Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faar - Faareflyndre, se Ikte - Faarekylling, d. s. s. Siris - Fabel - Faber, Jakob - Faber, Peter Kristian Frederik - Faber, Johan Lothar von - Fabius - Fabliaux - Fabre d’Eglantine, Philippe François Nazaire - Fabriano (By) - Fabriano, Gentile da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faareflyndre
Argalifaaret i H^iasien foruden ftere Arter i Nord
afrikll, Abessinien og Nordamerika. Af de tamme
Faarearter leverede tidligere det spanske Faar eller
Merinosfaaret den fineste Uld. Det har hjemme
i Aragonien og Kastilien og holdes om Vinteren
i Dalene, om Sommeren i Bjergegnene. Det er
mindre end det almindelige Faar og opnaar en
hpiere Alder end dette. Lang, tyk, men grov Uld
faaes af det store Alpefaar (Bergamaskerfaaret),
Marskfaaret og det islandske Faar, hvil
let sidste har indtil 4—6 Horn. Det norske
og danske Faar er lidet, korthalet og grov
uldet. I England er der lagt megen Vind Paa
Faareracernes Forcrdling, saaledes at man for
trinsvis tilsigter den størst mulige Produktion af
Kjch, dog med Bibeholdelse af en jevn, god Uld,
som da vistnok taber i Vcerdi, naar Fedningen strider
fremad. Af engelske Racer kan farlig markes det
hornløse New-Leicesterfaar og de ligeledes horn
lM saakaldte South-Downs med lang Krop og
mMc Ben. Det ungarske og walakiske Faar
udmcrrker sig ved sine opretstaaende spiralformede
Horn. I det nordlige Asien findes en Art store lang
bente Faar med nøgne Fedtpuder under den korte Hale
og i enkelte Dele af Asien og Afrika Faar med lange
Fedthaler. Guineafaaret i Senegal og Guinea,
hvilket mest ncermer sig de vilde Arter, har hoengende
Aren og en glat rødlig Haarbedakning uden Uld. —
Faareavlen er i flere Lande i Europa dreven til stor
Fuldkommenhed; faaledes er det spanste Merinos
saar betydelig forcrdlet i Frankrige ; ogsaa Australien
og Sydafrika udfører megen Uld. — Faarehund,
se Hund. — Faarelus, Insekt af de Tovingedes
Orden, fladtrykt, brun, uden Vinger og med haard
og seig Hud. Den lever som Snyltedyr paa Faaret
og fremkalder derved Hudfygdomme hos dette. —
De almindeligfte af Faarets Sygdomme er:
Trommesyge (Opblæsning), hyppigst ud paa
Sommeren, naar Faaret gaar paa rige, kunstige
Grasgange; Vattersot, som optrader hyppigere
hos Faaret end hos noget andet Husdyr, og hvis al
mindeligste Aarsag er Forkjølelse; Diarrhoe, der
isar angriber Lam; Blodpis, som almindelig
indfinder sig, naar Dyret i raat og koldt Veir
slippes sultent ud paa magre og sidlandte Veiter;
Dreiesyge (s. d.), samt Lus og Skab. Især
den sidste Sygdom har tidligere varet almindelig i
Romdals Amt og de Bergenhusifle Amter, men er
nu ved Styrelsens kraftige Indgriben udryddet.
Faareflyndre, d. s. s. Leverikte, se Ikte.
Faarekylling, d. s. s. Siris.
Fabel (af det lat. fabula), i videre Forstand
Stoffet ell. Gjenstanden for en Digtning, iscrr en
dramatist; i mere indfiranket Betydning bruges
Navnet om en fcrregen Digtart, hvori Dyr eller
livløse Skabninger optrcrder talende og handlende
som Sindbilleder paa Mennestene. Fra Eventy
ret stiller Fabelen sig ved sin udprceget didaktiske
Karaktér. Denne Gren af Digtningen dyrkedes
allerede i den tidligste Oldtid, men blev ftrst hos
Grcrkerne kunstnerist uddannet. Af ftemragende
Fabeldigtere mcrrkes Grcrkeren Æsop, Romeren
Fædrus og Franstmanden Lafontaine. I den
senere Tid er Fabelen saagodtsom forsvunden af
de moderne Literaturer.
Faber, Jakob, egentl. Jacques Lefèvre
d’Etaples, kaldet Faber Stapulensis, fransk Theolog, f.
1460, d. 1537, var en af de betydeligste Forløbere
for Kalvins Reformation. Han oversatte hele
Bibelen paa Fransk, arbeidede ivrig for Bibel
lasning i Folkefproget og strev voerdifulde Fortolk
ninger til Aristoteles. Paa Grund af sin frisin
dede Tankemaade blev han forfulgt som Kjcrtter.
Faber, Peter Kristian Frederik, dansk Forfatter,
f. 1810, d. 1877, tog 1840 polyteknisk Examen,
reiste derpaa udenlands, blev Justérmester og 1852
Telegrafdirektør. Under Krigen i 1848 forfattede
han Nationalsangen „Den tapre Landsoldat“, der
som et Udtryk for den almindelige Stemning
inden Landet vandt en uhyre Popularitet, som endnu
stedse holder sig. Han har desuden strevet Ro
mancer og kvikke Viser samt den lystige Farce
„Stegekjælderen“.
Faber, Johan Lothar von, tysk Fabrikant, f.
1817, overtog 1839 en Blyantsfabrik i Stein ved
Nürnberg, som allerede tidligere var i hans Fa
milies Besiddelse, udvidede Bedriften og har op
naaet at levere det bedfte Fabrikat i sin Genre,
som existerer.
Fabius, Navn paa en gammel patricist Slægt
i Rom. — Især mærkes: Qvintus Fabius
Rullianus, med Tilnavnet Maximus, der som
Harf^rer mod Samniterne, Etruflerne, Umbrerne
og Gallerne udf^rte en Rcrkke glimrende Bedrifter.
315 f. Kr. var han Diktator; desuden beklcrdte
han gjentagne Gange Konsulatet. — Qvintus
Fabius Maximus, en Efterkommer af den
foregaaende, var flere Gange Cenfor og Konsul
og blev i den anden punifle Krig 217 f. Kr.
Diktator. Som saadan stog han md paa en usaed»
vanlig taktisk Vei, idet han ligeoverfor Hannival
ftedse undgik Slag, men stadig svcekkede hans Har
ved Marser til forskjellige Kanter, medens Rom
derved fik Tid til at samle Krcefter. Bgenavnet
„Cunetator“ (Nøler), som han derved fiaffede sig,
blev siden et hcrdrende Tilnavn. 209 erobrede han
Tarent, Hannibals vigtigste Støttepunkt. Han
døde 203. — Qvintus Fabius Pictor, den
ældste af de romerste Annalister, skrev under den
anden puniske Krig en Roms Historie.
Fabliaux (udt. Fabliaa), i den ældre nordfranske
Literatur Navn paa kortere Fortællinger og
fortællende Digte, bestemte til at foredrages af de
omvandrende „Fableors“. Stoffet hentedes i
Regelen fra Hverdagslivet, og Fortællingerne havde
ofte en satirisk Tendens.
Fabre d’Eglantine (udt. Fabr deglangtin),
Philippe François Nazaire, fransk Forfatter og
Revolutionsmand, f. 1755, var ftrft Skuespiller, men
opgav dette for at virke som dramatisk Digter.
Hans Lystspil («Molières Philint" m. fl.) vakte
stort Bifald og rMede betydeligt Talent. Bed
Revolntionens Udbrud sluttede han sig til Dan
ton og Desmoulins og blev 1792 den fprstes Ge
neralsekretar. I Konventet stemte han for Kon
gens Henrettelse. 1794 henrettedes han sammen
med Danton.
Fabriano, By i den italienske Provins An
cona, med 10,000 Indb. og Fabriker for Papir
og Krudt.
Fabriano, Gentile da, italiensk Maler, f. ca.
1365, d. ca. 1450, ftuderede under Fiesole i Flo
rens. Hans mange Billeder, for det meste med
religiøse Motiver, udmcrrker sig ved en barnlig
elstvardig Opfatnina. og fin Udf^relse. Et af
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
