Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farve. — Farvelære. — Farveblindhed. — Farvekunst. — Farvestoffer. — Farvetryk - Farvede - Fasan. — Den almindelige Fasan. — Sølvfasanen. — Guldfasan. — Argusfasanen - Fasano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjende. Ogsaa Urindvaanerne i Peru og Mexiko
besad ved Europæernes Ankomst til disse Lande
en betydelig udviklet Farvekunst.
Indianerkvinderne i Nordamerika forstaar ligeledes at pryde
Bøffelhuder og Mokkasiner med smukke Farver;
som Farvestoffer bruger de rødt Ler, Quercitron,
Galæbler m. m. Paa de ostindiske Øer findes
ogsaa en betydelig udviklet Farvekunst. — Ved
Barbarernes Indfald i Europa gik
Skjønfarvningskunsten til Grunde og opblomstrede igjen først i
det 12te eller 13de Aarh., idet den da enten af
Maurerne blev indført til Spanien eller fra
Østerlandene til Italien. De italienske Byer Venedig
og Florens blev snart fremfor alle andre
europæiske Byer berømte for sine Farverier. I
Venedig udkom 1548 det første Verk om Farvekunsten
af Joan Ventura Rosetti. Inden kort Tid blev
Flandern berømt for sine smukke Uld- og Lintøier,
og derpaa udbredte Kunsten sig efterhaanden over
hele Europa. I Tyskland tog det mægtige
Hanseforbund sig af Kunstens Udvikling og indkaldte
Læremestre fra Italien og Nederlandene. De
tyske Farvere dannede i Slutningen af det 14de
Aarh. særskilte Skraaer, saaledes i Nürnberg 1377,
i Augsburg 1390. Til England indførtes
Farvekunsten fra Flandern, hvorfra Edvard den tredie
forskrev Læremestre. I Frankrige var det først
under Ludvig den fjortende, at denne Kunst
begyndte at faa noget mærkbart Opsving, idet
Colbert med Iver tog sig ogsaa af denne Gren af
den indenlandske Industri. Amerikas Opdagelse gav
Farveindustrien et stort Fremstød, idet en Mængde
nye, tildels kostbare Farvestoffer, saasom
Kochenille, Brissel, Quercitron m. fl. kom i Handelen.
Stor Betydning i denne Henseende havde ogsaa
Opdagelsen af Sjøveien til Ostindien, hvorefter det
forhen meget dyre Indigo blev billigere. Men
især har den nyere Tids Opdagelser paa Kemiens
Omraade, navnlig Opdagelsen af talrige forhen
ukjendte Farvestoffer, givet Farveindustrien et
mægtigt Fremstød; farvede Tøier er nu saa billige, at
de fattigste kan kjøbe dem, medens før kun
Rigmændene eller de mere Velstaaende havde Raad
til at bruge farvede Klæder. — Farvestoffer
(Pigmenter), Farver, Farveemner, kaldes
forskjellige Stoffer af Planteriget, Dyreriget eller
Mineralriget saavelsom forskjellige ved Kunst fremstillede
kemiske Forbindelser, hvilke benyttes til Farvning.
Af Farvestoffer tilhørende Dyreriget er Kochenille
og Sepia de mærkeligste. Et langt større Antal
leverer Planteriget; af disse kan mærkes:
Kraprod, Persiko, Alkanna, Brissel og Sandeltræ (røde
Farvestoffer), Veide, Indigo og Campeschetræ (blaa),
Vau, Quercitron og Orlean (gule) samt
Kinagrønt. De mineralske Farvestoffer anvendes
fortrinsvis som Malerfarver, medens det kun er et
Faatal, som kan bruges til Farvning. Mange
i sig selv farveløse mineralske Stoffer har stor
Betydning for Farvningen, idet de benyttes som
Beitser. Disses Anvendelse beror derpaa, at
de forbinder sig saavel med Trevlerne (af f. Ex.
Uld, Garn, Tøi), som med selve Farvestoffet,
hvorved dette, der ellers med Lethed vil kunne
vaskes af, fæstes saaledes, at Farven bliver ægte.
Farvning med Beitser foregaar paa den Maade,
at Trevlerne trækkes gjennem Beitsen, og efterat
denne paa en eller anden Maade, t. Ex. ved Hjelp
af en Sæbeopløsning, er bleven fæstet, bringes
Gjenstanden i det opløste Farvestof. De viktigste
Beitsemidler er: Aluminium-, Jern- og
Tinforbindelser, Chromsyre, Fedtstoffer, Garvesyre og
Albumin. De fleste organiske Farvestoffer er kun
ved Hjelp af Beitsemidler anvendbare til
Farvning. Af kemiske Farver, hvis Fremstilling er en
af Kemiens største Triumfer, kan mærkes de
saakaldte Tjære- eller Anilinfarver. som fremstilles af
Stenkulstjære og da fornemmelig af 5 Bestanddele
af denne, nemlig Benzol og Toluol, Phenol,
Anthracen og Naftalin. Fuchsin, Anilinblaat og Violet,
Martiusgult, Anilinorange, Pikrinsyre,
Blsmarckbrunt, Viktoriagult, Corallin, Alizarin,
Magdalarødt, Safranin, Anilinsort og Anilingrønt er bl.
a. Navne paa saadanne Tjærefarver. Næsten alle
Farvestoffer spaltes ved en kortere eller længere
Indvirkning af Lys, Luft og Væde. Chlor ødelægger
alle fuldstændig; Svovlsyrling bringer dem til at
forsvinde, men spalter dem i Regelen ikke. Mange
Farvestoffer er i større eller mindre Grad
giftige. — Farvetryk, Kunsten ved Hjelp af Blader
at give Billeder, Tøier (Katuntryk) osv. flere
Farver. Farvetrykket finder Anvendelse ved
Trykning af Tøier og Tapeter, ved Bog- og
Træsnittrykningen samt ved Stentryk. Allerede kort efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse forstod man at trykke
med flere Farver. Fra Begyndelsen af det 16de
Aarh. har man Karter i tre Farver og fra 1520
et i otte Farver trykt Træsnit. Farvetrykkunsten
forfaldt ligesom Bogtrykkerkunsten i det 17de og
18de Aarh., men hævede sig igjen i det 19de,
først i England. Her opfandt William Congreve
(s. d.) 1824 det efter ham kaldte Congrevetryk,
hvorved flere Farver kan trykkes samtidig ved én
Plade. Det egentlige Billedtryk blev i Tyveaarene
udviklet til stor Fuldkommenhed af Savage og
navnlig Baxter. Ved Siden af almindeligt Farvetryk
med én Plade benyttes ogsaa lithografisk Farvetryk
(Chromolithografi) med flere Plader. Se forøvr.
Olietryk, Tapeter, Katuntryk, Træsnit og Stentryk.
Farvede kaldes i Amerika: 1) i Almindelighed
Indianerne, de indfødte Negre samt de forskjellige
Blandinger af Europæere, Negre og Indianere, i
Modsætning til Europæerne og Kreolerne. 2) i
mere indskrænket Betydning alle Blandingsracer
(Mulatter, Mestizzer, Kreoler, Sambos, Qvarteroner
m. fl.), i Modsætning til Hvide, Indianere og Negre
af blandet Blod.
Fasan (Phasianus), Slægt af Hønsefuglenes
Familie. Det er pragtfulde Fugle, som skiller
sig fra de almindelige Høns ved sin Mangel paa
Kam og Hudlapper, ved sine høiere og kraftigere
Ben og ved sin lange kileformede Hale. Deres
egentlige Hjem er Asien, hvorfra de er indførte
til andre Verdensdele. Mest bekjendt er den
almindelige Fasan, som stammer fra
Kaukasien og i Syd- og Mellemeuropa (navnlig i
Bøhmen) holdes. i Parker og Fasanerier.
Sølvfasanen fra Kina forplanter sig ogsaa let i
Europa, vanskelig derimod den noget mindre
Guldfasan, som er den pragtfuldeste af alle i Europa
forekommende Fugle. Ved Skjønhed udmærker
sig ogsaa Argusfasanen fra Sumatra og
Halvøen Malakka; hos denne er Hannens lange og
brede Vingefjer prydede med en Mængde
Øienpletter, hvoraf Navnet.
Fasano, By i Provinsen Bari i Syditalien,
ved Adriaterhavet, med 12,000 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
