Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finmarkens Amt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finmarkens Amt
fiod. Af Bergverker har Amtet et, nemlig Altens
Kobberverk, som nu eies llf et engelft Kompagni.
— Finmarkens Amt udgj^r en Del af de Gamles
?inuiusrk og var i tidligere Tider udelukkende be
boet af nomadiferende Lapper. Allerede Harald
haarfagre kravede Skat i Finmarken, og Finnef
crrden" eller Retten til at opkrave denne Skat,
som de norste Konger scrddanlig overdrog til de mag
tigste af sine Undergivne, var en indbnngende For»
retning, som de norske Stormand ofte ftredes om.
I den aldfte Tid hMe Finmarken saaledes ikke til
det egentlige Norge; da det var blevet erobret af
de norske Konger, blev det hele betragtet som den
norske Stats Eiendom og indtog derfor ikke en
sideordnet Stilling til de øvrige Landsdele. Grun
den hertil var sandsynligvis den, at det ikke havde
fastboende Indbyggere, som eiede scrrflilte, af
grandsede Dele af Grunden, hvorfor Staten tillagde
fig Eiendomsretten til denne. Dette Forhold har be<
stemt denne Landsdels økonomiske og Kulturhistorie
lige til den fidste Tid. Bed Haalogalanoingernes
hyppige Røvertog til Bjarmeland (s. d.) blev Fin
markens Be Kyster mere og mere bekjendte, og
enkelte Nordmcrnd bosatte sig der. Fra det 14de
Aarh. begyndte de driftige bergenske Kj^bmand
at fcrste sin Opmarffomhed paa det fisterige Fin
marken, og lidt efter lidt tilrev de sig Enehande
len der. Talrige Fiskevar oprettedes, og Folle
mangden tiltog hurtig, dels ved Indvandring
ftndenfra, dels ved at en stor Del Lapper opgav
sit Nomadeliv og bosatte sig som Fiskere. Dog
maatte Kolonisterne, iscrr i det 14de og 15de
Aarh., udftaa meget af russiste Røverbander, hvem
den tiltagende Velstand lokkede, og som for frem
med Mord og Brant». Til Vcrrn mod Russerne
opfMes Fastningsverker paa Barg^l (Bard^hus),
ved Hammerfest og i Alten (Altenhus), af hvilke
kun det f^rstnavnte endnu er til. BMderne ftrte
i egne lagter sin Fifi til Bergen og Trond
hjem og håndlede ogsaa direkte med Udlandet.
Denne Handel ftgte Bergenserne at hindre, og
det lykkedes dem ogfaa 1562 at udvirke kongeligt
Forbud mod, at fremmede Skibe bes^gte Fin
marken, hvilket imidlertid 1609 under visse Be
tingelser blev tilladt. Antallet af Fastboende til
tog stadig; 1589 havde Finmarken 17 Kirker med
12 Prester. Fiskeriet optog imidlertid saa ude
lukkende Indbyggernes Opmcrrksomhed, at de
glemte at sikre sig Besiddelsen af de store Fjeld
vidder inde i Landet. En F^lge heraf var, at
Russerne efterhaanden bemagtlgede sig store Strak»
ninger af det østlige norske Finmarken, saaledes
en Del as HalvMn Kola. 1680 blev Finmarken
bortforpagtet til de bergenske KWmand for 200 Rdl.
aarlig og med Ret til at bestikke Fogder og andre
offentlige Betjente. Under de. egenmcrgtige KjM
mands Herredømme gik Folkemangden tilbage,
Handelen aftog, og Distriktet udarmedes. Hvor
vilkaarlig Bergenserne for frem, kan Mimes deraf,
at Styrelsen ved en Forordning af 1685 fandt
det n^dvendigt at forbyde dem »at flytte Ind
byggerne fra et Prestegjeld i et andet efter eget
Behag." Senere blev Finmarken delt i 7 Di
strikter, som bortforpagtedes sarfkilt. Fra 1702
til 1715 indehavde atter et Interessentstab af
bergenske KWmand den finmarkfle Handel, indtil
den i det sidstnavnte Aar blev given fri for alle
i Bergen og Trondhjem samt i Scenene boende
Fwmarksvors
Borgere. Denne for Handelen gunstige Tilstand
vårede imidlertid kun til 1729, fra hvilket Aar
Handelen blev dreven dels af københavnske Han
delskompagnier og dels for kongelig Regning, ind
til den ved Forordning af ste Septbr. 1787 blev
aldeles frigiven fra 1789. Finmarkens Grcmdser
mod Svenge blev bestemte ved Grandsetraktaten
af 7/18 Oktbr. 1751, hvorved den Me Del af
Tana Basdrag blev Distriktets Grandse mod Bst,
og Kautokeino samt Asjuvara Menigheder eller
Finmarkens sydlige Del kom under Norge. An
gaaende Grcendsen mod Rusland vedble» frem
deles at herske Tvist, som Mft endelig bilagoes
ved Grandse-Konventionen af 14/2 Mai 1826.
I den ftrste Halvdel af det 18de Aarh. begyndte
russiske FartMr at beftge Finmarkens Kyster,
dels for at fiste, dels for at drive Handel, og lidt
efter lidt opstod saaledes den for Finmarken scm
gavnlige Russehandel. Denne blev , Begyndelsen,
tildels paa Grund as Klager over Fornærmelser af
Russerne, forbudt, hvilket imidlertid ikke kunde
hindre, at en udstrakt Småhandel fandt Sted,
hvorfor fri Handel med Russerne blev tilladt ved
et Restr. af 1783. Bed Resol. af 1775 blev Selv
eiendom indfM i Finmarken, idet enhver, som
vilde nedsatte sig der, ved den navnte Resolution
hjemledes Ret til, uden Betaling, af Amt
manden at faa udvist den fornødne Grund, paa
Betingelse bl. a., at Pladsen skulde bebygges.
Ogsaa paa andre Maader s^gte Styrelsen at op
muntre til Indvandring; saaledes tilstod Fordn.
af 20de Aug. 1778 Indflyttere flere Sarrettig
heder, enkelte endog den, at de skulde vare al
deles fri fra deres forrige Kreditorers Fordringer
og Tiltale," faalange de opholdt sig i Finmarken.
Den sidste Foranstaltning var antagelig den, som
virkede kraftigst. Størsteparten as Indflytterne
bestod hovedsagelig af Folk, som af en eller anden
Grund var komne paa Kant med Samfundet
langer sydpaa, og som derfor enten forviste sig
felv eller af Omstandighedernes Magt blev for
viste. At endog selve Styrelsen betrllgtede denne
nordlige Landsdel som et Slags Sibirien frem
gaar bl. a. af den Omstcendighed, at Tj>
nefte for Kost og Klcrder i Finmarken" var en
ikke sjelden anvendt Straf. Handelens Frigivelse
1789 medførte et Opsving i Finmarkens Kaar,
og Distriktet gjorde ikke ringe Fremskridt i Velstand
og Belvcrre. Krigsaarene 1807—14 satte det
imidlertid ftarkt tilbage: Folkemcengden minkede,
Handelen og paa fiere Steder plyndrede
Englanderne den vargel^se Befolkning. Disse
Ulykker kunde Finmarken saa meget vanskeligere
forvinde, som Folkets Oplysning og Moral stod
paa et yderst lavt Trin, pllll samme Tid som
Flertallet levede i en trykkende Afhangighed af
Handelsmcrndene. Statens farlige Omsorg for
Distriktet, navnlig siden 1830, har lidt efter lidt
bragt det til atter at have sig. Handelen og
Fisterierne er ordnede ved Scerlove af 1830, Re»
ligions- og Folkeundervisningen er bleven for
bedret, Postvasenet og Samfoerdselsmidlerne lige
saa, og Felgen heraf har varet, at Befolkningen
med stigende Dygtighed og Kraft har forstaaet at
udnytte Distriktets naturlige Rigdom.
Finmarkspors (l.s<lum pawstre), en alenh^i,
grenet Bust med en ftark, krydret Lugt, jevnbrede,
stive Blade og hvide Blomster paa lange Stille i
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
