Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Druser - Drusus, Marcus Livius (I). — Marcus Livius Drusus (II). — Nero Claudius Drusus - Dryader, se Gudelære, den græske - Dryander, Jonas Eriksson - Dryden, John - Dryppert (Gonorrhoe) - Drypstenshuler. — Drypsten - Dræg - Drænering. — Se forøvrigt Jorddyrkning - Drøbak, i Sagatiden Drjúgbakki - Drøm. — Slumrebilleder - Drøvtyggere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drusus
tog sig af Sagen og fik en kristen Guvernør indsat
over dem.
Drusus, Marcus Livius, romersk Folketribun
122 f. Kr., var en af Gajus Gracchus’s ivrigste
Modftandere. — Hans Søn Marcus Livius
Drusus, Tribun Aar 91, optraadte med Forslag
om at optage et Antal Riddere i Senatet og om
at meddele Roms italienske Bundsforvandte
Borgerret, men blev, endnu førend det sidste Forslag var
kommet under Afstemning, snigmyrdet paa
Anstiftelse af sine politiske Modstandere. — Nero
Claudius Drusus, f. 38 f. Kr., d. 9 f. Kr.,
Stedsøn af Augustus, kjæmpede med Held mod
Germanerne. Han blev Fader til Germanicus
og Claudius samt til Datteren Livilla, som først
blev gift med Augustus’s Sønnesøn, Gajus Cæsar,
derpaa med Tiberius’s Søn, Drusus Cæsar.
Dryader, se Gudelære, den græske.
Dryander, Jonas Eriksson, svensk Botaniker,
f. 1743, d. 1810, var i Upsala Linnes Discipel,
gik 1777 til London, hvor han snart vandt stor
Anseelse og 1782 blev ansat ved British Muséum
samt som Bibliothekar hos J. Banks. Fra 1794
var han stadig Vicepræsident i „Linnéan Society“.
Hans vigtigste Arbeider er de udmærkede Kataloger
over Banks’s naturvidenskabelige Bibliothek og over
Planterne i den botaniske Have i Kew.
Dryden (udt. Dreidn), John, engelsk Digter,
f. 1631, d. 1700, begyndte sin literære Bane 1658
med Digte til Cromwells Ære, men sluttede sig
efter Karl den andens Tronbestigelse til ham og blev
1668 Hofdigter; under Jakob den anden gik han
over til Katholicismen og mistede ester denne Konges
Afsættelse sin Stilling. Han søgte som
Dramatiker at forene den engelske Scenes Traditioner
med den franske Retning, men stod denne sidste
nærmest; Forstanden var hos ham udviklet paa
Fantasiens Bekostning, og hans egentlige Felt var
derfor Satiren, den poetiske Epistel og Læredigtet, i
hvilke Digtarter han har leveret meget af
Betydenhed. Blandt hans Arbeider nævnes særlig Satiren
„Absalon og Achitophel“, Oden „Alexandersfesten“,
Læredigtet „Lægmandens Religion“ samt
Tragedien „Antonius og Kleopatra“. Ved sine kritiske
Afhandlinger og Fortaler til sine Digte øvede
han stor Indflydelse paa den engelske Poesi.
Dryppert (Gonorrhoe), en Kjønssygdom, som
alene opstaar ved Indvirkning af et Smittestof,
der fremkalder Betændelse, hos Manden i
Urinrørets Slimhinde, hos Kvinden tillige i
Moderskeden. Sygdommen er i akut Form lokal og
helbredes i Almindelighed paa ca. 6 Uger; i
kronisk Form kan den fremkalde andre Sygdomme,
især Gigtsygdomme, og er da vanskelig at helbrede.
Drypstenshuler, Huler, hvis Tag er klædte
med Drypsten. Denne er bleven dannet
derved, at indsivende Vand, som indeholdt Kalk opløst,
ved Fordunstning atter mistede
Opløsningsmiddelet (fri Kulsyre), hvorved Kalken (den enkelt
kulsure Kalk) maatte udfældes af hver Draabe.
Den udfældte Kalk voxer da til Tapper, hængende
fra Taget, og Søiler, ragende op fra Gulvet.
I Fakkellys viser disse Dannelser sig ofte helt
sælsomme og fantastiske i de stundom høie Haller.
De største og vidtløftigste af saadanne Huler findes
i Kentucky, Brasilien og Krain.
Dræg, et lidet med indtil fem Flige forsynet
Anker, som bruges paa Baade.
Drænering, Bortledning af Grundvand ved
lukkede Render eller Rør. Se forøvrigt Jorddyrkning.
Drøbak, By ved Drøbaksund i
Kristianiafjorden, 4 Mil fra Kristiania, med 2,100 Indb.
Byen kaldtes i Sagatiden Drjúgbakki (den drøie
Bakke) og var da en Ladeplads, hvor Beboerne af
Oslo lagde sine Skibe op om Vinteren, naar
Fjorden var tilfrossen. Den fik Kjøbstadret 1842.
Ligeoverfor Byen, i Drøbaksund, ligger Kaholmen
med Fæstningen Oskarsborg, som tilligemed en
nylig anlagt Jetté forsvarer Indløbet til
Kristiania.
Drøm kaldes de Fantasibilleder, som fremstiller
sig for Sjelen under dens Virksomhed i Søvne.
Alle Mennesker drømmer, men erindrer ikke altid,
naar de vaagner, sine Drømme. Forskjellige fra
disse er de saakaldte Slumrebilleder, som i
Form af Punkter, Linier og ubestemte Omrids
af Mennester og Ting viser sig for det indre Øie,
medens Mennesket ligger i Halvsøvne. Den
egentlige Drøm bestaar af en Række mere eller mindre
sammenhængende Billeder og Tildragelser, som den
drømmende synes at iagttage med sine Sanser.
Da Bevidstheden ei er virksom og saaledes ikke ved
at sammenligne Drømmebillederne med
Virkeligheden kan eftervise de førstes Usandhed, kan
Drømmen bestaa af en Kjede af de urimeligste og mest
uensartede Forestillinger, som den drømmende tager
for virkelige. Ofte er Drømmen saa levende, at
den sovende derved vækkes og endnu i nogle
Øieblikke selv i vaagen Tilstand synes at se, høre,
føle, osv., hvad han har drømt. Drømmens
Stof er altid noget, Mennesket har tænkt, følt
eller oplevet. Men i Drømme kan det oplevede
forbindes paa nye Maader, saa at man tror at
have drømt noget fuldstændig nyt. Drømmen
frembringes ved en Virksomhed af Sjelen, som
imidlertid i Regelen ikke umiddelbart sættes i
Bevægelse ved Indtryk udenfra, skjønt den vel tildels er
afhængig af legemlige Tilstande. I Regelen er
Virksomheden blot en forestillende, men kan
undertiden ogsaa sætte Legemets Muskler i Bevægelse.
Sker dette i stærkere Grad, begynder den
drømmende at tale i Søvne, ja kan endog bevæge sig
og udføre forskjellige Handlinger som i vaagen
Tilstand (jevnfr. Art. Søvngjængeri).
Drøvtyggere, talrig Orden af Pattedyrenes
Klasse. Drøvtyggerne er Hovdyr med to eller
fire Tæer (Klover). De fleste mangler Fortænder i
Overkjæven samt Hjørnetænder; Kindtænderne er
foldede, med halvmaaneformede, paa langs gaaende
Striber i Emaljen, hvorfor Kjæverne under Tygningen
bevæges til Siderne. Deres vigtigste Særkjende
er imidlertid den eiendommelige Indretning af
Fordøielsesredskaberne, som medfører, at de tygger
Føden to Gange, d. e. tygger Drøv. Maven
er delt i fire Afdelinger: Vommen,
Kongehætten eller Netmaven (hvilke kan betragtes
som Udvidninger as Spiserøret), Bogen
(Bladmaven) og Kallunet. Den tørre Føde tygges
meget lidet og nedsvælges i Klumper, som
udvider Spiserøret og derved aabner en Sidesprække,
gjennem hvilken den kommer ind i Vommen,
hvor den blødgjøres og derefter føres over i
Netmaven. Herfra stødes den i smaa Dele op
i Munden, tygges paany og svælges nu i
en saa blød Form, at den glider forbi
Sidesprækken til de to første Maver ned i den tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
