Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Europa - Eurotas (nu Iri) - Eurydike - Eurynome - Eusebios fra Cæsarea - Eustachio, Bartolommeo. — Den eustachiske Høregang - Euterpe, se Muser. — Euterpe (Planet) - Euthymios Zigabenos - Eutyches. — Eutychianisme - Eva (hebr. Chavâ) (Adams Hustru) - Ewald, Georg Heinrich August - Ewald, Johannes. — Herman Frederik Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eurotas
nemlig Frankrige, Schweiz, Andorra og
San-Marino. Det Tyske Rige, Frankrige,
Storbritannien og Irland, Rusland, Østerrig-Ungarn og
Italien danner Europas 6 Stormagter. I andre
Verdensdele har europæiske Stater Besiddelser og
Kolonier, som tilsammen udgjør henimod 860,000
Kv.mil, med omtrent 295 Mill. Indb.
Eurotas (nu Iri), Flod i Grækenland, ftber
mod Syd gjennem Lakonien og falder i den la
koniske Bugt.
Eurydike, 1) efter det grcrste Sagn en Dryade,
Orfeus’s Hustru. 2) Navn paa en af
Smaaplaneterne mellem Mars og Jupiter.
Eurynome, 1) i den grceste Mythe Datter af
Okeanos, var ved Zeus Moder til Khariterne.
2) en af Smaaplaneterne mellem Mars og
Jupiter.
Eusebios fra Cæsarea, „Kirkehistoriens Fader“,
grast Kirkelcrrer, f. ca. 270, d. som Biskop i Ca
iarea ca. 340, var en af sin Tids lardeste Mcrnd.
Blandt hans mange Skrifter mcrrkes iscrr hans
Kirkehistorie fra Kristendommens fprfte Dage til
324, den fyrste i sit Slags, samt „Chronicon“,
et Omrids af Verdenshistorien indtil 325.
Eustachio, Bartolommeo, fremragende italienfi
Anatom, d. som Lage i Rom 1574, opdagede
bl. a. den eustachiske Høregang (den Gang,
som forbinder den bagre Del af Mundhulen med
det indre Bre) samt den eustachiske Klap.
Euterpe, se Muser. Ogsaa en af
Smaaplaneterne mellem Mars og Jupiter.
Euthymios Zigabenos, græsk Munk i det
12te Aarh., levede i Konstantinopel og skrev
foruden flere exegetiste Skrifter et Verk med Titelen
„Panoplia (d. e. Rustkammer) for den orthodoxe
Tro“, som er vigtigt for Sekthistorien.
Eutyches, Arkimandrit i Konstantinopel i det
5te Aarh., udviklede videre den Alexandrinske
Skoles Lære om Kristi ene Natur og drog deraf den
Konsekvents, at Kristi Legeme ikke var væsentlig
ligt andre Menneskers. Denne Lære
(Eutychianisme) fordMtes 448 paa et Kirkempde i Kon
stantinopel, hvor Eutyches ogsaa blev afsat; paa
„Røversynoden“ i Efesus Aaret efter anerkjendtes
den, men fordømtes atter 451 i Khalkedon.
Eva (hebr. Chavâ), efter den bibelske
Skabelseshistorie Adams Hustru.
Ewald, Georg Heinrich August, tysk
Orientalist, f. 1803, d. 1875, blev 1827 Professor i
Filosofi og 1835 i orientalste Sprog i Göttingen.
1837 protesterede han med sex as sine Kolleger
mod Ophavelsen af den hannoverske Gmndlov,
blev som Fplge deraf afsat, men kaldtes allerede
naste Aar som Professor til Tübingen. 1848
overtog han igjen sin Post i Göttingen. Efter
Hannovers Indlemmelse i Preussen 1866 negtede
han at aflcegge Hyldningsed og blev derfor af
stediget; senere bekjæmpede han som Medlem af
Rigsdagen skarpt den preussiske Politik. Af hans
tildels epokegjørende Skrifter behandler de fleste
den bibelske Exegese samt Arabisk, Sanskrit,
Persisk m. m.
Ewald, Johannes, dansk Digter, f. 1743,
d. 1781, blev 15 Aar gammel Student i Køben
havn. For ved glimrende Bedrifter at vinde
Gjenstanden for en lldenskabelig Ungdomskjaerlighed
forlod han hemmelig Landet og lod sig hverve til
den preussiske Armé i Syvaarskrigen. Snart løb
han dog over til Østerrigerne og avancerede til
Underofficér; da han imidlertid af sine Paarørende
hjemme blev frikjøbt af Tjenesten, vendte han 1760
hjem og tog to Aar efter theologifl Embedsexamen.
Den ulykkettge Slutning paa hans Kjarligheds»
historie forftyrrede hans Livslykke og bragte ham til
at styrte sig i Udsvcrvelser, som bidrog til at Fdelagge
hans Helbred. Imidlertid optraadte han 1764 med et
allegorisk Digt „Lykkens Tempel“, som „Selskabet
for de skjønne Videnskaber“ optog blandt sine
Skrifter. Hans Sørgekantate ved Kong Frederik
den femtes Død (1766) vakte almindelig Beundring,
og fra den Tid var han paa det rene med sit
Kald som Digter og ftrcrbte alvorlig at uddanne
fig for det. Han studerede flittig Klassikerne,
Corneille og Klopstock; om Indflydelse fra denne
sidste vidner hans bibelske Drama „Adam og Eva“
(1769), ligesom Klopstocks poetisse Behandling af
Tyfllands Fortid opmuntrede ham til fra
Danmarks Sagnhistorie at hente Stoffet til Tragedien
„Rolf Krage“, som imidlertid gjorde liden Lykke.
Hans trange Kaar nødte ham til for Penge at
skrive en Mængde Leilighedsdigte, som ikke altid
var hans Talent værdige; temmelig mislykkede
Forfpg i det komiske gjorde han i Komedierne
„De brutale Klappere“ og „Harlequin Patriot“.
1773—75 levede han i Rungsted ved Øresund
og havde der de lykkeligste Dage i sit Liv; der
skrev han sit Digt „Rungsteds Lyksaligheder“ og
det „heroiske Syngespil“ „Balders Død“. Efter at
have tilbragt et Par Aar i en liden Fiskerby
ved Helsingør, uden synderlig Pleie under sin
stedse tiltagende Sygelighed, fandt han 1777 et
Hjem i København hos en Madame Schouw,
som pleiede ham med moderlig Omsorg. Her
skrev han 1778 sit sidste større Verk, Syngespillet
„Fiskerne“, med Motiv fra en virkelig
Begivenhed, hvilket skaffede ham stor Anerkjendelse.
Trods sin smertefulde Sygdom beholdt han sin
Aandsfriskhed til det sidste og dikterede endnu faa
Dage før sin Død et af sine skjønneste Digte.
Ewald var en især som Lyriker ualmindelig
begavet Natur, med et alvorligt, idealt Præg;
flere af hans mindre Digte hører til det bedste
i sit Slags i den danske Literatur. Som
Dramatiker savnede han Evnen til skarpere
Karaktértegning og helstøbt Komposition, medens ogsaa i
hans Dramaer hans rige lyriske Begavelse gjør
sig gjeldende (f. Ex. i de i „Fiskerne“ indlagte
Sange). Mærkes kan det, at han var den første,
som i Danmark erstattede Alexandrinen i
Dramaet med den femfodede rimfri Iambe. [[** NB staves I- i dette verket! **]] Hans
Skrifter er udgivne af F. L. Liebenberg (8 Bd.
1850—55). — Herman Frederik Ewald,
dansk Novellist og Romanforfatter, f. 1821, levede
1853—64 som Landmaaler i Slesvig og har
senere i samme Egenskab opholdt sig paa Sjælland.
1859 optraadte han med en større Fortælling
„Valdemar Krones Ungdomshistorie“, paa hvilken
har fulgt en Række Noveller og historiske Romaner,
som har vundet en stor Læsekreds. De vigtigste
af dem er: „Familien Nordby“, „Johannes Falk“,
„Svenskerne paa Kronborg“, „Knud Gyldenstjerne“
og „Den skotske Kvinde paa Tjele“. Hans bedste
Egenskab er hans paa rig Livserfaring og
psykologisk Skarpblik grundede Sikkerhed og
Sandhed i Karaktértegningen samt en tro Gjengivelse
af det historiske Kostume.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
