Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falsmaalsbøder - Falstaff, John - Falster - Falster, Christian - Falun eller Falu Bergstad. — Falu Gruber, ogsaa Stora Kopparberget - Fama - Familie. — Familieraad. — Familieret - Famulus - Famøs - Fanarioter - Fanatisme. — Fanatisk. — Fanatiker - Fandango - Fanden - Fane (Mærke) - Fane (Prestegjeld) - Fannefjord - Fanerogamer - Fanfare - Fano, hos Romerne Fanum Fortumæ - Fant, Erik Michael - Fantasi. — Fantasere. — Fantasteri. — Fantastisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falsmaalsbøder kaldes de Bøder (40 Kroner),
som ilægges udeblivende, lovlig stevnte Vidner, der
ei kan godtgjøre lovligt Forfald.
Falstaff, Sir John, komisk Person i flere af
Shakespeares Dramaer. Den historiske Person af
dette Navn levede under Henrik den femte og
døde 1421.
Falster, dansk Ø i Østersjøen, syd for
Sjælland, skilles fra denne Ø ved Vordingborgbugten,
fra Møen i Øst ved Grønsund og fra Laaland i
Vest ved Guldborgsund, er 6¼ Mil lang og har
ca. 8½ Mil i Fladeindhold. Den er flad,
frugtbar, tildels skovbevoxet og har 28,000 Indb. Den
hører i geistlig Henseende til Laaland og Falsters
Stift, i verdslig til Maribo Amt.
Falster, Christian, dansk Lærd og Digter, f.
1690, d. 1752 var først bestemt til Prest, men
lagde sig efter Filologien og virkede fra 1722 til
sin Død som Rektor l Ribe. Hans filologiske
Arbeider, blandt hvilke fortjener at nævnes
„Amoenitates philologicæ“ og en Kommentar til Aulus
Gellius, skaffede ham baade ude og hjemme et
berømt Navn. Han oversatte ogsaa Stykker af
Juvenal og Ovid og skrev Satirer, som gjorde
megen Lykke ved sine skarpe Angreb paa flere af
den Tids fornemme Verdens Laster og Daarskaber.
Falun eller Falu Bergstad i Dalarne i
Sverige, ved Faluå, med 7,000 Indb. og ⅛ Mil
derfra Falu berømte Gruber, ogsaa Stora
Kopparberget kaldet, antages for Sveriges ældste
Bergverk, hvis Anlæg man har sat til Begyndelsen af
det 13de Aarh. 24de Juni 1687 sammenstyrtede
de 3 Dagaabninger formedelst uforsigtig Drift, og
der levnedes et aabent Svælg, som fik Navnet
„Stølen“. Dette var i Verkets rigeste Tid, med
over 42,000 Centner Kobber aarlig Produktion.
Senere har Produktionen ikke naaet saa høit som
før; den udgjorde 1800—1875 i Gjennemsnit
14,000 Centner aarlig; Ertsen er Kobberkis og
Svovlkis. Foruden Kobber tilvirkes af Falu
Grubes Erts lidt Guld, Sølv, Bly, Svovl, Svovlsyre,
Kobbervitriol, Jernvitriol og Brunrødt. En
Jernbane (Bergslagsbanen), aabnet 1879, forbinder
Falun med Göteborg.
Fama, hos Romerne Rygtet, ogsaa
personificeret som Gudinde.
Familie, 1) i videre Betydning d. s. s. Slægt,
i snevrere Betydning de ved Ægteskab med
hinanden forbundne Personer samt de paa Grund
heraf med hverandre beslægtede, altsaa en Mand
og hans Hustru (eller Hustruer) og deres Børn; i
daglig Tale henregnes ogsaa de Tjenestefolk, som
er Hustugt undergivne, til Familien. Det paa
Ægteskabet som Grundlag stiftede Familieforhold
er Grundvolden for de dybeste og mest indgribende
retslige og sociale Forhold hos næsten alle
Folkeslag. Engifte (Monogami) er den mest sædelige
og fuldkomne Form af Ægteskabet, medens
Flergifte (Polygami) undertiden medfører en større
Folkeformerelse. Det sidste har i Regelen været
herskende hos Folkene paa et forholdsvis lavt
Kulturtrin, da de enkelte Stammer laa i hyppige Krige
med sine Naboer og for at værge sig mod disse
søgte at begunstige den hurtigst mulige Tilvext
af Stridsmænd. (Se Art. Ægteskab.) 2) i
Naturhistorien Betegnelse for flere Slægter, som har
visse fælles Kjendemærker; flere familier med visse
Kjendemærker fælles danner igjen en Orden. —
Familieraad, et i den ældre germaniske, saaledes
ogsaa den ældre norske Ret, for enkelte Tilfælde,
f. Ex. Afhændelse af et Familielems Arvegods,
foreskrevet Raad af de nærmeste Frænder, uden
hvis Samtykke den paagjeldende Forføining blev
ugyldig. — Familieret, samtlige de Retsregler,
som omhandler Familieforholdene, altsaa Ægteskab,
Svogerskab, Forholdet mellem Forældre og Børn
samt de om Umyndige og Mindreaarige gjeldende
Bestemmelser. Enkelte henfører ogsaa de om Arv
gjeldende Retsregler til Familieretten.
Famulus, Medhjelper, Assistent; ogsaa
Tjener, Opvarter.
Famøs, berømt; ogsaa berygtet.
Fanarioter, de græske Indbyggere i Kvartéret
Fanar i Konstantinopel; i mere indskrænket
Betydning Efterkommere af en Del græske
Patricierfamilier, som skaanedes af Tyrkerne ved
Konstantinopels Erobring. De formerede sig i Tidens Løb
til en indflydelsesrig Klasse, ud af hvilken den
tyrkiske Stats Dragomaner og Hospodarerne i
Moldau og Valakiet blev valgte. Ved Grækernes
Opstand 1821 forholdt de sig fordetmeste rolige,
senere har de tabt al politisk Indflydelse.
Fanatisme, overdrevent Sværmeri, især i
religiøs Retning, som ytrer sig i Fordømmelse og
Forfølgelse af Anderledestænkende. — Fanatisk,
intolerant, forfølgelsessyg. — Fanatiker, fanatisk
Person.
Fandango, gammel spansk Nationaldans, med
en eiendommelig monoton Musik i trefjerdedels
Takt og Akkompagnement af Kastagnetter.
Fanden (af oldn. fjandi, Fiende), skandinavisk
Navn paa Djævelen. I Folkedigtningen (se
Eventyr) optræder han som en eiendommelig Figur,
der lidet eller intet har at gjøre med Djævelen i
de religiøse Forestillinger.
Fane, Mærke, især militært, bestaaende af et
Flag enten med Nationalfarverne, Landets Vaaben
eller et andet symbolsk Tegn.
Fane, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt,
bestaar af Sognene Fane og Birkeland.
Fannefjord, en ca. 2 Mil lang Arm af
Romsdalsfjorden i Bolsø Prestegjeld, Romsdals Amt.
Fanerogamer (Phanerogamæ), i Linnés
Inddeling af Planterne Betegnelse for de Planter,
som har tydelige Blomster.
Fanfare, et kort Musikstykke for Trompeter
og Pauker, af livlig og larmende Karaktér; i
Felten Signal for Kavaleriet til at forstærke
Angrebshurtigheden.
Fano, hos Romerne Fanum Fortunæ, By i
den italienske Provins Pesaro-Urbino, ved
Adriaterhavet, med 8,000 Indb., Havn, Sjøbade og Handel.
Fant, Erik Michael, svensk Historiker, f. 1754,
d. 1817, blev 1777 Docent og 1781 Professor i
Upsala. Han begyndte Udgivelsen af et svensk
„Corpus historicum et diplomaticum“ og udgav
„Scriptores rerum Suecicarum medii ævi,“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
„Handlingar till upplysning af Svenska
historien,“ [[** ditto **]] „Samlingar i Svenska historien“ m. m.
Fantasi, Indbildningskraft, kaldes den Evne
hos Mennesket, ved hvis Hjelp det er muligt
vilkaarlig at fremføre Billeder for Sjelen. Den
kan være enten reproduktiv, naar den
fremkalder Billeder eller Forestillinger, som før har
været Gjenstand for Iagttagelse, eller produktiv,
naar den paa Grundlag af Iagttagelsen skaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
