Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<?
Men
sit storartede Udbytte fortjener narmere at omta
les: Sild- og Torskefiskerierne. Begge
disse Fiskearter, Sild og Torst, indfinder sig til
visse Tider af Aaret ved Norges Kyster i enorme
Masser, dels for at gyde (lege), dels paa lagt
efter andre Sjpdyr, som danner deres Fjsde.
Herefter inddeles igjen ethvert af disse Fiske
rier i 2 Slags, der indtreffer til forskjellige
Tider af Aaret. — Hvad for det fyrste Silde
fifkerierne angaar, saa gaar deres Historie saa
langt op i Tiden, som overhoved paalidelige Ef
terretninger håves. Paa flere Steder i de gamle
Kongesagaer omtales saaledes Sildefifierierne ved
Norges Vestkyst og deres store Nytte for Kystbefolk
ningen der. Det var dog ftrst efterat man havde
lcert at nedsatt^ Silden, at disse Fiskerier fik sin
egentlige Betydning for Norge, idet det vundne
Udbytte derved ogsaa kunde blive stikket til Ud
ftrfel. Det vigtigste Sildefisken er det saakaldte
Vaarsildfiske, som forefalder i de sprste Maa
neder af Aaret (Januar, Februar og Begyndelsen
af Marts), da Silden i store Masser kommer md
til Kysten for at gyde. Det er vesentlig Strak
uingen fra Stavanger til Stat, som er det egent
lige Vaarsildfelt; dog har i enkelte Aar ogsaa
Vaarsildfiste vcrret drevet saavel nordenfor Stat
(SMd> og Nordmøre) som sMdenfor Stavanger
llige til Ekerfund og Flekkefjord). Som de bedste
Vaarsildpladse maa ansees Fiskevarene paa og i
Nerheden af Karmjsen (i ftndre Distrikt) og Kinn
(i nordre Distrikt). Vaarsilden fanges dels ved
Not, dels ved faftftaaende Garn; i de senere Aar
har man ogsaa efter Englandernes og Hollendernes
Erempel begyndt at anvende Drivgarn, hvormed
man har kunnet fange Silden ogfaa lengere ude
i det aabne Hav. Det famlede aarlige Udbytte
af Baarsildfisteriet kan i Gjennemsnit ansattes til
600,000 TMder, hvoraf omtrent 100,000 Tdr.
forbruges i selve Landet, medens Resten udfMes.
Dog varierer Udbyttet meget i de forskjellige Aar ;
ja der har varet lange Aarrcrkker, hvori Baarsild
fiskeriet kun har givet et meget lidet eller nesten intet
Udbytte. En saadan mislig Baarsildperiode er
netop i de senere Aar fra 1870 indtruffet. Markeds
pladsene for Baarsilden er vcrsentlig Byerne ved
BsterMen. Ncer bestcegtet med Vaarsildfistet er
det saakaldte Storsildfiske ved den nordlige
Kyst. Det foregaar i Regelen adskillig tidligere,
nemlig i Maanederne Oktober, November og De
cember. Storsildm stader i Almindelighed ftrst
under Land ved And^en og Besteraalen, norden
for Lofoten, hvorfra Stimene kan forfølges mere
eller mindre langt sydover langs Helgelandskysten.
Tette Fiskeri er endnu langt mere variabelt end
Vaarsildfiflet, og det er egentlig ftrst i den nyere
Tid, at det har faaet nogen Betydning. Efter
i nogen Tid at have givet et meget anseligt
Udbytte, er det i de sidfte Aar ganske og aldeles
slaaet feil. De faakaldte Sommersild fis te
ri er drives i Sommer- og HMmaanederne, i
Almindelighed i Juli, August og September, da
Silden gaar md i Bugter og Fjorde paa lagt
efter forskjellig Slags Aate (vcesentlig smaa Krebs
dyr), hvoraf Sjsen da vrimler. Dette Fiskeri
drives saagodtsom langs hele den norske Kyst; dog er
Trondhjemsfjorden og Helgelandsfjordene anfete
for de bedste Fistepladft. Da Sommersildens
ludsig, baade hvad Tid og Sted angaar, er yderst
Fissen
uregelmessigt og überegneligt, kan heller ikke Ud
byttet af dette Fiskeri paa langt nar maale sig
med Vaarsildfistets. Sommerstiden giver dog
en meget bedre Vare end den betydelig magrere
Vaarsild og udbringes derfor ogsaa til meget
Were Priser. Saavel Vaarsild som Storsild og
Sommersild tilhører en og samme Fiskeart (Olu
pe» Kal-suzus), og de forskjellige Benevnelser,
man her i Landet bruger, har kun Hensyn, til
Kvaliteten og Tiden, hvori den sistes. Derimot»
er den faakaldte Brisling en forskjellig Fiskeart
(Olupea BprawiB), der aldrig naar den Størrelse
som den egentlige Sild. Ogsaa efter denne lille
Sildeart drives adstilligt Fiskeri ved Norges Kyster,
navnlig syd paa Landet. I Kristianiafjorden, hvor
den gaar under Benevnelsen Ansjossild, fanges
faaledes om Sommeren ikke saa smaa Kvanta af
fortrinlig Beskaffenhet». Foruden hvad der i fersk
Tilstand forbruges i Landet selv, nedlegges ikke
übetydelige Partier som Ansjos og forsendes til
Üblandet. — I Pengeverdi kan det famlede aar
lige Udbytte af alle Norges Sildefiskerier settes med
et rundt Tal til den anselige Sum af 12 Millio
ner Kroner. — Torskefiskerierne kan i Be
tydning maale sig med Sildefisterierne. ja har
i de senere Aar endog givet et Wrre Udbytte end
disse. Torsken (Qa6us moi-rlma) er i Modset
ning til Silden egentlig en Bundfisk og lever i
Regelen spredt omkring paa Havbunden. Men
til visse Tider samler den sig ligesom Silden i
enorme Masser under Kysten, dels for at lege, dels
paa lagt efter anden Fisk, der tjener den til FMe.
Efter dette adskiller man 2 Slags Torskefiskerier, det
saakaldte Gaatfiste (af Gaat, at gyde) og Lodde
fisket. Det betydeligste Gaatfiske og overhoved
det betydeligste af alle vore Torskefiskerier er det,
som falder langs Indersiden af LofotFerne i
Maanederne Februar, Marts og den fyrste Halv
del af April. Dette er et af vore aarvisfeste Fiske
rier og har aldrig ganske slaaet feil, saa langt
op i Tiden man kan forfølge det. Der er
derfor ogsaa her aarlig en overordentlig Sam
menstimlen af Fiskere, hvis Antal i 1878 endog
gik op til 25,500, fordelte paa 5,200 Baadmand
staber. Fiskeriet drives i forskjellig Afstand fra
Land, indtil 2 Mil fra nermeste Fiskever, og fore
gaar dels ved HaandsnFre, dels ved Liner, dels ved
Garn. Det samlede aarlige Udbytte af Lofotftsteriet
kan i Gjennemfnit ansattes til 16 Millioner Torst ;
i de sidste Aar er Udbyttet endog gaaet op til 25
Millioner. Fissen tilvirkes dels som Klipfifl, dels
som Rundfifi (T^rfist). Som vigtige Biprodukter
erholdes Lever og Rogn, as hvilke den fyrste virkes
til Tran, medens den sidste nedsaltes og udfMs
vesentlig til Nordvestkysten as Frankrige til Brug
ved Sardinfisteriet. Fissen afskibes fra Fifleplad
fene med egne FartFier (dels lagter og Slupper,
dels med de faakaldte Nordlandsjegter), hovedsage
lig til Bergen, men i den senere Tid ogsaa delvis
til Trondhiem, Kristianssund og Aalesund, hvor
Fisken oplegges og sorteres til Udstibning. De
vigtigste Markedspladse for Klipfisten er Spanien
og Portugal, for Rundsisten Middelhavslandene,
iser Italien. For Tranen er Holland den bedfte
Markedsplads. Et lignende Gaatfiste som det ved
Lofoten drives ogsaa samtidig ved flere andre
Punkter af Kysten, ligefra Finmarken til Bergens
Heider; men paa intet andet Sted findes de
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
