Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falksen. — Christian Magnus de Falsen. — Enevold de Falsen. — Christian Magnus Falsen. — Carl Valentin Falsen. — John Collet Falsen - Falset, ogsaa Fistel - Falsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falsen, en oprindelig dansk, 1753 adlet Familie,
som i forrige Aarh. indflyttede til Norge. —
Christian Magnus de Falsen, f. 1719, blev
Justitiarius ved Overhofretten i Kristiania og døde i
Oslo 1799. — Hans Søn Enevold de Falsen,
f. i Kjøbenhavn 1755, d. i Kristiania 1808, blev
10 Aar gammel Student, studerede Lovkyndighed
og var først en Tid ansat i det danske Kancelli,
blev 1777 Assessor og 1788 Justitiarius ved
Overhofretten i Kristiania, 1789 Lagmand i Nordland,
1791 Assessor i Høiesteret og 1802 Justitiarius
ved Stiftsoverretten i Kristiania. 1807 blev han
Medlem af den midlertidige Regjeringskommission,
som under Krigen med England og Sverige fik
det Hverv at lede Norges særlige Anliggender, og
sluttede sig i denne Stilling nær til
Kommissionens Formand, Prins Kristian August, hvis
Politik ligeoverfor Sverige han billigede. Han
var en afgjort Tilhænger af de fra Frankrige
udgaaede Frihedsstrømninger, en varm Fædrelandsven
og en opofrende Borger. 1808 begyndte han
Udgivelsen af et periodisk Blad, „Budstikken“, hvis
patriotiske Efterretninger fra Krigsskuepladsen meget
bidrog til at vække Folkets Nationalfølelse. Han
nærede levende Interesse for Theatret, for hvilket
han oversatte og bearbeidede et stort Antal Stykker,
ligesom han skrev flere originale dramatiske
Arbeider, af hvilke de mest bekjendte er
„Dragedukken“, „De snurrige Fættere“ og
„Kunstdommeren“. I sine sidste Aar var han sjelesvækket
og saa nedbøiet af Mismod, at det grændsede til
Sindsforvirring. Den 16de Novbr. 1808 forlod
han om Aftenen Kristianias (private) Theater, og
næste Morgen blev hans Lig fundet i
Kristianiafjorden. — Foregaaendes Søn Christian
Magnus Falsen, f. 1782, d. 1830, blev 1798
Student ved Kjøbenhavns Universitet, juridisk Kandidat
1802, Overretsprokurator ved Akershus
Stiftsoverret 1804 og Høiesteretsadvokat 1807. Under
Kjøbenhavns Beleiring s. A. udmærkede han sig
som Kaptein i Studenterkorpset. 1808 udnævntes
han til Sorenskriver i Follo og bosatte sig paa
Gaarden Vollebæk ved Kristiania. Hans Begavelse,
Fædrelandssind, Frihedskjærlighed og Slægtens
Anseelse bestemte ham til at spille en fremtrædende
Rolle i de vigtige Tildragelser, som dengang
forberedtes og om kort Tid gjennemførtes i Norge.
Begjærlig efter at handle tog han Tjeneste som
Kaptein i Grev Wedels Frikorps mod Svenskerne.
Det var imidlertid først efter Kielerfreden, at
Falsen spillede en fremtrædende Rolle, idet han
paa en Maade blev Høvding for det Parti, som
arbeidede for et selvstændigt Norge med en frisindet
Forfatning. I Forening med Prins Kristian
Fredriks Privatsekretær, Lektor J. G. Adler, udarbeidede
han, væsentlig efter den franske Grundlov af 1791
samt tildels efter den svenske Regjeringsform af
1809, Udkast til en Forfatningslov, hvilket i
Begyndelsen af 1814 blev trykt i Kristiania. Dette
Udkast danner Grundlaget for den kort efter paa
Eidsvold antagne Grundlov af 17de Mai 1814.
Paa Eidsvold var Falsen Flertallets eller
Selvstændighedspartiets Fører og derved
Rigsforsamlingens egentlige Leder; han var Formand i
Konstitutionskomitéen og ofte Forsamlingens Præsident.
Han forstod imidlertid at bedømme
Omstændighederne klart nok til at indse, at Norge maatte
stole mere paa, hvad det kunde opnaa ved
diplomatiske Underhandlinger, end hvad det, henvist
alene til egne Kræfter, kunde sætte igjennem ved
Vaabenmagt. I et den 4de Juni 1814 udgivet
Skrift foreslog han, at Karl den trettende skulde
adoptere Norges Konge og Danmarks Tronarving,
Kristian Fredrik, hvorved de tre skandinaviske Riger
vilde være blevne forenede under én Konge. Efterat
Krigen havde kuldkastet alle Falsens Planer, blev
han efter Ønske den 26de Aug. udnævnt til
Amtmand i Nordre Bergenhus Amt. 1815 blev han,
skjønt boende i Bergen, godkjendt som
Storthingsmand fra det nævnte Amt, medens hans Valg
blev underkjendt paa Storthinget 1818. 1820
mødte han som første Repræsentant fra Bergen;
men han havde nu tabt sin tidligere Indflydelse.
Han havde vundet den nye Regjerings Gunst og
i betydeligt Mon ændret sine forrige frisindede
politiske Meninger og tabte derfor Storthingets
Tillid. Flere Forslag, han fremsatte til
Forandringer i Grundloven (deriblandt Forslag om
Statsraadernes Adgang til Storthingets
Forhandlinger), blev samtlige forkastede. 1822 blev
han Generalprokurør, 1825 Stiftamtmand i Bergen
og 1827 Justitiarius i Høiesteret og kort efter
Medlem af Lovkommissionen. Ved Siden af sin
politiske udfoldede han ogsaa en omfattende literær
Virksomhed. Foruden en Række Opsatser og
særskilte Afhandlinger om Grundlovsspørgsmaal og
andre politiske Emner m. m. udgav han bl. a.
„Geografisk Beskrivelse over Kongeriget Norge“
(Kra. 1821) og „Norges Historie under Kong
Harald Haarfager og hans mandlige Descendenter“
(Kra. 1823—24, 4 Dele). — Foregaaendes Broder
Carl Valentin Falsen, f. 1787, d. 1852, blev
1839 Amtmand i Bratsberg og 1846
Stiftamtmand i Kriftianssand. Han var et virksomt og
ansét Medlem af i det hele 11 Storthing mellem
1818 og 1848 og oftere Præsident i Storthinget
og dets Afdelinger. Som Amtmand har han
Fortjenesten af Sænkningen af Børsesjøen ved
Porsgrund. — John Collet Falsen, en
Brodersøn af de to foregaaende, f. 1817, d. 1879, blev
juridisk Kandidat 1841, Amtmand i Nordre Bergenhus
Amt 1861 og Statsraad og Chef for
Justisdepartementet 1869. Han var et virksomt Medlem af
flere Storthing og arbeidede som Statsraad for
Forbedringer i Retspleien og Fængselsvæsenet.
Falset, ogsaa Fistel, Halsstemme, det øverste
Toneregister i den menneskelige Stemme,
fremkommer naar Stemmeridsen bliver mere aaben og
Stemmebaandene er slappere spendte og sættes i
svagere Svingninger af Luftstrømmen. Paa Grund
af Falsettens fra Bryststemmen ganske forskjellige
Klangpræg, fordres der stor Øvelse for at gjøre
Overgangen fra den ene til den anden umærkelig.
Falsk (lat. falsum) kaldes den Forbrydelse,
som bestaar i svigagtig at give en Ting Udseende
af at være noget andet, end den virkelig er. At
forandre et Dokuments Indhold eller at
underskrive anden Mands Navn paa et Dokument er
saaledes Falsk; at benytte sig af en tilfældig
Navnelighed og derved tilvende sig Fordel ved
Hjelp af et Dokument er derimod Bedrageri. At
forgylde Messing og derefter sælge det for Guld,
er Falsk; at udgive ikke forgyldt Messing for Guld,
er Bedrageri. At forfalske offentlige Dokumenter,
slaa falsk Mynt og eftergjøre gangbare Pengesedler er
de med de strengeste Straffe belagte Arter af Falsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
