Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabriano, Gentile da - Fabricius, Jens Skou - Fabricius, Johan Albert - Fabricius, Johan Kristian - Fabricius, Otto - Fabricius Luscinus, Gajus - Fabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de fortrinligste er „Kongernes Tilbedelse“ i
Akademiet i Florens.
Fabricius, Jens Skou, norsk Admiral, f. 1758
i Laurvik, d. 1841, blev 1770 virkelig Løitnant i
den norsk-danske Marine, 1797 Kapteinløitnant,
1801 Høistkommanderende over Fredriksværns Verft
og Fæstning samt over den norske Roflotille og
1807 Medlem af den Decisionskommission, som
havde at ordne Norges Sjøforsvar. 1812
udnævntes han til Kommandør og deltog 1814 i
Rigsforsamlingen paa Eidsvold som første
Deputeret for Sjøforsvaret. S. A. blev han Chef for
Sjøkrigskommissariatet og derefter Chef for
Sjøkrigskollegiet og Kontreadmiral, 1817 Chef for
Sjøetatens Kommando og 1821 Viceadmiral.
Fabricius, Johan Albert, tysk Lærd, f. 1668,
d. 1736 som Lærer ved Gymnasiet i Hamburg,
var en af sin Tids største Polyhistorer. Med en
overordentlig Belæsthed i næsten alle Videnskaber
forbandt han en Arbeidsomhed, som satte ham
istand til at levere en Række gedigne Verker, især
af literaturhistorisk og bibliografisk Indhold.
Fabricius, Johan Kristian, berømt tysk
Entomolog, f. 1743, d. 1808 som Professor i Kiel,
studerede ved flere Universiteter og tilsidst under
Linné, hvis Methode han tilegnede sig. Han
opstillede et System for Insekternes Inddeling efter
Mundens Form, hvilket vel tildels er forladt, men
i sin Tid var epokegjørende.
Fabricius, Otto, dansk Prest og Naturforsker,
f. 1744, d. 1822, var 1768—73 Prest i
Grønland og udgav 1780 en „Fauna grønlandica“,
som endnu har videnskabeligt Værd. Senere var
han Prest paa flere Steder i Danmark og Norge
og fik Titel af Professor.
Fabricius Luscinus, Gajus, en Romer,
som har vundet et Navn i Historien ved sin
Uegennyttighed og Redelighed. Som Konsul slog han
282 f. Kr. Samniterne og sendtes 280 som
Gesandt til Pyrrhos, der ved Bestikkelser og
Trusler forgjeves søgte at vinde ham. Da han 278
anden Gang var Konsul, kjæmpede han med Held
i Nedreitalien og skal have udleveret til Pyrrhos
en Mand, som havde tilbudt sig at forgive denne.
Fabrik (d. e. oprindelig en Verksbygning), er
i Nutidens Sprogbrug et Anlæg, som har til
Øiemed i det store at frembringe, hvad der i det
smaa er Gjenstand for Haandverksdrift eller
Husflid. Undertiden sés dog Ordet benyttet i en
snevrere Betydning. Saaledes bruges det i
Odelsloven efter den gjengse Fortolkning for at
betegne et Anlæg, som i det store frembringer, hvad
der i det smaa er Gjenstand for
Haandverksdrift, medens Ordet Manufakturer betegner
Anlæg, som staar i samme Forhold til Husfliden.
I Virkeligheden er det dog vanskeligt at holde
disse to Betegnelser ud fra hinanden, og det samme
gjelder Ordene Fabrikdrift og Industri.
Industri betegner egentlig kun Flid, Arbeidsomhed
overhoved, men er gaaet over til at betegne
enhver i noget større Maalestok dreven Forædling
af Raaemner. Dog behøver den ikke som den
egentlige Fabrikdrift at være knyttet til betydelige
Anlæg; det er nok, at den drives i en saadan
Udstrækning, at vedkommende Vare bliver en
Handelsartikel. Uhrtilvirkningen i Schweiz og
Silkevævningen i Lyon er Industri, uagtet
Størstedelen foregaar i Arbeidernes eget Hjem.
Misvisende er det derimod om saadanne Virksomheder
at bruge Ordet Fabrikation, hvilket forøvrigt
oftere sker. Mere passende er dette Udtryk for
visse Arter af Beskjeftigelse, som slutter sig
fuldstændiggjørende til det egentlige Fabrikarbeide, men
ligeledes udføres hjemme i Husene, f. Ex.
Tilberedningen af Æsker for Fyrstikfabrikerne o. desl. I
Modsætning til de ved alle disse Ord betegnede
Frembringelsesmaader arbeider den egentlige
Haandverksdrift i det væsentlige ikke for Handel og
Forsendelse, men for Kjøbernes umiddelbare Brug
og Forbrug. — Eiendommeligt for alt Slags
Fabrikdrift er det, at Produktionen foregaar ved
Hjelp af et større Antal Arbeidere, mellem hvilke
en mere eller mindre vidt dreven Arbeidsdeling
finder Sted, og at Maskiner, som bevæges ved
Damp-, Vand- eller Hestekraft osv., benyttes i
større Udstrækning. Fremdeles forudsætter den som
oftest Anvendelse af betydelige Kapitaler, hvorved
Fabrikanten sættes istand til at indkjøbe
Raaemner i større Mængde og til billigste Pris og
til at udruste selve Anlægget med alle
tidsmæssige Hjelpemidler. Alle disse Omstændigheder har
til Følge, at Produktionen bliver billigere,
ligesom de forarbeidede Gjenstande bliver mere
ensartede og i Almindelighed bedre end ved
haandverksmæssig Frembringelse. Ikke alle Gjenstande
egner sig imidlertid til at frembringes
fabrikmæssig, men kun saadanne, som forbruges i stort
Antal, og som enten er usammensatte eller bestaar af
enkle Dele. Medens saaledes f. Ex. Knappenaale,
Synaale, Papir, Tøier, Garn osv. næsten
udelukkende frembringes fabrikmæssig, er det ikke eller
i meget mindre Udstrækning Tilfældet med f. Ex.
Sko, Vogne, Bygninger osv. — Det er især i det
19de Aarh., Fabrikvæsenet, hovedsagelig som Følge
af de mange og store Opfindelser paa Teknikens
og Kommunikationsvæsenets Omraade, har faaet
et før ukjendt Opsving, hvilket har havt til Følge,
at Haandverksdriften er bleven helt eller delvis
fortrængt fra mange Felter, hvor den før var
eneherskende. Det har været og er vel tildels endnu
omtvistet, hvorvidt dette har været til Gavn for
den almindelige Civilisation og for den store
Mængde af de kultiverede Landes Befolkning; men
det er i ethvert Fald en Kjendsgjerning, som
i det store taget ikke lader sig ændre. Tvertom
peger Udviklingen i den Retning, at den
fabrikmæssige Frembringelse vil udvide sig endnu mere
end sket paa Haandverkets Bekostning. Ligesom
ethvert andet menneskeligt Fremskridt har ogsaa
Overgangen til Fabrikdrift ført med sig visse
Ulemper, som det maa blive den videre Udviklings
Opgave at raade Bod paa. Hertil hører egentlig
ikke den økonomiske Afhængighed, hvori den
talrige Arbeiderbefolkning kommer til de stærkt
vexlende Konjunkturer paa Verdensmarkedet; thi dette
er en Vanskelighed, som Arbeiderne deler med alle
andre Næringsdrivende. Derimod avler selve Livet
i Fabrikerne enkelte Misligheder, der, om de end
ikke er ganske særegne for Fabrikarbeiderne, dog
hos disse fremtræder stærkest. For det første lider
deres legemlige Velbefindende under den énsformige,
alene visse Færdigheder og Legemsdele udviklende
Sysselsættelse, under Opholdet i varme, kvalme,
ofte overfyldte Lokaler, hvor desuden Aandedrættet
ikke sjelden besværliggjøres ved omfarende
Smaadele af de benyttede Stoffer, og endelig under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
