Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eklektiker. — Eklekticisme. — Den eklektiske Skole. — Potamon fra Alexandria. — Victor Cousin - Ekliptiken. — Ekliptikskraaheden - Ekloge - Ekorn. — Flyve-Ekornet. — Ekorn-Aber - Ekstase - Ekvipage - Ekvipere - Ekvivok - Elain, Elainsyre, se Fedt - Elasticitet. — Elastisk. — Elastisk Væv - Elateia - Elba, hos Romerne Ilva - Elben, hos romerne Albis - Elberfeld - Elberling, Karl Vilhelm - Elbeuf - Elbing - Elbrus eller Elborus - Elburs eller Elburz. — Demavend - Elche - Elde - Eldorado. — Parime - Eleasar - Eleatiske Skole. — Eleaterne - Elefant. — Mammuthdyret. — Den asiatiske Elefant. — Den afrikanske Elefant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etliptilen
Den egentlige saakaldte eklektiske Skole
stiftedes af Potamon fra Alexandria, der efter
Suidas levede omkring Augusti Tider, efter andre
noget senere. I Nutiden har Victor Cousin
(d. 1867) igjen grundlagt et eklektisk System paa
den franske Spiritualisme som sit Hovedmoment.
Ekliptiken kaldes den Storcirkel, som Solen
beskriver under sin tilsyneladende aarlige Gang over
Himlen fra Øst mod Vest. Denne Cirkel danner en
Vinkel med Ækvator, som den skjærer i to
Punkter paa Himmelkuglen, af hvilke det ene, hvorfra
Ekliptikens og Ækvators Grader sædvanlig tælles,
kaldes Vaarpunktet. Den Vinkel, Ækvators Plan
danner med Ekliptiken, kaldes
Ekliptikskraaheden. Denne undergaar paa Grund af, at
Jordbanen forandrer Beliggenhed, en tilsvarende,
meget langsom Forandring, idet den afvexlende
minker og voxer indtil en vis Grændse.
Ekloge, Udvalg, udvalgt Digt, brugtes i den
senere romerske Tid især som Navn paa Virgils
Hyrdedigte og er derfra gaaet over til at betegne
Hyrdedigt overhoved.
Ekorn, Slægt af Gnavernes Orden, med
busket Hale, hvis Haar vender til begge Sider, og
med lange Haarpensler i Spidsen af Ørene. Den
lever i Stovene, bygger Rede i Trærne og
ernærer sig af Gran- og Furefrø, Knopper og
Nødder m. m. Den er om Sommeren rødbrun,
om Vinteren graa. Dens Skind benyttes som
fint Pelsverk, [[** sic komma, vel egtl punktum? **]] I Rusland og Sibirien findes
Flyve-Ekornet, som mellem For- og
Baglemmerne har udspendt en haaret Hud, der tjener
som Faldskjærm. — Ekorn-Aber, en amerikansk
Abeart, hvis Forlemmer er forsynede med Poter
istedenfor Hænder. De har et rundt Hoved,
udadvendte Næsebor og en lang haaret Hale og ligner
herved saavelsom i Størrelse Ekornet.
Ekstase, egentl. det at være ude af sig selv,
kaldes en særegen ophidset Tilstand af Fantasien,
især naar denne gaar i en sygelig Retning, hvorved
Hallucinationer kan opstaa og medføre en Aftagen
af Bevidstheden, som ender med Vanvid.
Ekvipage (udt. Ekipasj), Kjøretøi.
Ekvipere, udruste.
Ekvivok, tvetydig, slibrig.
Elain, Elainsyre, se Fedt.
Elasticitet, den Egenskab ved enkelte Legemer,
at deres Smaadele stræber at indtage sin tidligere
indbyrdes Afstand og Stilling, naar en ydre Kraft,
hvorved de er blevne forrykkede, ophører at virke.
Legemer, som besidder denne Egenskab, kaldes
elastiske; de, som ikke besidder den, kaldes
uelastiske. Elasticiteten er tilstede i meget forskjellig
Grad hos de forskjellige Legemer; de mest
elastiske er Luften og andre Gasarter. — Elastisk
Væv, hos Dyrene et eiendommeligt, traadformigt
Væv, som navnlig findes i enkelte af Legemets
Baand.
Elateia, gammel By i Fokis (Grækenland),
med et berømt Tempel for Asklepios.
Elba, hos Romerne Ilva, bjergfuld Ø i
Middelhavet udenfor Kysten af Toskana, fra
hvilken den skilles ved Piombinokanalen, er 4½ Kv.mil
stor og har ca. 22,000 Indb. Den er rig paa
Jern og Marmor, har Vinavl og Fangst af
Thunfiske. Hovedstad Porto Ferrajo. Øen er
bekjendt som Opholdssted for Napoleon den første fra
4de Mai 1814 til 26de Febr. 1815.
Elben, hos Romerne Albis, Flod i Tyskland,
udspringer paa Riesengebirge i Bøhmen, løber
fsrst mod Syd, derpaa mod Vest og Nordvest
gjennem Bøhmen, Sachsen og Preussen og falder
ved Kuxhafen gjennem en bred Munding i
Nordsjøen. Længde 155 Mil. De vigtigste Bifloder
er: paa høire Side Iser, Elster, Havel og Elde;
paa venstre Side Moldau, Eger, Mulde og Saale.
Elben er paa en lang Strækning seilbar for mindre
Fartøier og fra Hamburg af for større.
Skibsfarten har længe været hemmet af flere
Toldafgifter, af hvilke de sidste ophævedes 1870.
Elberfeld, By i Preussen, ved Floden
Wupper, 5 Mil nord for Köln, med 81,000 Indb. og
storartede industrielle Anlæg (Fabriker for vævede
Sager og kemiske Fabriker).
Elberling, Karl Vilhelm, dansk Filolog og
Skolemand, f. 1800, d. 1870, Rektor i Slagelse
og Roskilde, udgav Fortolkninger af flere latinske
Forfattere samt en ny Udgave af „Nils Klim“
paa Latin.
Elbeuf, (udt. Elbøf), By i det franske
Departement Seine-inférieure, 3 Mil Syd for Rouen,
med 23,000 Indb. og store Klædesfabriker.
Elbing, By i Østpreussen ved Floden af samme
Navn, nær Frisches Haff, med 33,500 Indb.,
Jernvare- og Tobaksfabriker og betydelig Skibsfart
og Handel.
Elbrus eller Elborus, den høieste Fjeldtop
i Kaukasus, 17,000 Fod høi, har tidligere været
Vulkan.
Elburs eller Elburz, Fjeldkjæde i Persien,
paa det Kaspiske Havs Sydkyst; den høieste Top,
Demavend, er 20,000 Fod høi.
Elche (udt. Eltsje), By i Provinsen Alicante
i det sydøstlige Spanien, 3 Mil sydvest for
Alicante, med 20,000 Indb. og Handel med Dadler.
Elde, Biflod til Elben, i Mecklenburg, 19 Mil
lang.
Eldorado, „Guldlandet“, et Land, som man
tidligere troede laa i Sydamerika (Guyana)
omkring en fabelagtig Sjø, Parime, og som man
antog for at være umaadelig rigt paa Guld.
Figurlig bruges Ordet om et rigt Trylleland, et
Slags Paradis.
Eleasar, Søn af Aron, blev efter Faderens
Død Israeliternes Yppersteprest (4 Mos. 20, 26 f.).
Eleatiske Skole, en Filosofskole, som mellem
540 og 450 f. Kr. blomstrede i den græske Koloni
Elea i Nedreitalien. Den stiftedes af Xenofanes
og talte blandt sine betydeligste Medlemmer
Parmenides, Zenon og Melissos. Gaaende ud fra, at
„kun det Værende er“, og at „det Ikke-Værende slet
ikke er“, antog Eleaterne, at det Værende udgjorde
en eneste udelelig, evig og uforanderlig Enhed, og
benegtede Mangfoldigheden saavelsom Vorden og
Bevægelse; Sanseverdenen betragtede de som et blot
Skin. Skolens System kan betragtes som et
Skridt fra den tidligere ioniske og pythagoræiske
Naturfilosofi hen imod den Begrebsfilosofi, som
senere udvikledes af Sokrates og hans Elever.
Saavel paa denne som paa de senere
Naturfilosofer (Empedokles, Anaxagoras, Leukippos og
Demokritos) udøvede Eleaterne en afgjort Indflydelse.
Elefant, Slægt af de Tykhudedes Orden.
Elefanterne, som er de største Landdyr, og hvis
Krop er meget sværlemmet, udmærker sig særlig
ved sin 4—5 Alen lange Snabel (Næse), som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
