Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England. — Kongeriget England. — Det Britiske Rige eller Storbritannien og Irland (United Kingdom of Great Britain and Ireland). — Det Britiske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England
Stanley (senere Greve af Derby) dannede et
konservativt Ministerium, som imidlertid s. A. afløstes
af et Blandingsministerium under Aberdeen, af
hvilket Gladstone var Medlem. Han gjennemførte
betydelige Toldnedsættelser for de vigtigste
Forbrugsartikler. Ved Krigen med Birma erhvervede
England Pegu, og i Forening med Frankrige,
Sardinien og Tyrkiet deltog det i Krimkrigen mod
Rusland, hvilken endte ved Freden til Paris 1856. En
i Anledning enkelte Mangler ved Hærordningen
nedsat Undersøgelseskommission havde 1855 ledet til
Ministeriets Omdannelse under Palmerston. 1856
blev Audh i Oftindien annekteret og Kanton bom
barderet. 1857 udbrFd et farligt Oprør i Indien,
ledsaget af Massemord paa de der boende Euro
peere, hvilket kun med store Vanskeligheter dem
pedes af Sir Campbell. Palmerstons Forslag i
Anledning af Orsinis Mordforsøg paa Keiser
Napoleon om at indskrenke Englands Asylret ledede til
Ministeriets Fald. Derby dannede et Torymini»
sterium, som gjmnemførte Jødernes Adgang til
Parlamentet og en Reform i Indiens Forvaltning.
Det engelsk-ostindifte Kompagni ophævedes ; Indien
fiulde styres af en under Kronen staaende Vice
konge og en Statssekreter. Den af Bright ledede
demokratiske Agitation naaede 1859 en saadan
H^ide, at Ministeriet bestuttede at gjpre enkelte
IndrMmetter for at bryde Bevegelsens Braad;
men da det kom i Mindretal, dannedes et liberalt
Blandingsministerium, hvori bl. a. Russel, Palmer
ston og Gladstone havde Scrde. Dette indfkrenlede
yderligere Toldartitlerne, afstuttede 1860 en Handels»
traktat med Frankrige ester Frihandels-Grundset
ninger og bekrigede i Forming med dm nevnte
Stat Kina. 1861 fremkaldte Englands Anerkjm
delse af de oprsrfle Sydstater som krigførende
Magt et spendt Forhold til Nordstaterne og dets
Ligegyldighed ligeoverfor Udrustning af Kaperflibe
langvarige Forhandlinger. Dets Industri fik et
ftleligt Knerk ved at Bomuldsindftrselen fra
Amerika under Borgerkrigen oph^rte. 1862 del
tog England i Expeditionm til Mexiko, men trak
sig tilbage, efterat Mexiko i det vesentlige havde
givet efter for dets Fordringer. Handelstraktater
afslnttedes med Italien 1863 og med den tyske
Toldforening 1865. Ministeriets svage
Indblandingspolitik i det polske Spørgsmaal 1863 og i det
danske 1864 gjorde det upopulært.
Fenierbevægelsen i Irland antog en saa foruroligende
Karaktér, at Regjeringen rustede sig for med
Vaabenmagt at undertrykke Sammensværgelsen. 1866
dannedes et Toryministerium, hvis mest fremragende
Medlemmer var Derby, Stanley og Disraeli, som
fik vedtaget et Lovforslag om Oprettelseu af det
kanadiske Forbund og, efterat stormende Masse
mjjder havde sundet Sted, 1867 foresiog en Lov,
hvorved Stemmeretten betydelig udvidedes. S. A.
erklcrredes Krig mod Abessinim, hvilken neste Aar
endte med Kong Theodors Fald. Da Valgene
efter den nye Valglov gik i afgjort liberal Ret<
ning, aflMes det konservative Ministerium 1868
as et liberalt, bestaaende bl. a. af Gladstone, Brigth [[** sic = vel Bright **]]
og Gray. Under dette ophævedes den irske
Statskirke 1869, de irske Landboforhold ordnedes,
Dissenterne blev ved Universiteterne ligestillede med
Statskirkens Bekjendere, Salg af Officérsposter hævedes,
og hemmelig (skriftlig) Afstemning indftrtes. Det
saakaldte „Alabamaspørgsmaal“ bilagdes 1872 ved en
England
Voldgiftskjendelse, som paalagde England 15½ Mill [[** intet punktum ses **]]
Dollars i Skadeserstatning til de Forenede Stater.
1873—74 fartes en heldig Krig med Asjantierne
paa Afrikas Vestkyst, medens England i den
europæiske Politik indtog en tilbagetrukken Stilling.
Heri skete en Forandring, efterat Disraeli 1874
havde dannet et nyt Kabinet. 1875 indkjøbte han
uden at indhente Parlamentets Samtykke Khedivens
Aktier i Suezkanalen for 4 Mill. Pund Sterling;
1876 ophøiedes Indien til Keiserriqe, og i det fidm
1875 kritiske orientalske SpFrgsnmal fpillede Eng
land en fremtredende Rolle. Det stansede Russerne
foran Konstantinopel, paatvang Rusland Berliner
traktaten 1878 og erhvervede Cypern af Tyrkiet.
I Afghanistan ftrte det 1878—79 en Krig, som
endte med, at Landet i Virkeligheden kom under
dets Herredømme, og i Sydafrika underlagde det
sig 1879 Zululandet. Lovgivningsvesenet blev
imidlertid liggende brak, og Ministeriets „eventyrlige“
Udenrigspolitik bragte Finanserne i en slet
Tilstand. I Irland begyndtc 1879 alvorlige agrariske
Uroligheder, som nødte Regjeringen til at tage
kraftige Forholdsregler. — Engelsk Sprog og
Literatur. De britiske Øer har, hvad Sproget
angaar, været underkastede en Række af
Omskiftninger og Overgange. Urindbyggerne var Kelter
og talte keltiske Dialekter, kymrisk i England og
Wales, gælisk i Skotland og Irland. Da
Romerne underlagde sig Landet, bibeholdt
Indbyggerne sit oprindelige Sprog i den daglige Tale,
dog efterhaanden opblandet med en Del latinske Ord;
Latinen blev derimod Retssproget. Bed Angelsakser
nes Indvandring (se Angelsakser og Angelsaksisk
Sprog og Literatur) fortrængtes for Størstedelen
baade Keltisk og Latin; det angelsaksiske Sprog blev
det herskende og modtog ved Kristendommens
Indførelse Paavirkning af Latinen. Det
Angelsaksiske delte sig i to Hoveddialekter, det Saksiske
søndenfor Themsen, det Angliske nordenfor. Det
Angliske delte sig igjen i det Sydangliske eller
Merciske i Mercia (nu The Midland Counties)
søndenfor Humber, og det Northumbriske
nordenfor. Da Nordboerne siden begyndte at trenge
md i Landet, modtog Sproget adskillige nye Ele
menter; iser fremtraadte i den northumbriske Dia
lekt temmelig tidlig adflillige nordiske Ord, og nor
disk Indflydelse kan tildels ogsaa spores i de midtre
og sydlige Dialekter. Ikke faa nordiske
Eiendommeligheder findes saaledes hos Orm (ca. Aar 1200),
som strev sit bibelhistorifke Digt Ormulum i en
med northumbrisk beslægtet, noget sydligere
Dialekt. Adskillige findes ogsaa hos Chaucer. — Den
angelsaksiske Literaturs klassifle Verker er skrevne
i den sydvestlige Dialekt af det Saksiske (hvad
der almindelig kaldes Angelsaksisk). Efter
Normannernes Erobring af Landet blev deres Sprog,
det nordfranske, Hof- og Literatursprog, medens
det Angelsaksiske vedblev at leve som den største
Del af Befolkningens Talesprog. Efterhaanden
blev imidlertid London Landets Centrum, og
Londons Dialekt, der var stærkt paavirket af det franske
Kultursprog, blev Landets Sprog. Den londonske
Dialekt hører nærmest til den østlige Gren af det
Sydangliske, men nærmer sig paa Grund af
Londons Beliggenhed i Essex ogsaa til det
Saksiske og indtager saaledes en Centralstilling.
Indtil lidt over Midten af det 14de Aarh. blev der
kun skrevet i Dialekt; men fra Chaucer (d. 1400)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
