Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finans- og Tolldepartement
forvaltning, Betegnelse for famtlige de Anord
ninger, Indretninger og Foretagender, forn angaar
Statens Indtcrgter og Udgifter, og navnlig de
Foranstaltninger, som har til Hensigt at tilveie
bringe Ligevegt i Statsbuogettet. — Finansmini
sterium, Finansdepartement, den øverste
Forvaltningsmyudighed i Fwanssager, bestyres af
en Finansminister. — Finanslov kaldes i
enkelte Lande enhver Lov, som angaar Statens Ind
tcrgter, navnlig Skatter og Told; i Danmark det
af Rigsdagen bevilgede Budget.
Finans- ogTolddepartement, etafdennorfie
Regjerings-Departementer, under hvilket lMer: Be
styrelsen af Statskassens Midler og Statens Eien
domme, Skovvcrsenet, Skattevcrsmet (med Undtagelse
af det kommunale) samt Penge», Mynt- og Told
vllsenet.
Finderup, en liden Kirkeby i Jylland, ca.
1 Mil sydvest for Biborg. Her blev Erik Gliv-
Ping afMarflStig og elleve sammensvorne Adels
mcrnd myrdet Natten til 22de Novbr. 1286.
l^iue, italienfi Form af det latinjke Knis,
Ende.
Finerer kaldes de til tynde Plaoer (ned til
V 2Linies Tykkelse) udstaarne finere Trcrsorter,
Mahogni, lalaranda, N^ddetrcr osv., som bruges
til Belcrgning af finere Mpbler, Pianoforter osv.
De fineste Finerer er de saakaldte italienske
Njsd definerer, som faaes af et Trer, der vorer
i hele Sydeuropa. Det stjcrres navnlig i Paris
og forsendes derfra til hele Fastlandet. — Ma
li 0 gni finer er fkjcrres for største Delen Paa
Kniv i Hamburg. — lakarandafinerer stjcrres
med Sag og Mvirkes i størst Udstrcrkning i Frank
rige. — Finerer af Ibenholt, Rosentrcr og
lignende anvendes til Indlcrgning af de fineste
MMer. 3 Norge findeS et Finirskjcrreri (i
Kriftillnill).
Finesse, Finhed, Nobelhed; fin, starp Tcrnk
ning; sin, godt stjult List.
Fingal, Fin Mac Cumhail, Helten i irste Folke
sagn, var iftlge disse Ossians Fader. Han levede
i det 3die Aarh. e. Kr.; senere blev han i lM
fiotfie (gcrlifle) Folkesagn knyttet til Morven. I
de stotste HMande bcrrer Ruiner og Huler hans
Navn. — Fingalshulen, en af Europas stjMnefte
Huler, paa den til Hebriderne hprende V Staffa
ved Skotlands Vestkyst. Den er ca. 340 Fob lang,
ca. 50 Fod bred ved Indgangen og ca. 18 Fad
bred i det Indre, ca. 110 Fod W ved Indgangen
og ca. 63 Fod i det Indre. Dens Voegge dannes
af BafaltsMer. Den ligger saa lavt, at Havet
treenger md, saaledes at Bunden er overfiydt.
Bed en stadig Dryppen fra Taget fremkaldes en
egen dcrmpet Lyd i den dybe Hule.
Finger, hos Mennesket og Aberne de Gribe
redflaber, som udgaar fra Mellemhaanden.
Fingerbstlle, se Rcrvebjelde.
Fingere, opdigte. udtcrnke, foregive; satte, an
tage for Exempels Skyld.
Finhval, fe Hval.
Finiguerra, Maso (egentl. Tommaso di), be
rømt italiensk Billedhugger og Guldsmed, levede i
Florens i Midten af det 15de Aarh., arbeidede
som Lorenzo Ghibertis Elev paa Bavtifteriets be
rømte Mlige Broncedjilre (paabegyndte 1425, fuld
endte 1452) og forfcrrdigede forlohanneskirkens Alter
en Metalplade, hvori Jomfru Marias Kroning er
Finland
nielleret (se Niello) med stor Kunst. Bed et Tilfcrlde
fial han, efter enkelte, verre kommen paa den Tanke
at tåge et Aftryk af denne Plade paa Papir, og stal
saaledes verre bleven Kobberftikkerkunstens Opfinder.
Finistere (udt. Finistaer), Fcankriges vest
ligste Departement, 120 Kv.mil stort, med ca.
640,000 Indb., hvis vigtigste Ncrringsveie er Ager
brug, Fcrdrift, Bergverksdrift og Fifieri (navnlig
Sardelfiste). Det deles i 5 Arrondissementer.
Hovedstad Quimper.
Finisterre, sp. Nabo riniBwrrs, d. e. Landets
Ende, det gamle ?romc»iltc>riuli> Spå
mens nordveftligste Pynt, i Provinsen CoruQa, be
kjendt ved Englcrndernes Sjpseire, over Franst
mcrndene 1747 og over de forenede Franstmcrnd
og Spaniere 1805.
Finke (^linzilla), Slcegt af Spurvenes Fa
milie, adftiller sig fra de øvrige Spurvefugle ved
sit tykke Neb og derved, at Overnebbet er ligesaa
bredt som Undernebbet. Finterne lever af Plante
frø og Kjerner, en Del ogfaa om Sommeren af In
sekter; de ruger i Kratfiov og samler fig omHMen
i Mrre Flokke. De er i Almindelighed gode Sangere,
hvorfor fiere Arter holdes som Sangfugle. Til
Finkestcrgten hprer: Husspurven eller Graaspinken,
GrMfinken, Svenflen eller GrMirifien, Bogfinken,
Bjergfinken, som om Sommeren er hyppig i Birke
tierne tilfjelds i Norge, Torniristen, der er almin
delig i det sydlige Norges lavere Egne, Graa
irifien, som i Norge blot findes om Sommeren
i de nordlige Fjeldtrakter, Sisiken og Stilitsen,
den smukkefte af Finterne; den har karmosinr^d
Pande, Kinder og Strube, og sorte Vinger med
en lysgul Flek over Midten. Den bedste Sanger
af Finterne er Kanarifuglen (f. d.).
Finland (finst Buumi eller Buomsniu»a), rus
sist StorfyrftendMme med egen Forvaltning og
egne Love, 6,835 Kv.mil stort med ca. 1,883,000
Indb., af hvilke ca. 265,000 er Svensker, 6,000
Russer, 5,000 Lapper, 1,200 Tystere og Resten
Finner. Det omgives i Syd af den Finske Bngt,
i Best af den Botniste Bugt og Sverige, i
Nord af Norge og i Bft af de russiske Gu
tternementer Arkllngelss, Olonetz og Petersburg.
Finland danner en i det hele jevn HFislette as
5—700 Fods MiddelhKoe; den firaaner temme
lig brat ned mod den Finske Bugt, mere jevnt
mod Veft, og scrnker sig ncrften umcrrlelig mod
Nord og Vft, medens den i Nordvest hcrver sia
op mod de standinaviste Bjerge til en H^ide as
henimod 2,000 Fod. Den bestaar af en sammen
hcrngende Granitmasse, hvorfra hcrver sig enkelte
lave Klipper, og er saa vandrig, at omtrent en Tre
diedel af Landets Overstade bestaar af Sj^er eller
Myr. Kyfterne er meget udtungede og iscrr i Syd
omgivne af en tcet Skjcergaard. De betydeligste
Indsj^er er: Lad og a, af hvilken den vestlige Del
skjcrrer ind i Finland, Saima, som gjennem
Vuoksenelv har 3Wb M Ladoga, PLjjane, som
ligger i det Indre af Landets sydlige Del og
gjennem Kymeneelv har Astpb til den Finske
Bugt, Nastijarvi, der gjennem Kuomo har
Aftfib til den Botniste Bugt, UleaW med Ulea
elv,Enaretrask,som vedPaSvikelv,Grcendse
ftod mod Norge, har AM til Varangerfjord,
m. fl. De ftMe Elve foruden de ncrvnte er
Tornea, fom tilligemed sin Bistod Muonio
danner Grcrndfen mod Sverige, og Tanaelv.
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
