Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finmarkens Amt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finmarkens Amt
som et Stykke danner Grandsen mod Norge.
Klimatet er Oplandsklima med varme Somre og
strenge Vintre. Finland har store Skove, isar af
Bartraer, og dets SjM udmcrrker sig ved stor
Fiflerigdom. I den sydligere Del af Landet dri
ves ikke übetydeligt Agerbrug, ligesom Fadriften
i den ftprste Del as Landet er af megen Betyd
ning. I Nord er Renen det sedvanlige Husdyr,
medens de almindelige Husdyr findes i Syd. Af
vilde Dyr forekommer hyppigst Bj^rn, Ulv og
Elg. Skovene har Rigdom paa Fuglevildt. Af
Mmeralriget findes isar Jern, Kobber og Bly.
De vigtigste Ncrringsveie er: Agerbrug, Fcrdrift,
Bergverksdrift, Skovdrift, Sjøfart og Handel.
Landets Forfatning er iftlge Regjeringsformen af
1772 og Sikkerhedsakten af 1789, bekraftede af
den russiske Keiser, representativ; Nationalforsam
lingen, Landdagen, som kun sammentrader efter
Keiserens Bestemmelse, bestaar af Reprasentanter
for de 4 Stander: Adel, Geistlighet», Borgere og
BMder. Landets Meste Myndighed er Senatet,
som har sit Sade i Hovedstaden, Helsingfors,
og i hvilket Guvernøren f^rer Forsadet. I ad
ministrativ Henseende deles Finland i 8 Guverne
menter: Nyland, Abo, Tavaftehus, Vasa, St. Mi
kael, Viborg, Kuoftio og Uleaborg. Udstrivningen
til den russiske Arme er liden og Vcrrnepligten i
det hele meget let; Fcrftningerne har russisk Gar
nison. Oplysningen er god, isar den hpiere, som
fremmes ved et Universitet i Helsingfors og ved flere
larde Skoler. De HKere Klassers Dannelse er
svensk, ligesom Svensk lige til den sidfte Tid har
varet Landets Bogsprog. I den senere Tid har
dog en ftark national Sprogreisning fremkaldt en
saa betydelig Bogavl paa Fmsk, at den nu, hvad
de aarlig trykte B^gers Antal angaar, overgaar
den, som strides og trykkes paa Svensk. Den
overveiende Del af Befolkningen bekjender sig til
den evangelisk-lutherfle Tro, medens et Faatal
tilhører den grafie Kirke. I geiftlzg Henseende
deles Landet i 3 Bispedømmer (Abo, Borga
og Kuopio) med 37 Provstier og 211 Paftorater.
— Finland var oprindelia delt mellem flere for
skjellige finske Stammer, mdtil det i det 12te og
13de Aarh. efterhaanden blev erobret af Sven
fierne, som udbredte Kristendommen, svensk Sprog
og Kultur i Landet. Det udgjorde en Provins
af Sverige og ftyredes i Regelen af en Stat
holder. Som Sveriges Grandseprovins mod
Rusland led det meget i de hyppige Krige mellem
disse to Lande. Peter den store vandt ved
Freden til Nystad 1721 en. Del af det sydlige
Finland, og ved Freden til Abo 1743 maatte Sve
rige atter afstaa en Del. Efterat den saakaldte
finske Krig mellem Rusland og Sverige var
endt med Sveaborgs Fald 7de April 1808, blev
hele det svenske Finland ved Freden til Fredriks
hanm 1809 afstaaet til Rusland. Den russiske
Keiser lod Finlands gamle Rettigheder og Fri
heder beståa i Formen, ligesom dets Religion blev
uantastet; men Landets Styrelse har ikke desto
mindre lige til den sidfte Tid varet egenraadig og
tyrannisk. Finland er imidlertid den russiske Pro
vins, som nyder stM Frihet», og under denne
har det jevnt havet sig fra den Elendighed, hvori
den finske Krig styrtede det.
Finmarkens Amt, Norges nordligste Lands
del, ligger i Tromsø Stift og omgives i Nord
Finmarkens Amt
af Nordishavet, i Vft og Syd af Finland og
i Veft af Tromsø Amt. Det har en Langde
fra Vest mod Ost af ca. 50 Mil, og dets største
Brede fra Syd mod Nord er 40 Mil. Stør
relsen er 371 Kv.mil, og Follemangden 24,200.
Medens Amtet saaledes har den Drste Udstrak
ning af alle Rigets Amter, har det den mindste
Follemangde. Finmarkens Amt bestaar for det
meste af et Pde og ufrugtbart HMand, som ved
Kysten styrter brat ned mod Havet. Som F^lge
heraf er det nasten udelukkende Kyststrekningen og
Verne, som er skikkede for Beboelse, og kun langs
de stirre Vasdrag ftrakker Bebyggelsen sig nogle
faa Mil op fra Sjøkanten. Amtet deles sedvan
lig i Veft- og Vstfinmarken, hvilke i geologisk
Henseende er hinanden aldeles ulige; medens
Beftfinmarken har spidse og takkede Fjelde og er
omkranset af en Rakke Ver, er Vftfinmarkens
Fjeldmasse (med Undtagelse at Sydvaranger) en
lav, ovenpaa naften aldeles stad Fjeldryg, ligesom
Kysten er uden Ver. Amtet har talrige Florde,
af hvilke de vigtigfte er: Altenfjord, Pors
angerfjord (ca. 15 Mil lang), Laxfjord,
Tanafjord og Barangerfjort». Af Verne
kan navnes: SFrFen, Seiland, Kvalfl og
Magert Flere stirre Basdrag gjennemftrMmer
Amtet, saaledes Pa svikelv, som kommer fra
russisk Lapland og ved sit UdlM danner Grandsen
mellem Norge og Rusland, Tanaelv, hvis øverste
LM ligeledes er ßigsgrandse. Laxelv og Alten
elv. Alle er meget ftsterige; isar er Tanaelven
bekjendt for sin Rigdom paa Lar. Stirre Ind
sjf<er findes derimot» ikke. De store HMeldsvidder
bruges udelukkende af Lapperne, fom her drager
om med sine Renhjorder. — Finmarkens Amt
deles i administrativ Henseende i 5 Fogderier;
Alten, Hammerfest, Tanen, Varanger og Vart»?.
Det har 17 Herreder og 3 Byer: Hammerfest,
Vard^ og Bads?. I Mdiciel Henseende deles
det i 5 Sorenskriverier, og i geistlig Henseende ud
gj^r det 3 Provstier og 14 Prestegjeld. Befolk
ningen er dels Nordmand, dels Lapper (Fastboende
eller Nomader, 7,000), dels Finner (Kvaner, 4F00).
Hovednaringsveien er Fiskeri, hvortil kommer lidt
Kvagavl; Agerbrug og Stovdrift er af mindre
Betydning, og Industrien staar paa et temme
lig lavt Trin. Det som oftest rige Torsse
fifle om Vaaren (Loddefisket) samt Sommerfisket
(Torst, Sei osv.) ftges af en Mangde udenfor
Amtet boende, endog af Folk fra Stavangerkanten,
fra Finland og Rusland. Kvagavlen vilde paa
mange Steder kunne give et meget ftnnende Ud
bytte, da Amtet er rigt Paa ftodige Grasgauge;
men Fiskeriet lagger saa stort Beslag paa Be
folkningens Opmarksomhed, at den i Regelen
vanskjMes. Agerbruget kan paa Grund af den
nordlige Beliggenhed og det barske Klima ikke
drives med Held. Dog kan Rodfrugter (Po
teter, Naper) i varme Aar overalt opnaa fult»
Modenhed, og enkelte Steder (f. Ex. Alten) dyr
kes ogsaa Bya. I de stirre Fjorde og langs
Elvedragene, isar i Sydvaranger, Tanen og Al
ten, findes ikke übetydelige Skove af Birk og
Fure; men Befolkningen maa alligevel faa Største
delen af sit Travirke fra Rusland, da de uvel
somme og mennesketomme Egne vanskeliggjør
Fremdriften. Til Brandsel bruges naften udeluk
kende Torv, hvoraf der paa de fleste Steder er Over<
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
