Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fasces - Fasch, Karl Friedrich Christian - Fase - Fashion. — Fashionable - Fasis (Phasis, nu Rioni) - Faskiner. — Vandfaskiner - Faste - Fastelavn - Faste Legemer - Fasti (fasti dies). — Fasti (fasti calendares). — Fasti consulares eller f. magistratuum. — Fasti triumphales - Fasting, Claus - Fastkjævede - Fastland - Fatalia. — Fatalia appellationis. — Fatalia executionis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fasces
Fasces, hos Romerne Knipper af Ris eller
tynde Stokke med en i Midten indstukken Øxe,
som af Liktorer (s. d.) bares foran de høieste
Øvrighedspersoner som Tegn paa disses udøvende
Magt. De benyttedes i Monarkiets Tid af Kongerne,
under Republiken af Konsuler, Prætorer og
Diktatorer og blev senere ogsaa antagne af Keiserne.
Fasch, Karl Friedrich Christian, tysk Komponist,
f. 1736, d. 1800, stiftede Sangakademiet i Wien
og leverede flere gedigne Sangkompositioner.
Fase, i Almindelighed d. s. s. Skikkelse,
Udseende; i Astronomien det vexlende Udseende,
Maanen og Planeterne har, hvilket hidrører fra deres
forskjellige Stilling til Solen.
Fashion (udt. Fesj’n), eng., god Tone, Mode,
fin Levemaade. — Fashionable (udt. fesjonebel),
moderne, af god Tone.
Fasis (Phasis, nu Rioni), Flod i Kolkhis, 30
Mil lang, falder i det Sorte Hav. Ved dens
Udløb skal efter Sagnet Jason have landet paa sin
Færd til Kolkhis.
Faskiner, Risknipper, Kviste sammenbundne
ved Vidier, Toug, Staaltraad eller lign., hvilke i
Krigskunsten anvendes til Beklædning af skraa
Jordvolde, som derved hindres fra at glide ud, til
Bedækning af bombesikre Rum, til Forhøielse af
Brystværn, som Blændfaskiner i Skydeskaar for
at skjule disse osv. I Vandbygningskunsten
anvendes Vandfaskiner, hvilke gjøres større og
stærkere og fastholdes paa sit Sted ved Sten og Nagler.
Faste, temporær Afholdenhed fra Mad og
Drikke eller fra visse Arter deraf, har i flere
Religionssystemer været gjort til Pligt for disses
Bekjendere. Allerede de gamle Ægyptere,
Grækere og Romere kjendte denne Skik; hos Jøderne
var den ved Moseloven paabudt paa
Forsoningsfesten, men øvedes senere ogsaa til andre Tider,
navnlig af Farisæere og Essener. De Jødekristne
indførte Fasten i den kristne Kirke, hvis forskjellige
Sekter snart dannede sig særegne Regler for dens
Udøvelse. I den katholske Kirke var den i
Begyndelsen fri, men kom senere i Brug hver
Onsdag og Fredag. Istedenfor Onsdag valgtes derpaa
Lørdag, indtil Fasten paa denne Dag ophævedes
ved Mariafestens Indførelse. Desuden blev Fasten
indført for de 40 Dage før Paaske; denne aarlige
Fastetids Begyndelse fastsattes af Gregor den store
til Askeonsdag og havde Hensyn til Kristi 40 Dages
Fasten i Ørken [[** burde vært "Ørkenen" ? **]]. I disse 40 Dage saavelsom paa
de ugentlige Fastedage blev Nydelse af al Slags
Kjødmad forbuden; dog kunde man i visse
Tilfælde dispenseres fra Paabudet. Disse
Bestemmelser har den katholske Kirke bibeholdt lige til
vor Tid, medens saavel den lutherske som den
reformerte Kirke har afskaffet al tvungen Faste.
Dog har Tidsrummet fra Askeonsdag til Paaske
i den kirkelige Sprogbrug beholdt Navn af
Fastetid. — Hos Muhamedanerne gjelder Faste for
en særdeles fortjenstfuld Gjerning og er især i
Brug i Maaneden Ramadan.
Fastelavn, Tidsrummet før den store aarlige
Fastes Begyndelse, oprindelig kun de tre
næstforegaaende Dage, senere en længere Tid (fra 3die
Februar af). I denne Tid søgte man at gjøre
sig tilgode og more sig, til Gjengjeld for den
følgende Faste, og de Lystigheder, som i de fleste
Lande fandt Sted i denne Tid, har tildels
bibeholdt sig. I Italien opstod af
Fastelavnslystighederne Karnevalet (s. d.); i Tyskland pleiede man
i denne Tid at opføre de saakaldte
Fastelavnsspil (Fastnachtspiele), som var den første
Begyndelse til det tyske Lystspil. De forekommer første
Gang i Midten af det 15de Aarh. og trivedes til
ud i det 17de. Deres Stof er i Regelen hentet
fra Hverdagslivet og ofte behandlet paa en temmelig
lavkomisk Maade; undertiden antager de ogsaa en
satirisk eller moraliserende Karaktér. Blandt de bedste
Fastelavnsspil hører Hans Sachs’s og Jakob Ayrers.
Faste Legemer kaldes, i Modsætning til
flydende og luftformige, de Legemer, hvis Smaadele
viser den stærkeste Sammenhængskraft og derfor
vanskelig kan bringes til at forandre sit Leie.
Et Særkjende for faste Legemer er det derfor, at de
besidder en bestemt Form og tilnærmelsesvis
et uforanderligt Rumfang (Volum).
Fasti (fasti dies) kaldtes hos Romerne de
Dage, paa hvilke de offentlige Retsforhandlinger
fandt Sted. De bestemtes sædvanlig paa
Forhaand ved Aarets Begyndelse, og Lister over dem
blev udfærdigede. Senere fik disse Lister, som
paa en Maade svarede til senere Tiders
Almanaker, ogsaa Navnet Fasti (fasti calendares) og
optog da ogsaa Tidsinddelingen i Maaneder med
deres Mærkedage samt Dagene for de offentlige
Fester. — Fasti consulares eller f.
magistratuum kaldtes Fortegnelserne over de for
hvert Aar valgte høiere Embedsmænd (Konsuler,
Diktatorer, Tribuner osv.); af en saaban fra
Augusts Tid er fundet flere Brudstykker. — Fasti
triumphales kaldtes Fortegnelser over
Triumfatorerne i kronologisk Rækkefølge, med Angivelse
af Tid og andre Omstændigheder.
Fasting, Claus, norsk Forfatter og Digter, f.
1746, d. 1791, blev 1761 Student i Kjøbenhavn,
men opholdt sig senere mest i sin Fødeby Bergen.
1770 reiste han igjen til Kjøbenhavn, hvor han
blev en af det norske Selskabs mest fremragende
Størrelser. Hans dramatiske Forsøg mislykkedes,
men desto større Held havde han i Epigrammet,
i hvilken Digtart han endnu staar uovertruffen
i den norske Literatur. Den Skarphed i Forbindelse
med en sjelden stilitisk [[** sic, = vel stilistisk? **]] Elegans, som han i disse
Digte lagde for Dagen, udmærkede ogsaa hans
literære Kritiker. 1777 vendte han tilbage til
Bergen, hvor han til sin Død levede i temmelig
trange Kaar; i sine sidste Aar var han Raadmand.
Fra 1778 til 1782 udgav han „Provincialblade“, en
for sin Tid fortrinlig Avis, hvori han ret fik
Anledning til at vise sin glimrende Pen ligesaavel som sit
Lune og sit store Kundskabsforraad, hvilke Evner han
anvendte for at befordre liberale Idéer. — Et
Udvalg af Fastings Skrifter er udgivet 1837 af Lyder
Sagen.
Fastkjævede, en lidet talrig Familie af
Benfiskene, hvilken væsentlig er karakteriséret derved,
at Overkjævens Ben er fastvoxne med hverandre.
Den indbefatter Fiske, som afviger fra den
almindelige Fiskeform. Herhen hører bl. a. Kuffertfisken,
Pindsvinfisken og Maanefisken. Kun den sidste findes
i Norge; den har Udseende af et Hoved med Finner.
Fastland, Kontinent, kaldes de største
sammenhængende Landmasser paa Jordens Overflade,
Europa, Asien og Afrika (den gamle Verden),
Amerika og det australske Fastland (Nyholland).
Fatalia betegner i Retssproget den Frist,
inden hvilken enkelte (judicielle) Retssager maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
