Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skulessøn - Einar Smjørbak - Einar Tambarskjelve - Einarsson, Halfdan - Einavand - Eindride unge - Einherjer, se Gudelære, den nordske - Einsiedeln - Einstape - Eir, se Gudelære, den nordiske - Eisenach - Eisleben - Eitzen, Poul v. - Ejalet eller Vilajet - Ekbatana, kaldes nu Hamadan - Ekeberg. — Svenskeslette - Eker - Ekern - Ekernförde - Ekersund - Ekko - Eklampsi, se Krampe - Eklektiker. — Eklekticisme. — Den eklektiske Skole. — Potamon fra Alexandria. — Victor Cousin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Einar Slulesssn
Einar Skulessøn, islandsk Prest og Skald i
det 12te Aarh., opholdt sig i Norge og digtede
berømte Kvad om Sigurd Jorsalfarer, Gregorius
Dagssøn m. fl. samt et Digt om Olav den
helliges Jertegn, „Geisle“, som endnu er til og hører
til den gamle Skaldekunsts eiendommeligste Verker.
Einar Smjørbak, Erkebiskop i Nidaros,
var Søn af den trønderske Lagmand Gunnar
Grjonbak, gav 1240 Haakon Haakonssøns Søn,
Haakon den unge, Kongenavn, sendtes 1249 med
flere andre formaaende Mænd som Gesandt til
Sverige, studerede derpaa ved Universitetet i Paris
og valgtes 1254 til Erkebiskop i Nidaros. Det
varede en Stund, før han fik Pavens Bekræftelse,
og da hans Valg var foregaaet uden Kongens
Vidende, blev hans Forhold til denne ikke videre godt.
Han tog Del i Forhandlingerne om Tronfølgen og
gav 1257 Kongens Søn Magnus Kongenavn.
1260 kom det til alvorlig Uenighed mellem
Erkebispen og Kongen i Anledning af Besættelsen af
Hamars Bispestol; men disse Stridigheder hindrede
dem ikke i at arbeide sammen paa flere vigtige
Forbedringer i den offentlige og private Ret. 1261
viede og kronede Einar den unge Kong Magnus
og hans Brud, Dronning Ingeborg. Han døde
1263 kort før Kong Haakon.
Einar Tambarskjelve, en af Norges
mægtigste Mænd under Jarlerne og Olav den hellige,
udmærkede sig som Bueskytter i Slaget ved Svolder
(1000), hvor han efter Olav Tryggvessøns Fald blev
fangen. Efter at have sluttet Forlig med Jarlerne
Erik og Svein ægtede han deres Søster Bergljot
og blev en mægtig Høvding i Trøndelagen. Han
gjerde Olav den hellige alvorlig Modstand i
Slaget ved Hesje, men maatte efter dette for en Stund
ty til Sverige; efter sin Hjemkomst var han med
blandt dem, som af Misfornøielse med Kongen
opfordrede den danske Konge Knut den store til at
underlægge sig Norge. Efterat dette var lykkedes
Knut, kom han dog snart i Uenighed med Einar,
som efter Haakon Jarls Død havde ventet at arve
denne, og som derfor var med fra Rusland at
indkalde Magnus den gode, hvis Fosterfader han blev.
Magnus behandlede Einar med megen Agtelse og
indhentede jevnlig hans Raad; derimod opstod der
mellem Harald haardraade og ham et spendt Forhold,
der førte til, at Kongen under Foregivende af at ville
forsone sig med ham, fik ham lokket til sig paa
Trondhjems Kongsgaard, hvor han lod ham tilligemed
hans Søn Eindride overfalde og dræbe omtr. 1054.
Einarsson, Halfdan, islandsk
Literaturhistoriker, f. 1732, d. 1785, Rektor i Hole, skrev paa
Latin en islandsk Literaturhistorie samt oversatte
Kongespeilet til Latin.
Einavand, en 2½ Mil lang Indsjø mellem
Toten og Hadeland med Afløb til Mjøsen.
Eindride unge, norsk Lendermand i det 12te
Aarh., opholdt sig en Tid i Konstantinopel, hvor
han tjente blandt Væringerne, kom hjem 1150
og bevægede Ragnvald Jarl paa Orknøerne til
at foretage et Korstog, hvori han selv deltog.
Han skiltes dog fra Jarlen i Spanien og gik atter
til Konstantinopel, hvor han forblev et Par Aar.
Efter sin Hjemkomst sluttede han sig til Kong
Haakon herdebred, deltog i Slaget ved Sekken
1162 og var kort efter med at tage Sigurd
Markusfostre til Konge, men dræbtes allerede i
Begyndelsen af det følgende Aar af Erling skakkes Mænd.
Einherjer, se Gudelære, den nordiske.
Einsiedeln (udt. Einsideln), By i den
schweiziste Kanton Schwyz, med ca. 8,000 Indb. og
et Benediktinerabbedi, hvor et Mariabillede findes,
som trækker talrige Pilegrime til Stedet.
Einstape, den største Bregne, som forekommer
i Norge, bliver indtil 6 Fod høi og har indtil 1
Fod bredt, triangelformet, finnet Løv.
Eir, se Gudelære, den nordiske.
Eisenach, By i det tyske Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, med 16,000 Indb. og et
Forstinstitut. I Nærheden er Borgen Wartburg,
bekjendt ved Luthers Ophold der.
Eisleben, By i Sachsen, med 14,500 Indb.,
Kobber- og Sølvgruber, bekjendt som Luthers
Fødsels, og Dødssted.
Eitzen, Poul v., tysk luthersk Theolog, f. 1521,
kaldte 1562 til Slesvig og udnævntes til
Oversuperintendent. Han bidrog væsentlig til, at
Konkordieformlen ikke blev indført i Landet som symbolsk Skrift.
Ejalet eller Vilajet, i Tyrkiet Betegnelse
for Provins.
Ekbatana, Hovedstad i Medien, senere
Sommerresidens for de persiske Konger, kaldes nu
Hamadan. (Se Jud. 1, 1—2 f., og Tob. 5, 9).
Ekeberg, en 400 Fod høi Bjergaas paa den
østlige Side af Kristianias østre Havn,
Bjørviken. Ekeberg danner den vestligste Del af
Ryenbjergene og skraaner temmelig brat mod Bar
viken, langsommere ned mod Loelvens Dal. Fra
den saakaldte Svenskeslette paa den vestlige
Skraaning af Ekeberg laa Svenskerne i 1567 for
at beskyde Akershus. Paa den nordlige
Skraaning ligger den sydøstligste Del af Kristiania, hvilken
tidligere dannede Forstaden Ekeberg.
Eker, Prestegjeld i Buskeruds Amt, bestaar af
Sognene Houg, Bakke, Fiskum og Nedre-Eker.
Ekern, Indsjø i Buskeruds Amt, 2 Mil vest
for Drammen, 2½ Mil lang.
Ekernförde, By i Slesvig ved Fjorden af
samme Navn, med 5,000 Indb. I
Ekernførdefjorden [[** sic -ø- **]] stod 5te April 1849 et for de Danske
uheldigt Sjøslag mellem en Eskadre af deres Skibe
og Slesvigholstenernes Strandbatterier.
Ekersund, Prestegjeld i Dalerne, Stavanger
Amt, bestaar af Sognene Ekersund og Ogne. I
Prestegjeldet ligger Ladestedet Ekersund ved den
smale Fjord, som adskiller Ekerøen fra Fastlandet.
Stedet har ca. 2,500 Indb., livlig Handel og
Skibsfart, især Kystfart, Makrel- og Hummerfisket er af
væsentlig Betydning. Mellem Ekersund og
Stavanger gaar en 4 Mil lang Jernbane.
Ekko fremkommer ved Lydbølgernes Reflexion
(Tilbagekasten) fra Gjenstande (Flader), de støder
mod. Glatte Flader tilbagekaster Lydstraalerne
uden at sprede dem og fremkalder derfor et stærkere
og klarere Ekko end ru Gjenstande. Paa enkelte
Steder (f. Ex. Sarabraaten ved Kristiania)
gjentages Ekkoet flere Gange.
Eklampsi, se Krampe.
Eklektiker, en, som af det, han forefinder,
udvælger, hvad han har Brug for, eller hvad
som tiltaler ham; især i Filosofien om den, der
af flere filosofiske Systemer udvælger enkelte Træk,
som han sammensætter til et nyt System. —
Eklekticisme, den (især filosofiske) Retning, som
udvælger enkelte Momenter af det allerede givne.
Oldtidens mest berømte Eklektiker er Cicero.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
