Norsk Haandlexikon / A-J / 488 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fattigvæsen - Fatum - Faubourg - Fauchald, Peder - Faucher, Léon - Faucher, Julius

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Understøttelse, som visse Klasser ved Lovene af 1845
blev tillagte, forøgede imidlertid hurtig
Fattiglemmernes Antal og som Følge deraf ogsaa
Fattigskatterne i en betænkelig Grad. Da disse Love ogsaa
led af andre Mangler, blev de afløste af Lovene af 6te
Juni 1863, som indeholder de vigtigste af nu gjeldende
Bestemmelser. De væsentligste af disse er følgende:
Vanvittige samt forældreløse Børn under 15 Aar
skal, naar de intet besidder til Livsophold, ved
Fattigvæsenets Foranstaltning erholde den
fornødne Bistand, og Børnene tillige Undervisning.
Gamle, vanføre oy syge Trængende meddeles
Understøttelse af Fattigvæsenet, kun naar
Fattigkommissionen finder det fornødent.
Arbeidsføre og friske Folk, som endnu besidder noget
til Livsophold, kan i Trangstilfælde understøttes,
navnlig naar deres fuldkomne Forarmelse derved
kan ventes forebygget. Til Forsørgelse eller
Understøttelse af Fattigvæsenet antages ikke
nogen, hvis Ægtefælle, Forældre eller ægte (i
Forhold til Moderen ogsaa uægte) Barn erkjendes
at have Evne til at yde samme. Ethvert Distrikt,
som efter Lovgivningen skal have eget
Formandskab, udgjør i Almindelighed et
Fattigdistrikt, hvilket ved egne Midler skal forsørge eller
understøtte de Fattige, som er
hjemstavnsberettigede (s. d.) i Distriktet. Omkostninger
for Fattige i Anledning af overordentlige
Foranstaltninger mod epidemiske og smitsomme Sygdomme
saavelsom Omkostningerne ved sindssyge Fattiges
Pleie og Forsørgelse paahviler Amtskommunen,
der altsaa forsaavidt danner et Fattigdistrikt.
Enkelte Fattigudgifter, saasom Skydsudgifter i
Fattigvæsenets Anliggender, Udgifter i Anledning af fattige
Sjømænds Hjemsendelse, i Anledning af
Indskrænkning af Fantevæsenet m. fl. bæres af Staten.
I enhver Kjøbstad bestyres Fattigvæsenet af en
Kommission, bestaaende af en Magistratsperson
som Ordfører. Sognepresten (eller, hvor der er
flere, én af disse), og saa mange valgte
Medlemmer, som Formænd og Repræsentanter
bestemmer. Paa Landet bestaar
Fattigkommisjonen af Sognepresten (eller den residerende
Kapellan) og mindst saa mange valgte Medlemmer,
som Distriktet har Underdistrikter, saaledes at
der for hvert enkelt af disse vælges en inden
samme bosat Mand, som tillige har at forrette
som Tilsynsmand i Distriktet. Ligesom i Byerne
kan blandt Underdistriktets Indvaanere udvælges
Rodemestre, som skal gaa Tilsynsmanden
tilhaande. Hvor stort Beløb, der hvert Aar skal
udredes i Fattigskat, bestemmes af
Kommunalrepræsentationen efter Forslag af Fattigkommissionen.
Skatten udlignes af en valgt Ligningskommission i
Herrederne paa Matrikulskylden, Formue og Indtægt
eller paa hvilkensomhelst af disse Skattefundamenter.
I Byerne kan den blot udlignes paa Formue
og Næring. Fattigkommissionen bestemmer i
Regelen den Maade, hvorpaa de Fattige skal
forsørges. Enkelte skal fortrinsvis, andre kan lægges
i Lægd. Betleri er belagt med Straf. Enkelte
Kommuner eller flere i Fællesskab kan oprette
Tvangsarbeidshuse til Optagelse af Betlere,
arbeidsføre og trængende Landstrygere af Fantefolket,
ørkesløse og fordrukne Personer (Løsgjengere),
Kvinder, som unddrager sig Forsørgelsen af sine
uægte Børn, samt opsætsige Legdslemmer.
Udgifterne i Anledning af de Politiforanstaltninger, som
bliver nødvendige ligeoverfor saadanne Personer,
bæres i Regelen af Amtskommunen. —
Nedenstaaende Tabel viser Antallet af Understøttede samt
Fattigudgifterne (med særskilt Opgave over
Pengeskattens Størrelse) i Aarene 1851—75. (For
Aarene 1851—65 er Opgaverne imidlertid ikke
fuldt nøiagtige, hvad Antallet af Understøttede
angaar).

Gjennemsnitlig for Aarene	Antal Understøttede.	Procent af Befolkningen.	De samlede Udgifter til Fattigvæsenet.	Hvoraf Pengeskat.
			Kroner.	Kroner.
1851—55	64,437	4.4	2,504,456	926,672
1856—60	64,882	4.2	3,152,900	1,334,552
1861—65	74,867	4.5	4,079,504	1,885,348
1866—70	68,527	4.0	4,905,148	2,648,656
1871—75	62,669	3.5	5,333,744	2,951,616

Medregnes de til visse Klasser af de Understøttede
hørende Familiemedlemmer, udgjør det samlede
Gjennemsnitsantal af Understøttede 164,848 (9,6
pCt.) i 1866—70 og 139,445 (7,9 pCt.) i 1871—75.
Af Tabellen fremgaar, at Udgifterne til
Fattigvæsenet stadig er vedblevne at stige, uagtet Antallet af
Fattige i de sidste Aar er gaaet ned.

Fatum, lat., Skjebnen, den blinde
Nødvendighed, hvorfor alt maa bøie sig. Troen paa en
saadan uimodstaaelig Magt har til forskjellige
Tider spillet en Rolle i de forskjellige religiøse og
filosofiske Systemer.

Faubourg (udt. Faabur), fr., Forstad til en
By. En bekjendt Forstad til Paris er Faubourg
St. Germain.

Fauchald, Peder, norsk Politiker, f. 1791 paa
Thoten, nød som ung tarvelig Skoleundervisning,
men skaffede sig ved Læsning ikke ringe
Kundskaber. Han gjorde sig snart bemærket blandt sine
Sambygdinger og blev betroet en Række
kommunale Hverv. 1830 blev han Storthingsmand for
Kristians Amt. Som saadan arbeidede han ivrig
for Formandskabsinstitutionens Indførelse, for større
Sparsomhed i Anvendelsen af Statens Midler og
for Beskyttelse af ben indenlandske Produktion.
Flere af ham fremsatte Lovforslag er blevne
antagne af Storthinget. Som et Exempel paa hans
humane og frisindede Politik kan anføres, at han
var en af de yderst faa Bønder, som fra først af gav
sin Stemme til Ophævelsen af Grundlovens Forbud
mod Jøders Ophold inden Riget. Han døde 1856.

Faucher, Léon, fransk Statsøkonom og
Publicist, f. 1803, d. 1854, beskjeftigede sig tidlig
med arkæologiske og filologiske Studier, blev
derefter Redaktør af „Temps“, „Courrier français“
og „Constitutionnel“, paa samme Tid som han
optraadte som statsøkonomisk Forfatter. 1846
blev han Deputeret, i hvilken Egenskab han
sluttede sig til Oppositionen og arbeidede for
Frihandelen, hvilken han ogsaa behandlede i en Række
opsigtvækkende Artikler i „Siècle“ og „Revue des
deux mondes“. 1848 blev han Medlem af den
konstituerende og den lovgivende Forsamling og
efter Louis Napoleons Valg til Præsident
Indenrigsminister. 1849 traadte han tilbage, men var
igjen Minister 1851, indtil kort før Statskupet.

Faucher, Julius, tysk Statsøkonom, f. 1820,
d. 1878, optraadte tidlig som Adam Smiths
Tilhænger med statsøkonomiske Skrifter, var 1848
Medlem af Toldparlamentet i Frankfurt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>