have leet
ad Menneskenes Daarskaber, i Modsætning til
Heraklitos, som græd over dem.
Demolere, sløife (om Fæstningsverker).
Demonstration, i Logiken Bevis; i de empiriske
Videnskaber en anskuelig Fremstilling af noget. I
Krigsvæsenet en offensiv Bevægelse; ellers i
Almindelighed (offentlige) Handlinger, ved hvilke man
paa en iøinefaldende Maade lægger sine Meninger
eller Hensigter for Dagen.
Demontere (udt. demaangtere), gjøre
Fiendens Skyts ukampdygtigt ved Ild fra egne
(Demonter-)Batterier.
Demoralisation, Sædernes Fordærvelse. —
Demoralisere, fordærve i sædelig Henseende.
Demosthenes, atheniensisk Feltherre i den
peloponnesiske Krig, erobrede 425 f. Kr. Pylos og
Sakteria og blev 413 sendt til Sicilien med en Hær
for at understøtte Nikias. Efter et mislykket
Angreb paa Syrakus raadede han til at vende hjem;
da dette Raad ikke fulgtes, kom det til Slag, og
Athenienserne blev overvundne, hvorefter baade
Demosthenes og Nikias henrettedes.
Demosthenes, Oldtidens største Taler, fødtes
i Athen 384 f. Kr. Hans Fader, en velstaaende
Borger og Fabrikeier, døde tidlig og efterlod ham
en betydelig Formue, som hans samvittighedsløse
Formyndere dog snart gjorde Ende paa. Da han
var bleven myndig, anklagede han dem og førte
selv sin Sag mod dem (364), efterat han havde
modtaget Undervisning i Talekunsten af Rhetoren
Iseos. Han vandt Processen og optraadte nu
som Sagfører for andre, idet han dels strev
Forsvarstaler, som Vedkommende selv holdt, dels
mundtlig førte deres Sager for Retten. Han vandt et
ikke lidet Ry og besluttede nu ogsaa at optræde
som Taler i Folkeforsamlingen; mm hans svage
Stemme og stammende Udtale gjorde, at han intet
Held havde med sig. For at fjerne disse
Hindringer stal han have underkastet sig en Række
langvarige Bvelser, og da han derpaa igjen
optraadte i Folkeforsamlingen, lønnede almindeligt
Bifald hans Bestræbelser. Han talte i alle
betydeligere politiske Sager; men sit største Ry vandt
han, da Filip af Makedonien begyndte at
bemægtige sig den ene af Athens Besiddelser efter den
anden og for Alvor vilde spille Mester i
Grækenland. Demosthenes optraadte 351 med sin første
filippiske Tale og opfordrede sine Landsmænd
til at gjøre kraftig Modstand mod Filip. Han
fortsatte med de samme Opfordringer i sine
øvrige filippiske Taler, blandt hvilke de olynthiske,
under Olynths Beleiring af Filip 349—348; men
hans Bestræbelser lykkedes ikke synderlig, da
Athenienserne ikke mer var de samme, som i tidligere
Dage. Demosthenes’ [[** sic, mgl avsl. -s? **]] mest begavede Modstander
var Taleren Æschines, der rent ud optraadte til
Fordel for Filip og efter al Rimelighed var bestukken
af denne. En anden Modstander af Demosthenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
