Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europa
Eiendommeligheder: 1) Furens og Birkens Belte, indbefattende
Island og det nordlige as Europas Fastland indtil
64° n. Br. i Norge og 62° n. Br. i Rusland; i
dette Belte er, foruden Moser og Lavarter i det
nordligste, Fure og Birk de herskende Træsorter, og
Havre, Rug, Byg samt enkelte Rodfrugter de mest
fremtrædende Kulturplanter. 2) Egens og Bøgens
Belte eller Kornbeltet, omtrent mellem 64° og
48° n. Br., hvilket udmærker sig ved store Skove
af Bar- og Løvtræer (navnlig Gran, Eg og
Bøg) samt forskjellige Frugttræer; Hveden er her
det almindelige Brødkorn, medens ogsaa forskjellige
Rodfrugter og Belgfrugter, Lin, Hamp og
Olieplanter m. m. dyrkes i større Mængde. 3)
Kastaniens og Egens Belte eller Vinbeltet, omtrent
mellem 50° og 45° n. Br., indbefattende Mellem- og
Sydfrankrige, Schweiz, det sydlige Tyskland,
Norditalien, det sydlige Østerrige og Ungarn, den
nordlige Del af Balkanhalvøen og Sydrusland; i dette
Belte findes Skove af Eg, Bøg og tildels af dyrkede
og forvildede Kastanier i Dalene, medens
Bjergpartierne klædes af Skove af Bartræer; Hvede,
Hirse og Mais er Brødkorn, og Frugt avles i
betydelig Mængde. Dette Strøgs mest fremtrædende
Særmærke er dog den betydelige Vinavl, især i
Frankrige og Ungarn; Vingrændsen gaar i Posen
til den 52de, i Frankrige ved Caen til den
49de Grad. 4) Sydfrugternes Belte, omfattende
Størsteparten af Europas tre sydlige Halvøer og
Frankriges Middelhavskyst. Istedenfor tætte Skove
findes her Lunde og Holter af altid grønne Buske
og Løvtræer, saasom forskjellige Egsorter,
Laurbærtræer, Myrter osv., og desuden Pinier,
Cypresser m. fl.; hede Vine frembringes, og forskjellige
Sydfrugter, saasom Oranger, Citroner, Mandler og
Figen, Oliven og Morbær er de almindelige
Kulturplanter, Hvede og Mais det sædvanlige Brødkorn,
ligesom ogsaa Bomuldsplanten og Sukkerrøret dyrkes i
den sydligste Del af Beltet. Dyrverdenen, som
er bleven betydelig ændret fra sin oprindelige Skikkelse
ved en gjennem lange Tider fortsat Forædling, er
ogsaa i det hele mere ensartet end i de andre
Verdensdele, med Undtagelse af Australien. I det
sydligste Europa danner Kamelen, Pindsvinet,
Flamingoen, Pelikanen, Skildpadden m. fl. Arter
en Overgang til Dyrverdenen i de tilgrændsende
Dele af Asien og Afrika, medens de arktiske Egne
har Former af helt forskjellig Art, saasom
Isbjørnen, Sælhunden, Polarræven, forskjellige Pelsdyr
m. fl. Rovdyr findes hovedsagelig kun i de store Skove
i det østlige og nordlige Europa eller i afsideslig
gende Bjergrækker. Enkelte Arter Storvildt er
næsten udryddet, saasom Uroxen, der nu kun findes i
nogle Skove i Lithauen eller ialfald indskrænket til
begrændsede Strøg, saasom Elgen, som kun
forekommer i Norge, Sverige og Rusland. Bæveren
var tidligere hyppig, men er nu meget sjelden; lige
ledes Gemsen og Stenbuklen, hvilke alene findes
i HMeldene i det sydlige Europa. I Nord findes
Rensdyret, dels i vild Tilstand og dels tæmmet,
medens Kamelen, Bøffelen, Muldyret og Æslet er
Husdyr, som udelukkende findes i de sydlige Lande.
Fugleverdenen udmærker sig ved et stort Antal
Sangfugle, men er i det hele temmelig ensformig.
Eiendommelig for de nordligste Egne er
Edderfuglene. Med Hensyn til Krybdyr, Fiske og
Insekter er Sydeuropa rigest paa Slægter og Arter,
medens de i Nordeuropa forekommende Arter op-
Europa
træder i en ulige større Mængde, saaledes navnlig
Sild og Torsk. I Bolga fiskes Stør i Mængde,
i Middelhavet Makrelstørje og Sardeller. Firben
og Slanger er hyppigst i det sydlige; Tarantellen,
Skorpionen og enkelte Krebsarter og Skildpadder,
Silkeormen og aedle Koraller findes kun i Syd
eurspa. Europas Befolkning udgjør vel 309
Millioner, altsaa i Gjennemsnit 1719 Mennesker paa
Kuadratmilen. Det er saaledes den forholdsvis
tættest befolkede Verdensdel. Tættest befolket er
Vest-, Syd- og Mellemeuropa, tyndest Nord- og
Bsteurofta. Det samlede Indbyggerantal i Europ»
bestaar af omtrent 60 scerstilte Folk med over 20
(efter andre ca. 50) selvstændige Sprog, hvilte til
sammen omfatter over 2,000 forstjellige Mundarter.
Den overveiende Del af Europas Befolkning til
h^rer den indogermaniske Stamme og kan deles i
følgende Grupper: 1) de græsk-latinske Folk (ca.
9? Mill.), indbefattende Græker og Romaner,
hvilke sidste omfatter Italienere, Portugisere og
Spaniere, Franskmænd og Provençalere, Valloner,
Rætier og Rumæner; 2) de keltiske Folk (ca. 4
Mill.) i Høiskotland, Irland, Wales, Cornwall og
Bretagne; 3) de germaniste Foll (ca. 96 Mill.),
indbefattende Tyskere, Hollændere, Flamlændere,
Englændere og Skandinaver med Islændere; 4)
de slaviske Folk (ca. 83 Mill.), hvilke omfatter
Russer, Ruthener, Serber, Bosniaker, Slavonier,
Kroater, Dalmatiere, Slovener, Bulgarer, Polaker,
Czeker, Slovaker, Vender, Sorber m. fl.; 5)
Albanesere (ca. 1½ Mill.) i Albanien og 6) Armenier
(ca. ½ Mill.) i Rusland, Siebenbürgen, Ungarn
og Galicien. DeSuden findes af Semiter ca.
5 Mill. Jøder, spredte over hele Europa med
Undtagelse af Island, samt Arabere paa Malta, flere
Folk af den mongolske Stamme: Tyrker (ca. 2 Mill.)
i Tyrkiet, Magyarer (ca. 6 Mill.) i Ungarn,
Samojeder ved Nordishavet, flere finske Folkefærd i
Finmarken, Lapmarken, Lapland, Finland, ved Ural,
Volga og Don, enkelte tyrkisk-tartariske Stammer
ved Volga og i Kaukasus, samt Basker i Spanien,
hvis Oprindelse er ubekjendt. Disse forstjellige Folk
befinder sig paa meget forstjellige Kulturtrin. Med
Undtagelse af omtrent 1 Mill. Hyrdefolk i det nord
østlige Europa er alle de øvrige fastboende, og Ager
brug og Fædrift hovedsagelig deres Levevei; Industri
og Fabrikdrift er mest udviklet i Storbritannien,
Frankrige og Tystland. De i politisk Henseende
herskende Folk er de græsk-romanske, de germanske
og de slaviske; de mest fremskredne i Dannelse og
Kultur er Romanerne og Germanerne. Med
Hensyn til Religion er omtrent 290 Mill. Kristne, hvoraf
ca. 159 romersk-katholske, især i Syd- og
Sydvesteuropa, ca. 69 Mill. græsk-katholske, hovedsagelig
i Øst- og Sydosteuropa, ca. 68 Mill.
Protestanter, navnlig i det nordvestlige, nordlige og
Mellemeuropa og ca. 5 Mill. Sekterere. Af de
Ikke-Kristne er 5 Mill. Jøder, ca. 5 Mill.
Muhamedaner og ca. ½ Mill. Hedninger (Schamaner og
Buddhister.). [[** sic 2 punktum **]] Europas Beboere lever i bestemt
afgrændsede og ordnede Stater; heraf er 4, nemlig
det tyske Rige (som bestaar af 25 særskilte Stater
og 1 Rigsland), Rusland, Østerrig-Ungarn og
Tyrkiet, Keiserriger, 11 Kongeriger (foruden 4, som
hører til det Tyske Rige), 6 Storhertugdømmer og
5 Hertugdømmer, tilhørende det Tyske Rige, 10
Fyrstendømmer, af hvilke 7 hører til det Tyske
Rige, 3 frie Stæder i Tyskland og 4 Republiker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
