Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeri
enorme Torstemasser som ved Lofoten. Meft
bekjendt er Gaatfifket ved SMdm^re, som har
vceret drevet med vexlende Held fra umindelige
Tider. Det andet Slags Torflefiskeri er det
saakaldte Loddefiske, som foregaar langs Fin
markens Kyster samtidig med Lofotfisket eller
umiddelbart efter dets Slut og udover til St.
Hans. Dette Fiskeri, som visse Aar kan give et
meget betydeligt Udbytte, er ganske og aldeles af
hcengigt af en mindre Fiskeart, den saakaldte
Lodde (Nal>otus arctious), som i talløse Skarer
indfinder sig under Kysten for at lege. Loddesti
merne forfølges af store Masser af Torst og andre
Rovfiske, der fraadser i Lodden. Fisket drives
hovedsagelig ved HaandsnMe og Liner, og til
disse sidste kan alene benyttes Lodde som Agn,
hvorfor ogsaa Fiskeriets Udbytte for en stor Del
er afhcrngigt af, hvorvidt der er rigelig Til»
gang paa Lodde. Men denne Fisk er ligesom
Silden meget uregelmcrssig i sin Forekomst, hvilket
ogfaa bevirker, at Hovedfisket i de forskjellige Aar
snart kan falde paa Vft- og snart ftaa Bestfinmarken.
Loddetorsken virkes dels til Rundfifl, dels ned
saltes den til Klipfisk; et mindre Parti nedsaltes
til Russefisk", der afhentes af russiske Far
t^ier. — Bed de saakaldte Bankfiskerier,
som foregaar i Sommermaanederne med dertil
farlig indrettede Daksfartpier (Bankst^iter) vaa
de yderste Havbanker, ofte 10—20 Mil fra Land,
opfifies ogsaa ikke übetydelige Kvanta Torst (den
saakaldte Bank- eller Revtorfl); men dette Fiskeri
gjelder ved Siden deraf ogsaa andre Fistearter,
navnlig Lange, Brosme og Kveite. Det
mest bekjendte Bankfisken er det, som drives paa
den siden gammel Tid berømte Fisteplads Stor
eggen, vest for Aalesund. Ide senere Aar har
flere Fart^ier, isar fra Finmarksbyerne, begyndt
at drive Torskefiske ved Spitsbergen, hvilket i Re
gelen har vift sig at vare lønnende Foretagender.
— Af andre med Torsten narmest beslagtede Fiste,
hvorefter Fiskeri drives, maa fremhaves Seien
(6a<iiiB ««l-bonariu»), som navnlig ved Nordland
og Finmarken i Sommermaanederne fanges i be
tydelig Mangde. Foruden HaandsnFre (Dorg) be
nyttes til dette Fiskeri saakaldte Synkenoter (Sekke
n^ter) samt tildels Dragnoter (Strandnpter), hvor
med ofte rig Fangstkan erholdes. Seien virkeshoved
sagelig kun som Rishoer, der udf^res til Sverige,
eller scrlges til Russerne, som salter den. Dens
Lever er meget vardifuld og giveren god Tran. I
en yngre Alder gaar Seien under forskjellige Navne,
som Mort, Palemort, Pale, Smaasei, Stabbesei, og
fanges langs hele Kysten. Af forholdsvis mindre
Betydning er Fifkerierne efter Hyse, Lyr, Hvi
ting, Flyndre, Uer eller Wdfist og andre
ncrr bestagtede Arter. — Et Fiskeri, som i den
nyere Tid har taget et betydelig Oftsving, er Ma
krelfiskeriet, der foregaar langs Norges fydlige
Kyst fra Slutningen af Mai til Begyndelsen af
Juli. Makreleil (8oolnb«r zeombrus) er ligesom
Silden en omstreifende Fisk, som gjerne holder sig
lige i Overflllden af SjFen, hvori den med stor
Fart boltrer sig, saa man allerede paa betydelig
Afftand kan se Stimene. Fiskeriet drives mest
med Dcrksbaade i stirre eller mindre Afftand fra
Land ude i det aabne Hav, hvor Makrelftimene
anstiller sin Leg; som Redftaber benyttes nu for det
meste Drivgarn, sjeldnere Dorg. Størsteparten
Men
af den fangede Makrel bliver, faasnart den er
bragt i Land, nedlagt i Is, hvorefter den afhentes
af engelske Fistestupper, som bringer den over
Nordsjøen til Londons Marked. Det samlede aar
lige Udbytte af dette Fiskeri kan i Pengeverdi
ansattes til ca. 1,600,000 Kroner. — Af andre
Fiskerier kan ncrvnes H a a k j a rri ngf i sk er i et, som
dels drives i de dybe Fjorde i det nordlige af
Landet, dels langt ude i Havet paa de ydre Banker.
HllllkjVrringen (!>^v^luB Kc>r«H>i3) er en Haiart,
som kan opnaa en meget betydelig Størrelse, og
som vcrsentlig lever paa stort Dyb, fra 100—300
Favne. Den sistes ved Hjelp af starte Haand
snFrer og alene for Leverens Skyld, der giver en
meget fin og vardifuld Tran. En rigtig stor
Haakjcrrring kan indeholde over 2 Tpnder Lever.
En endnu mere kjampemassig Haiart, Brygd en
(B<IV2.!UB iu2ximuB) var fpr i Tiden Gjenstand
for adskillig Fangst, isar nord i Landet; men den
er nu meget sjelden at se ved de norske Kyster. — Et
Fiskeri, som paa en Maade kan siges at staa midt
imellem Saltvands- og Ferstvandsfisterierne, er
L axe f iskeriet. Lllfen (Balluo galar) Norges adleste
Fiskefort, tilbringer sin fyrste Ungdom i fersk Vand,
Elve og Vasdrag, men gaar derpaa ud i Havet,
hvor den hurtig tiltager i Størrelse og Fedme.
Naar den stal forplante sig, maa den gaa op i
Elvene, og Erfaring har vist, at den netop s^ger
de samme Elve, hvorfra den er gaaet ud. Laxen
fanges paa forskjellig Maade. I Havet tages den
med Garn eller Not (isar er i de senere Aar de
saakaldte Kilenoter komne meget i Brug); naar
den gaar op i Elvene, rages den i Ruser eller
med Stang. Ved den i den nyere Tid iverksatte
kunstige Udklakning og Fredning af Yngelen har
dette Fiskeri, efterat det var starkt aftaget, igjen
taget sig adskillig op, og der udftres nu ikke übe<
tydelige Partier til Udlandet (navlUig England);
til Udftrsel nedlagges den i Is eller r^ges. En
lignende Levevis som Laren har ogsaa den saa
kaldte Sj^rret (salmn trutt»). — Man Pleier
ogsaa at regne til vore Fiskerier Hummer- og
Ostersfiskerierne, stjM de Dyr, som udgj^r
Gjenstand for denne Fangst, ikke er Fisk, men
h^rer til ganske andre Dyrgrupper, Hummeren til
Krebsene, Bstersen til Blchdyrene. Begge disse
Fisterier tilhører vasentlig kun den sydligere Del
af Kysten. I Finmarken er disse Dyr ganske og
aldeles ukjendte. Størst Betydning har for Tiden
Hulnmerfisteriet, som giver et betydeligt aarligt
Udbytte; Størsteparten af den fangede Hummer
afstibes til England. Det er sandsynligt, at ogsaa
Vstersfifieriet i en nar Fremtid vil- blive af vasentlig
Betydning for Norge. — Det samlede aarlige Ud
bytte af alle Norges Saltvandsfiskerier kan i Bard:
anslaaes til ca.2BMill. Kroner,hvilket Tal snarere er
for lavt end for HM sat. — Til praktist-vioenfiabelige
Underf^gelser af Saltvandsfiflerierne har der af
Storthinget i en tangere Aarrakke varet bevilget
de fornødne Midler. Undersf<gelserne har varet ud
ftrte for Sildefisteriernes vedkommende af afdMe
Stipendiat Axel Boeck, for de øvrige Fisteriers Ved
kommende af Professor G. O. Sars. Af sidftnavnte
har ogsaa under den 1879 afsluttedeNordhavSexpeoi
tion Underftgelser Fisterierne vedkommende varet
anstillede; Resultatet af disse ligesom af de tidligere
Unders^gelser har varet bekjendtgjorte i sarskilte til
Departementet for detlndre afgivne Indberetmnger.
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
