Norsk Haandlexikon / A-J / 474 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrik - Fabrikant. — Fabrikat - Fabvier, Charles Nicolas, Baron - Façade - Facciolati, Giacomo - Face. — En face - Facetter - Facit - Façon - Fadaise. — Fade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindelig Overanstrengelse i mere eller mindre
nær Forbindelse med slet Ernæring. Dernæst lider
Arbeiderne hyppig moralsk og aandelig ved Mangel
paa tilstrækkelig Frihed, ved de tvende Kjøns
ukontrolerede Færden om hinanden under Arbeidet
osv. Til Rettelse af disse Misforhold har man,
navnlig i den allersidste Tid, ved forskjellige Midler
med Held søgt at hæve Arbeiderbefolkningen i fysisk,
moralsk og økonomisk Henseende, saaledes ved at
indrette Arbeiderboliger med lyse og sunde Værelser,
ved at paase overholdt i Fabrikbygningerue de for
Sundheden nødvendige Regler og Forskrifter, ved
Anlæg af Skoler ved Fabrikerne, ved Oprettelse
as gjensidige Understøttelsesforeninger af Arbeidere
samt ved at indskrænke Arbeidstiden, navnlig for
Børns og Kvinders vedkommende osv. — De Lande,
hvor Fabrikdrift og Industri har naaet den største
Fuldkommenhed og faaet den største Betydning
for Samfundshusholdningen, er England,
Frankrige, Belgien, de Forenede Stater og Tyskland.
— Norge indtager med Hensyn til Fabrikdrift
og Industri en meget beskeden Plads. Det har i
sine talrige Vandfald mere end nok af Drivkraft;
men det mangler for en stor Del Kapitaler, Raaemner
og en sparsom, flittig og opøvet Arbeiderbefolkning.
Det har imidlertid gjort jevne Steg fremad ogsaa
paa dette Omraade, fornemmelig i de sidste 30
Aar. Det samlede Antal af Fabrikanlæg i Norge
ved Udgangen af 1875 udgjorde 2,581. For
526 af disse mangler Oplysning om
Anlægsaar; af de øvrige skriver 221 sig fra Tiden før
1800. I 1850 fandtes ialt omtrent 975 Anlæg;
i Tidsrummene 1851—60, 1861—70 og 1871—75
blev henholdsvis 389, 561 og 536 nye Anlæg
oprettede. Heraf fremgaar, at Landets Industri især efter
1860 har taget et mægtigt Opsving, idet næsten
Halvparten af samtlige Anlæg skriver sig fra
Tidsrummet efter det nævnte Aar. 1865 var det
samlede Antal Fabrikanlæg 3,511, af hvilke 2,791 kun
beskjeftigede 5 Arbeidere og derunder, medens 720
beskjeftigede mere end 5 Arbeidere. Den første
Art af Anlæg var 1875 gaaet ned til 1,139,
medens Antallet af større Anlæg samtidig var gaaet
op til 1,402. Heraf fremgaar, at Industrien
ogsaa i Norge viser en bestemt Tilbøielighed til
at opgive de smaa Anlæg for at samle sig om
større, med betydeligere Kapitaler, flere Maskiner
og bedre Virkemidler i det hele udrustede Anlæg.
Den samlede Arbeidsstyrke ved Fabrikanlæggene
udgjorde 1850 omtr. 12,000, 1865 omtr. 25,000,
1870 omtr. 33,000 og 1875 henimod 46,000
Arbeidere, altsaa en Tilvext i Tiaaret 1865—75 af
næsten 100 %. Den gjennemsnitlige Arbeidsstok
ved hvert Anlæg var i 1865 7 Mand, i 1870 14
Mand og i 1875 18 Mand. I sidstnævnte Aar
havde 51 Anlæg mellem 100—200 Arbeidere og 24
Anlæg en Arbeidsstok af over 200 Arbeidere. Af
samtlige 2,581 Anlæg i 1875 fandtes 1,935 (75 %)
i Landdistrikterne og 646 (25 %) i Byerne,
medens Arbeidsstyrken var saaledes fordelt, at 26,603
Arbeidere (58 %) faldt paa Landdistrikterne (ca. 18
af 1,000 Indvaanere) og 19,054 (42 %) paa
Byerne (57 af 1,000). Af den samlede
Arbeidsstyrke i 1875 var 2,961 (omtr. 6½ %) Bestyrere,
Regnskabsførere, Opsynsmænd eller andre Betjente.
Af Resten, 42,696, som danner den egentlige
Arbeidsstok, var 34,602 (81 %) voxne Mænd, 4,724
(11 %) voxne Kvinder og 3,370 (8 %) Børn
under 15 Aar. 1870 udgjorde Kvinder og Børn
henholdsvis 10 og 6 Procent af Arbeidsstokken.
Over Halvdelen af de kvindelige Arbeidere
sysselsættes i den textile Industri, navnlig ved
Spinderier, Væverier og Trikotagefabriker. Af Børn
beskjeftiges de fleste ved Tobaksfabriker, Sagbrug,
Fyrstikfabriker, Spinderier og Væverier, Høvlerier
og Teglverker. Til nærmere Belysning af den
norske Industris Udvikling i Tiaaret 1865—1875
hidsættes nedenstaaende Tabel, hvori Anlæggene
er henførte under efternævnte 12 Hovedgrupper.

Industrigrupper.	Antal Anlæg.			Antal Arbeidere.
	1865	1870	1875	1865	1870	1875
Forædling af Sten og Jord	408	236	253	2,893	3,169	4,535
Metalindustri . . .	40	22	56	575	608	1,906
Tilvirkn. af Maskiner m. m.	95	231	249	3,869	7,440	9,021
Kemisk Industri . .	47	60	141	417	771	2,521
Tilvirkn. af Fedtstoffer, Olier m. m.	118	123	128	536	755	924
Textilindustri . . .	80	107	122	3,359	3,949	5,128
Gummi-, Papir- og Læderindustri . . .	278	192	111	914	1,002	1,945
Tilvirkn. af Trævarer	1,515	785	750	7,085	10,666	12,743
Tilvirkn. af Nærings- og Nydelsesmidler	926	624	707	4,072	4,410	6,010
Tilvirkn. af Klædningsstoffer. . . .	2	6	25	13	97	453
Polygrafisk Industri	2	4	4	18	25	34
Anlæg for Tilvirkn. af Produkter, henhørende til flere Grupper . . . . .	[[** tegn? **]]	10	35	[[** tegn? **]]	308	437
Tilsammen	3,511	2,400	2,581	23,751	33,200	45,657

Fabrikant, den, som besidder og for egen
Regning lader drive en Fabrik. — Fabrikat, en
Gjenstand, som er tilvirket fabrikmæssig.

Fabvier (udt. Fabvie), Charles Nicolas,
Baron, fransk General, f. 1783, d. 1855, deltog i
de fleste af Napoleons Felttog, gik 1823 i græsk
Tjeneste og indlagde sig stor Fortjeneste af Hærens
Organisation og Disciplinering. 1828 vendte han
tilbage til Frankrige, deltog 1830 i Julirevolutionen
og blev Chef for Pariser-Nationalgardens
Generalstab. 1848 gik han som den provisoriske Regjerings
Gesandt til Konstantinopel og blev derpaa Medlem
af den lovgivende Forsamling.

Façade, Forside af en Bygning. Naar
Bygningen har to eller flere Façader, kaldes den største,
mest udsmykkede, Hovedfaçade.

Facciolati (udt. Fatsjolati), Giacomo, lærd
italiensk Filolog, f. 1682, d. 1769, var 1723—40
Professor i Padua. Han gjorde sig især fortjent
af Latinens Studium ved sin nye Udgave af det
Calepiniske „Dictionarium undecim linguarum“
samt ved sit store latinske Lexikon (udgivet i Fælleskab
med Forcellini, som efter Facciolatis Død
fortsatte det).

Face (udt. Fas), Ansigt, Forside. — En face
(udt. Ang fas), forfra.

Facetter, mindre, hinanden skjærende slebne
Flader paa Glassager, Ædelstene osv.

Facit (lat., egentl. „gjør“ ell. „udgjør“), det
Resultat, hvortil man kommer i et Regnestykke.

Façon (udt. Fasaang), egentl. Maaden,
hvorpaa noget er gjort; Snit, Skikkelse.

Fadaise, (udt. Fadæs), Dumhed, dum Streg.
— Fade (udt. Fad), flau, dum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>