Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England. — Kongeriget England. — Det Britiske Rige eller Storbritannien og Irland (United Kingdom of Great Britain and Ireland). — Det Britiske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EnglandEngland 442
oq Høiforræder til Døden og 3 Dage senere lod
ham henrette. Overhuset ophcrvedes, et Statsraad
indsattes, og den kongelige Værdighed blev afskaffet.
Cromwell, udnavnt til Lord-Løitnant, undertrykte
Oprøret i Irland 1649, slog 1650 ved Dunbar
Skotterne, som havde tronet Karls Søn som Konge,
og endte ncrfte Aar Borgerkrigen ved sin Seier
over Karl selv ved Worcester, hvorefter han lod
sig kaare til RevublikenS Protektor (Beskytter).
Cromwells kraftige, maadeholdne og kloge Sty
relse Fgede Englands indre og ydre Magt. Han
kjcrmpede heldig mod Nederlandene, som havde
erklcrret sig for Karl den anden, og gav bere«
Handel og Skibsfart et stcrrkt Stpd ved Ud
stedelsen af Navigationsakten (1651), hvorefter
Englands Skibsfart ft! et stort Opfving. I For
ening med Frankrige begyndte han 1655 en Krig
med Spanien, hvorunder Englcrnderne erobrede la
maika og Dunkerque. Ved Cromwells Dfld blev
hans svage @j!(n Rikard Republikens Protektor;
men Hærens øverste Officérer tvang ham næste
Aar til at fratræde og indsatte for at gjøre en
Ende paa Militarstyret, en SikkerhedskommiSsion,
som stulde ftre Regjeringen. Imidlertid ryktede
Statholderen i Skotland, General Monk, mod Lon
don med et Hcerkorps paa 6,000 Mand, befatte
Byen og omdannede Parlamentet, som derefter
8de Mai 1660 udraabte Karl den anden (1660—85)
til Konge i de tre Riger. Denne Kongedømmets
Gjenindførelse kaldes i Englands Historie
Restaurationen. Denne blev i Førstningen
gjennemført med Maadehold, men udartede
efterhaanben til aabenbar politisk og religiøs
Undertrykkelse. Efterat be Kongeligsindede var komne i
Flertal i det 1661 sammenkaldte Parlament, udstedtes
1662 Act of uniformity, som paabød be Geistlige
at aflægge Ed paa Høikirkens Læresætninger. Herved
gjenvaktes de religiøse Forfølgelser, for hvilke
Kansleren Clarendon var Hovedmanden.
Presbyterianerne maatte nedlægge sine Embeder. I
Skotland blev Bispedømmet indført ved Svig og
Tvang. Ved Hoffet hævede Katholicismen
Hovedet og gjorde sin Indflydelse gjeldende i den
indre og ydre Politik; 1662 solgtes Dunkerque til
Frankrige, og 1665 begyndtes en Krig med
Nederlandene, hvilken 1667 endte med Freden til Breda.
Det 1669 indsatte berygtede Kabalministerium,
som var underkjøbt af Ludvig den fjortende,
arbeidede aabenlyst paa at indføre Katholicismen og
Enevældet. I hemmeligt Forbund med det
katholske Frankrige fornyede Regjeringen 1672 Krigen
med de protestantiske Nederlande, hvilken 1674
endte, efterat Englænderne havde lidt flere
uhæderlige Nederlag. Imidlertid øgedes Spendingen
mellem Ministeriet og Parlamentet, hvilket 1673
tvang Kongen til at bevilge den berømte Test-act,
som paabød, at enhver Embedsmand skulde
aflægge Ed paa, at han ikke troede paa
Transsubstantiationen i Nadverden. Ministeriet maatte
derefter 1674 aftræde. 1679 vedtog Parlamentet
den vigtige Habeas-Corpus-Akt, der sikrede
Borgernes personlige Frihed mod Hoffets vilkaarlige
Forfølgelse. 1680 stillede Kongens Broder,
Hertugen af York, sig i Spidsen for Hofpartiet, hvis
Planer nu traadte utilhyllede frem. Byerne
berøvedes sin Selvstyrelse, og Presbyterianerne, der
var ligesaa bestemte Modstandere af Hoffets
Usædelighet, og Ryggesløshed som af dets frihedsfiendske
Politik, behandledes som almindelige Forbrydere.
Paa denne Tid optoges de siden i England gjængse
Partinavne, Whigger og Toryer, paa Forfatningens
og Hoffets Tilhængere. Whiggerne var for svage
til at turde modsætte sig, at Hertugen af York
1685 besteg Tronen som Jakob den anden.
Han opløste Parlamentet, ophævede alle mod
Katholikerne rettede Love, indførte den katholske
Gudsdyrkelse, indkaldte Jesuiterne og paatvang 1687 det
skotske og 1688 det engelske Parlament Toleransakten,
som skulde forberede Katholicismens Indførelse, idet
den ligestillede Katholikerne med Statskirkens
Tilhængere. Den aabenlyse Fare, som truede Folkets
Frihed og Tro, bestemte Protestanterne til at
indkalde Nederlandenes Statholder, Prins Vilhelm af
Oranien, som var gift med Jakobs ældste Datter, den
protestantiske Maria. Med 500 Skibe og 15,000
Mand landede Vilhelm 5te Novbr. 1688 i Torbay og
drog, efterat Jakob var flygtet, 18de Decbr. uden
Sverdslag ind i London, hvorpaa et sammenkaldt
Parlament erklærede Jakob den anden for afsat og
hævede Maria og hendes Ægtefælle paa Tronen.
Grændserne for den kongelige Magt bestemtes i
Declaration of rights, den for Englands Folkefrihed
mest betydningsfulde af dets Grundlove. 11te April
1689 fulgte Skotland Englands Exempel, og
Revolutionen var dermed uden Blodsudgydelse
gjennemført i de forenede Riger. Under Vilhelm den
tredie af Oranien (1689—1702) fik Whiggerne
den afgjørende Indflydelse paa de offentlige
Anliggender. 1689 udstedtes en Toleransakt, som
tilstedede alle Dissenter med Undtagelse af
Socinianerne fri Religionsøvelse; Katholikerne blev
ikke forfulgte. Den fordrevne Konge landede 1690
med en Hær paa 5,000 Franskmænd, hvortil
mange af hans Tilhængere i England, de
saakaldte Jakobiter, siuttede sig, i Irland, som han
underkastede sig; men efter Irlændernes store
Nederlag ved Boynefloden 1691 nødtes de til at
anerkjende Vilhelm, som dog maatte sikre dem fri
Religionsøvelse. England deltog derefter i Krigen
mod Frankrige; men da det ved Freden til
Ryswijk 1697 ikke opnaaede Fordele, som stod i
Forhold til dets store Ofre, vaktes Nationens
Misnøie, og Parlamentet tog deraf Anledning til
yderligere at indskrænke Kongens Myndighed. Vilhelm
efterfulgtes 1702 af Jakobs yngre Datter Anna,
som var gift med Prins Jørgen af Danmark.
Under hendes Regjering kjæmpede de engelske Hære
seierrig i Spanien, Tyskland og Nederlandene.
Skotland forenedes ved Unionsakt af 1ste Mai
1707 med England til et Rige, Storbritannien,
med fælles Parlament. Den stuartske Tronfordrer
Jakob (den tredie) gjorde 1708 et mislykket
Landgangsforsøg paa Skotlands Kyst. Ved Hofrænker
styrtedes Whigpartiet 1710, og et Toryministerium
kom til Roret, ligesom Toryerne fik Flertal i det
nydannede Parlament. 1713 sluttedes Freden til
Utrecht med Frankrige, ifølge hvilken England af
Frankrige fik Landene ved Hudsonsbugten,
Nyskotland, Nyfoundland samt en Del af St.
Christoph og af Spanien Gibraltar og Minorca.
Englands Handel, Industri og Kolonialvæsen havde
taget et overordentlig stort Opsving, dets
Krigsflaade beherskede ubestridt Havet, efterat dens eneste
Medbeiler, den franske, under Krigen var
tilintetgjort. Ifølge den protestantiste Tronfølgeorden af
1701 kom ved Annas Død 1714 <sp>Huset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
