Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dødsbogen eller de Dødes Bog. — Dødspapyrus - Dødsdans - Dødsgave, se Gave - Dødsstraf eller Livsstraf - Dødssynd - Død Vinkel - Døgn - Døgnfluer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dsdsdans
Pas, der skulde aabne ham uhindret Adgang
under hans Vandring gjennem Underverdenen.
Dødsdans (tysk Todtentanz, lat. Chorea
Machabaeorum, fr. danse macabre) er
det fætteS Navn for en Rcekle billedlige Frem
stillinger af Dødens Magt over Mennestene,
som fra det 15de Aarhundredes Begyndelse ud
gik fra be poetiske og dramatiske Behandlinger
af samme Stof, som allerede Aarhundreder tid
ligere var opkomne i Tyskland og Frankrige.
Ideen var udentvivl übgaaet fra det dybe Ind
tryl, som de store Farsotter i Middelalderen havde
gjort pall Europas Folk, og Fremstillingene gik
ud toaa at vise, at hverken HFie eller Lave, Rige
eller Fattige var tagne Dødens Herredømme;
i den tidligste Form viste derfor Billedseriene
Typer pall de forskjelligste Mennesker, ordnede
ester deres Rang, fra .Paven til Betleren, som
alle af 2)øben, ber fremstilledeS som et ©felet,
ftrtes afsted i Dans. Den Berømtefie af disse
Fremstillinger er de efter Hans Holbein ben yngres
Tegninger af Lützelburger i Træ skaarne „Imagines
mortis“ fra 1538 (se Holbein).
Dødsgave, se Gave.
Dødsstraf eller Livsstraf exekvereS i enkelte
©tater, saasom England og Vsterrige, ved Hcrng
ning, i andre, som Frankrige og Tyflland, ved
Hlllshugning med Faldbile (Guillotine), i atter
andre, hvoriblandt Norge, ved Halshugning med
Øje. I Militcrrelaterne efefoereS den overalt
ved Skydning, som i Norge skal foregaa mod For
bryderens Hjerte. I flere Lande, saaledes Sverige
og Tyskland, er Henrettelsen nu intramuran, d. e.
foregaar indenfor et Fcrngsels Mure, medens den
i anbre foregaar offentlig. I Norge skal Hen
rettelsen fle offentlig, ved HMys Dag, og paa
etter i Ncrrheden af det Sted, hvor Forbrydelsen
er forøvet. Ingen Dødsdom kan fuldbyrdes uden
efter Hoiefteretsdom og før kongelig Resolution
berom er falden, og den Sømte flat gives en
passende Tid til Forberedelse. Svangre Kvinder,
Vanvittige og overhoved saadanne Syge, som helt
eller i vcesentlig Grad mangler Bevidsthed, forbyder
Loven at henrette. Den Henrettedes Begravelse
ster i Stilhed, uden Klokkeringning og Ligprcrlen,
men med lordpaakastelse og paa Kirkegaarden. —
Oprindelig har Dødsstraffen tjiftnof eacet udMt
font privat Hevn; en Levning af denne Retstilstand
gjenfindes blandt de gamle Nordmcind. Men selv
efterat Straffemyndigheden vcrsentlig var overgaaet
til ©taten, bebbteb i lang Tid den raa Gjengjeldelses
©mnbfætning at vcere ben ledende i Strafferetten,
og Dødsstraffen ligesaa hyppig som under denne
Forudscetning forklarlig og naturlig. Paa dette
Standpunkt ftaar den jøbifle Straffelov („Liv for
Liv, Øie for Øie, Tand for Tand“ osv.). I
Grcrlenland og Rom var Dødsstraffen mindre
hyppig, ntebenS den i Middelalderen, et Tidsrum,
som scrrlig udmcrrker sig ved grusomme og over
drevent firenge Straffe, ikle alene anvendtes for
et overmaade stort Antal virkelige eller indbildte
Forbrydelser, men ogsaa fljerpedes ved at forenes
med alle optcenkelige Pinsler. FM 1764 reiste
Beccarill videnstabelig Spprgsmaalet om D^ds
straffens Berettigelse og Hensigtsmcessighed i sit
berMte Skrift „Om Forbrydelser og Straffe“.
Diskussionen herom har siden bæret fortsat mellem
de Retslcerde meb ben Udgang, at stadig flere og
Døgnfluer
flere af disse har erllcrret sig mod Dødsstraffen,
medens et Mindretal as Lovkyndige endnu holder
paa den. Dens Modstandere har med Styrke gjort
gjeldende, at den ikke svarer til de Fordringer, Viden
fiaben og Straffelovene opstiller for Straffemidlerne,
at den ikke er noget Retfcrrdighedens Krav, at den
umuliggjør et af Straffens HovedFiemed: at for
bedre, ligesom den gj^r det umuligt at gjenoprette
en feilagtig Dom og desuden er unødvendig for
Statens Sikkerhed. Dens Tilhcengere, der for
nemmelig findes blandt de praktiske Jurister, paa
staar navnlig, at den er nødvendig af Hensyn til
Retfcrrdigheden og Statens Sikkerhed. Det er en
uomtvistelig Kjendsgjerning, at ForbrydelserneS
Talrighed ilke afhcrnger af strenge Straffetruster,
men af Samfundets Dannelsesgrad, materielle
Velvcere og moralfie Sundhed i det hele. Det
er ligesaa sikkert, at Dødsstraffen i alle civiliserede
Stater gradvis er bleven indstrcrnket, uden at Reis
sikkerheden er bleven mindre, men tvertom Mrre.
Paa den anden Side er det ilke bevist, at D^ds
straffens Afstaffelse medfører enTiltagen af grove
Forbrydelser. — I Toskana blev Dødsstraffen af
fiaffet 1786, men gjenindf^rt 1795 og tilsidst endelig
afstaffet 1859. Dette er opretholdt, uagtet den
italienske Straffelov i de øvrige Rigsdele har
maattet lade Dødsstraffen beståa, af Hensyn til,
at Staten paa en Maade befinder sig paa Krigs
fod mod det herskende R^veruvcrsen. I Vster
rige afskaffedes den 1786 og gjenindfMes 1803.
I Portugal, Rumcrnien, Finland, siere Stater
i Nordamerika og de fleste Kantoner i Schweiz
er den endelig afskaffet; i Holland og Belgien
bringes den ikke i Utøvelse. I Tyskland bestutte
des den afstllffet 1848; under den følgende Re
altionsperiode blev den igjen indftrt i siere Stater.
I det tyske Riges nye Straffelov af 1872 er DM<
straf fastsllt for Forsjjg paa Mord paa Keiseren og
paa egen „Landsherre“ samt for Mord. Men
Dødsstraffen vil neppe blive bragt i Utøvelse i
Tyskland. — Den norske Straffelov as 1842 ind
fircentede DMstraffens Anvendelse, men satte den
dog som eneste Straf i 26 Tilfcrlde, hvilke i den
reviderede Straffelov af 1874 er indstrcrnket til 4.
— Dødsstraffen er altsaa retslig eller faktisk af
fiaffet i mange Stater. De foreliggende Kjends»
gjerninger tillader med Sikkerhed at stutte, at den
Tid vil lomme, da den vil vcere forsvunden fra
enhver civiliseret StatS Straffelov.
Dødssynd, ifølge 1 Joh. 5, 16. [[** sic punktum?? **]] 17 det fult»,
standige, ugjenkaldelige Frafalt, fra Kristus, Hjer
tets Forhardelse; i den kirkelige Sprogbrug ofte
om enhver Synd, som udelukter fra Guds Naade
og det evige Liv. Romerkirlen opregner 7 Døds
synder: Hovmod, Gjerrighet,, Vellyst, Vrede, Over
daadighed, Misundelse og Hjertets Trcrghed.
Død Vinkel, det Rum umiddelbart foran et
Brystvern, som ilke lan beslydeS fra dette, fordi
det ligger under Brystvernets forlengede Lrone.
Døgn, et uafbrudt Tidsrum af 24 Timer (en
Dag og den paaftlgende Nat).
Døgnfluer, en Gruppe af de netvingede
Insekters Orden, udmærker sig ved 3 lange
Børster, som sidder i Enden af Bagkroppen, og
som de bruger som Styreredskaber under sin
Flugt. De behøver 3 Aar til sin Udvikling, i
hvilken Tid de lever i Vandet, men frister som
fuldt udviklede Insekter et meget kort Liv; ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
