Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten eller Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtekunften
Feil, og saaledes har den ældre Satire (f. Ex.
hos Horats) et gjennemgaaende humoristisk Præg,
medens ben senere (hos Persius og Juvenal)
bittert revser Lasten. Den dramatiske Digtning
hentede sit Stof dels fra Grækenland (fabula
crepidata og palliata), dels fra selve Rom (fabula
prætextata og togata). Af disse Arter vandt
fabula palliata (Komedien meb grceff Stof) den
hveste Fuldendelse gjennem Plautus og Terents.
Om hele den romerske Digtning kan det i
Korthed siges, at Formen i Regelen er uddannet paa
Indholdets Bekostning. — Fra Romerrigets Fald
og helt ud igjennem Middelalderen trivedes
en Digtning, ber forsaavidt kan kaldes en Efter
blomstring af den romerske, som den benyttede
det latinske Sprog, men som fik sin eiendommelige
Karaktér derved, at den var Udtryk for den
kristelige Livsopfatning. I alle Lande, hvor
Kristendommen var indført, dyrkedes denne Digtning af
de Geistlige; det fcrlles Sprog og de fcrlles Idéer
gav Salmerne og Hymnerne faa stor indbyrdes
Lighed, at bet ikke kom i Betragtning, hos hvilket
Folk eller i hvilket Land hver enkelt af dem var
obftaaet. For Folket i de kristne Lande havde
denne kirkelige latinske Digtning paa Grund af
Sproget liden eller ingen Betydning; den var i
bet hele de Lcerdes Sag saavelsom den senere
latinske Digtning, som løsrev sig fra Kirkens
Tjeneste og behandlede episke og lyriske, tildels
dramatiste Emner af forskjelligt Slags.
Synderlig organisk Forbindelse med den øvrige poetiske
Literatur eier derfor ikke dette forresten mærkelige
literære Fænomén. Fra Hymnerne og Messen,
der kan betragtes som et Slags dramatisk Lyrik,
udviklede sig allerede tidlig de religiøse Dramaer
(Mysterier), som fremstillede Scener af Kristi Liv,
især hans Fødsel, Barndom, Lidelse og
Opstandelse; de var oprindelig affattede Paa Latin, men
omtrent fra bet 12te Aarh. efterhaanden i hvert
Lands eget Sprog. Senere opkom en ny Form af
disse Skuespil, Moraliteterne, i hvilke de Optrce
dende bar Personifikationer af abstrakte Begreber.
Jevnsides denne kirkelige Digtning gik i de fleste
Lande en langt mere livskraftig og betydningsfull»
StrM af verdslig, mere eller mindre national
Poesi. tyaa gotfebanbringerneS ftormfulbe Tid,
da de forskjelligste Folk lom i faa nær BerFrelse
og i saa mange Slags Brydninger med hverandre,
bar vistnok meget af de gamle Traditioner og af
det, som mest var skikket til hos ethvert Folk at
tjene fom Grundlag for en national Digtning,
gaaet tabt; men netop denne Berømelse mellem
Follene oberalt gav nye Impulser og vakte nyt
Liv. Kristendommen antog i Katholicismen en
mere menneskelig og mindre abstrakt Form, fra
hvilken det, der i Poesiens Historie betegnes som
Romantik, udleder fine dybeste Radder. Denne
Romantik, som blomstrer gjennem Middelalderens
Poesi, betegnes iscer ved den Forkjærlighet», med
hvilken den vcrlger at behandle Brydningerne
mellem den kristne Morals Krav og de naturlige
Tilbøieligheder, samt ved den Dyrkelse, som den
vier Kvinden. Romantikens Legemliggjørelse,
Riddervæsenet, leverer de ydre Motiver til denne
Poesi. Saaledes ser vi i Middelalderen den episke
Digtning omtrent udelukkende at optræde som
Ridderdigt og Ridderroman; den franske
Sagnkreds om Karl den store og hans Mænd, ben en-
Digtelunsten
gelske om Kong Artus og Ridderne om det runde
Bord og den fpanfie eller keltiske om den hellige
Gral udbredtes og behandledes poetisk, iscrr i Nord
frankrige, men ogsaa i England, Tyskland, Spa
nien og Italien. Ogsaa Emner fra den grceste
Oldtid blev besungne i romantisk Aand, saaledes
Alexander den stores Historie, over hvilken der i
Midten af det 13de Aarh. i Spåmen forfattedes
et Digt, hvori Alexandrinen fyrste Gang stal
vare benyttet. Mere isolerede staar Spamernes
Romancer om Cid og Angelsaksernes Digt om
Beowulf, men iscer de nordgermaniste Folks
Heltesagn, paa hvis poetiske Behandling den old
norste Edda og den tyste Niebelungenlied er
de bedste Typer, og som vcesentlig er hedenske,
men dog opblandede med kristelige Legender. I
Italien gik det romantiske Epos’s sidste store
Digter, Tasso, tilbage til det overveiende reli
giøse i sit „befriede Jerusalem.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Udenfor den
egentlige Heltedigtning staar saavel den allegoriste
Roman (f. Ex. den franske Roman de la rose
fra det 13de Aarh.) forn de faakaldte Fabliaux,
mindre episte Digte, ofte med didaktisk eller satirisk
Tendens, som indeholdt Spiren til den i Italien ved
Boccaccio og flere udviklede Novelle, og endelig den
eiendommelige germaniste, iscer engelske Folledigt
ning, Balladerne. — Hovedstedet for den romantiske
Lynk var Provence, hvor Troubadourerne i sine
Sange priste Kvinden og Kjcerligheden, men ogsaa
forfattede Stridssange og Digte med didaktisk og
satirisk Tendens; Trouvadourpoesiens Blomstring
kan scettes til ca. 1100—1300. I det 13de Aarh.
forplantede den sig til Sicilien, hvor paa denne
Tid den fMe Sonet digtedes; den italienske
Lyrik, hvis Glanspunkt blev Petrarcas Sonetter,
saavelsom den provenyalfke fik igjen Indflydelse Paa
den spanske, ligesom ogsaa den engelske modtog
Impulser fra Provence. I Tyskland svarede Minne
sangerne til de franske Troubadourer; fra det 15de
Aarhundredes Begyndelse aflMes de mere og mere
af de borgerlige Mestersangere, som imidlertid ikke
indskrcenkede sig alene til Lyriken. — I Norden
trivedes den eiendommelige Skaldedigtning, som
isoleret fra de øvrige Landes Poesi endnu lcenge
efter Kristendommens IndfFrelse bevarede sin op
rindelige hedenske Karakter. — Dramaet i Middel
alderen udgik fra de religiøse Mysterier og Morali
teter, idet undertiden dog ogsaa andre Motiver gjorde
sig gjeldende; saaledes udvikledes der f. Ex. i
Italien af Karnevalsoptogene en Folkekomedie,
commedia dell’ arte, med staaende Figurer, som
har vedligeholdt sig ved Siden af det høiere Drama
lige til vor Tid. Men til nogen høi Grad af
UdviNing kom den dramatiske Digtning ikke førend
i Tidsrummet efter Reformationen, altsaa i den
nyere Tid, til hvilken Veien banedes ved
Renaissancen, der medførte ligefaa store Omvæltninger i
Literaturen som i de bildende Kunster.
Renaissancen daterer sig allerede fra Petrarcas og
Boccaccios Bestræbelser for at fremme Studiet af
den antike Literatur, men kom først noget senere
til almindeligt Gjennembrud. I den nyere Tids
Begyndelse var det især Dramaet, som blomstrede
i flere karakteristiske Skikkelser. Mest nationalt, men
ogsaa med de fleste Levninger af Romantik, er det
spanske Drama, som fik sin klassiske Form gjennem
Lope de Vega (1562—1635) og Calderon. I
England optraadte Shakespeare, en mægtig Aand, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
