Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Droste zu Vischering, Klemens August, Friherre - Drótt. — Dróttin. — Dróttning. — Dronning - Drottningholm - Drottsete (dansk Drost, tysk Truchfess) - Drouet, Jean Baptiste - Drouet d’Erlon, Jean Baptiste, Greve - Drouyn de Lhuys, Edouard - Droysen, Johan Gustav. — Gustav Droysen - Droz. — Droz, François xavier Joseph. — Gustave Droz - Drue. — Druekur. — Druesukker. — Druesyge - Druider - Drumann, Karl Wilhelm - Drummondsk Lys, se Knaldgas - Drurylane - Druser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dr6tt
Bekjendelse. 1837 sattes han i Fængsel i Minden;
efter sin Frigivelse 1841 levede han i Münster.
Drótt, en Høvdings Følge. — Dróttin (af
drótt), Høvding, Fyrste, Hersker. — Dróttning,
Hnsmoder, Kongens eller Jarlens Hustru; deraf
Dronning, Kongens retmæssige Hustru, som
deler hans Værdighed, og hvis Sønner er
arveberettigede til Tronen.
Drottningholm, kongeligt Lystslot paa Loföen
i Mälaren, nordvest for Stockholm, med storartede
Haveanlcrg og et betydeligt Billedgalleri.
Drottsete (dansk Drost, tysk Truchfess, af
midd.-lat. Drossatus), oprindelig den, som besørger
Maden ved Kongens Bord. Saaledes var ved de norske
Kongers Hof i 12te og 13de Aarh. en af
Skutilsveinerne Drottsete. I den anførte Betydning
bruges Ordet ogsaa i de nævnte Kongers Hirdskraa.
(s. d.). Senere gik Drottseten i Danmark og Sverige
over til at blive en Rigsembedsmand, som havde
Rigets indre Forvaltning under sin Bestyrelse.
Titelen Drottsete førte i Norge Kongens Formynder
Erling Vidkunnsson 1323—32.
Drouet (udt. Drue), Jean Baptiste, fransk
Revolutionsmand, f. 1763, d. 1824, gjenkjendte
Ludvig den sextende paa hans Flugt og
foranledigede hans Fængsling i Varennes, indvalgtes
derpaa i Konventet, gik 1793 som Kommisser til
Nordarméen, men blev fangen af Østerrigerne og
sat i Fengsel paa Spielberg. Efter sin
Tilbagekomst indvikledes han i Babeufs Sammensværgelse,
fængsledes, men frikjendtes og fik siden et
Underpræfektembede.
Drouet d’Erlon (udt. Drue derlaang), Jean
Baptiste, Greve, fransk Marskal, f. 1765, d. 1844,
tjente i Republikens og Napoleons Krige og
udmærkede sig især ved Jena og Friedland. 1834—35
var han Generalguvernør i Algier.
Drouyn de Lhuys (udt. Druæng dø Lyi),
Edouard, fransk Statsmand, f. 1805, studerede
Retsvidenskab og bestemte sig derefter for den
diplomatiske Bane, var 1833—36 Gesandtskabs
sekretær i Haag, derefter Chargés d’affaire i
Madrid og valgtes 1842 til Medlem af
Deputeretkammeret, hvor han bekjæmpede Guizots Politik.
Som Medlem af den grundlovstiftende og af den
lovgivende Forsamling 1848 viste han sig
konservativ, blev derpaa Louis Napoleons første
Udenrigsminister og understøttede som saadan
Præsidentens romerske Politik. Han blev derefter
Afsending i London, men 1851 igjen
Udenrigsminister og forberedte i denne Egenskab Statskupet,
hvorefter han blev Senator. 1852—55 og
1862—66 stod han atter for tredie og fjerde Gang i
Spidsen or Udenrigsministeriet. Under de
diplomatiske Forviklinger, som det orientalske Spørgsmaal
fremkalte i Femtiaarene, viste han stor Dygtighed,
navnlig for at hidføre en Alliance med England.
1866 raadede han Keiseren til Krig med Preussen
for at hindre Tysklands Enhed.
Droysen, Johan Gustav, tysk Historiker, f. 1808,
studerede Filologi og Arkæologi og blev 1835
Professor i Berlin. 1840—50 virkede han ved
Universitetet i Kiel, hvor han gjorde sig bekjendt font
ivrig Slesvigholstener. 1848 blev han Medlem
af Parlamentet i Frankfurt og Sekretær i dets
Forfatningskomité; fra 1859 er han Professor i
Berlin. Han har bl. a. skrevet: „Den preussiske
Politiks Historie“, „Hellenismens Historie“ og
„Grundrids af den historiske Videnskab“. — Hans
Søn Gustav Droysen, f. 1838, Professor i
Historie i Halle, har foruden et stort Antal
Afhandlinger over det 16de og 17de Aarhundredes
Historie og Literatur skrevet Gustav Adolfs
Historie.
Droz (udt. Draas), 1) François Xavier Joseph,
fransk Moralsilosof og Historiker, f. 1773, d. 1850,
var fra 1824 Medlem af det franske Akademi, udgav
flere med stort Bifald modtagne Berker, blandt hvilke:
„Om Kunsten at være lykkelig“, „Om det skjønne i
Kunsterne“, „Om Moralfilosofien“ og „Ludvig den
sextendes Regjerings Historie“. 2) Gustave
Droz, fransk Forfatter, f. 1832, studerede først de
mathematiske Fag, kastede sig derefter med adskilligt
Held over Malerkunsten og indtraadte 1864 som
Medarbeider af det illustrerede Ugeblad „La vie
parisienne“, hvori han offentliggjorde sine første
Skisser af Sæderne og Livet i Paris. De blev
senere udgivne samlede og vakte en usædvanlig
Opsigt. Gustave Droz er en ligesaa fin
Iagttager som Stilist. Navnlig forstaar han at skildre
Kvinden med sjeldent Mesterskab.
Drue, Vinrankens Frugt. — Druekur, i
længere Tid fortsat rigelig Nydelse af Vindruer,
anvendes mod Hemorrhoider, Gigt m. fl.
Sygdomme. — Druesukker kaldes det Sukker, som
indeholdes i Vindruer, Frugter og Honning,
ligesom ogsaa den Sukkerart, som i stor Skala
fremstilles af Stivelse. Det har en mindre sød Smag
end Rørsukker og forekommer i Handelen som
Sirup eller som en amorf eller krystallinsk Masse.
Det benyttes til Forbedring af Druesaften, i
Bryggerierne istedenfor Malt, ved Tilberedning af
Frugtvin, i Tobaksfabrikationen m. m. — Druesyge,
en ved en Snylteplante fremkaldt Sygdom paa
Vindruerne, som først optraadte 1845 i Grækenland
og senere anrettede stor Skade paa Vinbjergene i
det sydlige Europa.
Druider kaldtes Presterne hos de gamle keltiske
Folk i Gallien og Britannien. Paa Cæsars Tid
dannede Druiderne i Gallien en sluttet, men ikke
arvelig, Adelen sideordnet Stand, som forrettede
Gudstjenesten, dømte i Tvistigheder mellem Mand
og Mand og Folk og Folk, udøvede Lægekunsten
og overhoved var i Besiddelse af Folkets hele
Viden. Druiderne var ogsaa Sandsigere og øvede
i Hemmelighed Spaadomskunsten, længe efterat
deres Gudstjeneste under Keiser Claudius var
bleven ophævet.
Drumann, Karl Wilhelm, tysk Historieskriver,
f. 1786, d. 1861, fra 1812 Docent i Halle og fra
1817 Professor i Königsberg, har bl. a. skrevet en
„Roms Historie under Overgangen fra den
republikanske til den monarkiske Forfatning“, som trods
dens formelle Mangler indeholder en rig Samling
af grundige Studier.
Drummondsk Lys, se Knaldgas.
Drurylane (udt. Drurilæn), bekjendt Theater
i London.
Druser, en arabisktalende Folkestamme i Egnen
omkring Libanon og Antilibanon. De udgjør i
Antal ca. 80,000, har en egen Religion, som er
en Blanding af kristelige, jødiske og muhamedanske
Elementer, og viser stor Fanatisme mod
Anderledestroende. Indtil 1840 havde de en Høvding
sammen med Maroniterne; 1860 begyndte de en
blodig Kamp med disse, der ledede til, at Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
