Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falke, Johannes Friedrich Gottlieb. — Jakob Falke - Falkeartede. — Ædelfalkene. — Jagtfalken. — Pilegrimsfalken. — Lærkefalken. — Taarnfalken. — Stenfalken. — Falkejagten. — Falkefjer - Falkenberg - Falkirk - Falklandsøerne. — Port-Louis. — Port-Egmont. — Port-Stanley - Falköping - Fallere. — Fallit, Fallissement. — Fallent - Fallersleben, Hoffmann von, se Hoffmann von Fallersleben - Fallmerayer, Filip Jakob - Falloux, Alfred Frédéric Pierre, Vicomte de - Fall-River - Falmouth - Falopio ell. Fallopia, Gabriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1865 Kustos og 1872 Vicedirektør for Kunst- og
Industrimuséet sammesteds. As hans Arbeider
over Kultur- og Kunsthistorie kan anføres „Den
tyske Dragt- og Modeverden“, „Bidrag til
Middelalderens Kostumehistorie“, „Kunsten i Huset“ med
mange flere.
Falkeartede (Accipitrini), Familie af
Dagrovfuglene, med et stærkt og i Spidsen krummet
Neb, fjerklædt Hoved og Hals og store, hvasse Klør.
Det er dristige, kamplystne og grusomme Dyr, som
hovedsagelig lever af Bytte, som de selv fanger og
dræber. De er udbredte over hele Jorden og viser stor
indbyrdes Lighed under de forskjellige Himmelstrøg.
De Falkeartede deles i: Ørne, egentlige Falke eller
Ædelfalke, Høge, Vaaker og Glenter. —
Ædelfalkene (Falco) har et kort og tykt Neb med en
skarpt udskaaren Tand bag Overnebbets spidse
Endehage, kredsrunde Næsebor og lange og spidse
Vinger, hvis 2den eller 3die Slagfjær [[** NB sic -æ-, ellers helst -e-; skilles ent./fl.t.? **]] er den længste.
De er de hurtigste og kjækkeste Rovfugle og griber
i Regelen sit Bytte i Flugten. I Norge findes
Jagtfalken, med graa, undertiden næsten hvid
Farve, Pilegrimsfalken, som er mindre og af
mørkere Farve, Lærkefalken, der er af en
Spurvehøgs Størrelse, mørk af Farve og med rustrøde
Laarfjer, samt Taarnfalken, af samme Størrelse
som den foregaaende og med en mørkflekket
murstensfarvet Krop. Denne er i det sydlige Norge den
almindeligste Falkeart; den lever mest af Markmus og
Græshopper og sés ofte at holde sig stille i Luften
paa samme Plet med lette Vingeslag. Den mindste
Art er Stenfalken, som om Sommeren har sit
Tilhold i de nordlige Strøg. I ældre Tider var
Falkejagten med opdrættede Jagt- og
Pilegrimsfalke en yndet Sport, især for Fyrster og
Adelsmænd. Den blev oprindelig øvet i Østerlandene,
hvorfra den bragtes til Europa. Med
Skydevaabnenes Opfindelse gik den af Mode. — Falkefjer,
de fine, bløde, elastiske Dunfjer af Brystet paa
Jagtfalken og enkelte andre Falkearter, anvendes
af Damerne som Hattepynt.
Falkenberg, By i Halland i Sverige, ved
Elven Atrans Udløb i en Bugt af Kattegat, med
1500 Indb., Havn og Udførsel af Korn og Trævarer.
Falkirk, By i det skotske Grevskab Stirling,
med 12,000 Indb., Jernstøberier, Stenkulgruber
og Møller.
Falklandsøerne (udt. Faaklænds—), en
England tilhørende Øgruppe i Atlanterhavet, 60 Mil
østenfor Indløbet til Magellanstrædet, bestaar af
to større Øer, Øst- og Vest-Falkland, og omtr.
200 Smaaøer, som omgiver disse. Fladeindholdet
er ca. 220 Kv.mil. De to Hovedøer er afvexlende
flade og opfyldte af lave Aaser, vel forsynede paa
Vasdrag og ved Kysterne rige paa Bugter, som
afgiver gode Havne. Klimatet er sundt, mildt og
temmelig fugtigt; stærke Storme er hyppige og
hindrer enhver Trævext; til Gjengjeld har Øerne
som Brændemateriale Torv i store Mængder. Gode
Græsgange findes overalt; af Kornsorter trives
især Byg og Havre. Hornkvæg og Heste lever i
forvildet Tilstand i store Flokke; af andre
Dyrearter findes Sæler og Hvaler saavelsom flere Slags
Fugle. Falklandsøerne opdagedes 1592 af
Englænderen John Davis og fik 1690 Navn efter Lord
Falkland. Franskmændene var de første, som
grundede en Koloni, Port-Louis, paa Øst-Falkland
(1763); 1766 anlagde Englænderne Port-Egmont
paa Vest-Falkland. Efter forskjellige Stridigheder
nedlagdes Kolonierne, og Øerne forblev ubeboede
indtil 1820, da de koloniseredes fra Buenos-Ayres.
1831 bombarderedes Port-Louis af
Nordamerikanerne, hvorpaa England 1833 bemægtigede sig Øerne
og 1840 begyndte at kolonisere dem. 1850
flyttedes Guvernørens Sæde til Port-Stanley,
hvis gode Havn ligger særdeles bekvemt for
Oceanfarerne. Koloniens Befolkning beløber sig til ca.
800 Mennesker; Handelen med Huder, Uld, Tran
osv. er særdeles livlig.
Falköping, By i Vestergötland i Sverige, paa
den træløse Vestgötaslette, med 2,500 Indb. Nær
Byen stod 1389 et Slag, ved hvilket Dronning
Margrete kom i Besiddelse af Sverige.
Fallere (af lat. fallere, skuffe, bedrage),
overgive et Bo, hvis Passiva overstiger Aktiva, til
Konkursbehandling; bruges undertiden unøiagtig
enstydig med at overgive et Bo overhoved til
Konkursbehandling. — Fallit, Fallissement
(udt. Falissemang), Bankerot, en paa Grund af
en Persons Uformuenhed til at betale sine
Kreditorer iverksat Konkursbehandling af hans Bo; bruges
i daglig Tale, men urigtig, enstydig med
Konkursbehandling overhoved. — Fallent, den, hvis Bo
er taget under Konkursbehandling, fordi han ikke
har Midler (Aktiva) til at tilfredsstille sine
Kreditorer, bruges unøiagtig enstydig med Konkursmand
overhoved.
Fallersleben, Hoffmann von, se Hoffmann
von Fallersleben.
Fallmerayer, Filip Jakob, tysk Historiker, f.
1791, d. 1861, foretog 1831 en Reise i Orienten,
opholdt sig derpaa en Tid i Italien og Schweiz,
besøgte atter to Gange Orienten og blev 1848
valgt til Medlem af Parlamentet i Frankfurt, hvor
han sluttede sig til venstre Centrum. Senere
opholdt han sig mest i München. Af hans Skrifter
kan anføres „Keiserdømmet Trapezunts Historie“
og „Halvøen Moreas Historie i Middelalderen“,
i hvilken sidste han fremsatte den Anskuelse, at
Nygrækerne paa Grund af Blanding med Slaver
og Albanesere ikke længer kan regnes for
Efterkommere af de gamle Hellener.
Falloux (udt. Fallu), Alfred Frédéric Pierre,
Vicomte de, fransk Politiker og Forfatter, f. 1811,
optraadte 1840 med „Ludvig den sextendes
Historie“, paa hvilken nogle Aar senere fulgte „Pius
den femtes Historie“, begge skrevne i ultramontan
Aand. 1846 blev han Deputeret og stillede sig
som saadan paa den konservative Side. Efter
Februarrevolutionen hørte han til yderste Høire i
den konstituerende Forsamling, blev under Louis
Napoleons Præsidentskab Undervisningsminister og
udarbeidede som saadan et Lovforslag om Skolens
Organisation. Ved Statskupet 1851 trak han
sig tilbage til Privatlivet.
Fall-River (udt. Faalriver), By i den
nordamerikanske Stat Massachusetts, med 27,000 Indb.
og store Fabriker.
Falmouth (udt. Falmoudh), By i det engelske
Grevskab Cornwall, ved den britiske Kanal, med
8,000 Indb. og en udmærket Havn.
Falopio ell. Fallopia, Gabriel, berømt
italiensk Anatom, f. 1523, d. 1562, gjorde flere lange
Reiser, var Professor i Ferrara, Pisa og Padua
og gjorde forskjellige vigtige Opdagelser i
Anatomien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
