Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fizeau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fizeau
Lyset fra de mindste i Teleskopet synlige Stjerner
har brugt tufender af Aar for at naa Jorden.
Stjernerne viser forfijellige Farver; efter Befiaf
fenheden af deres Spektrum har man inddelt dem
i 4 Klasser. Den fprste Klasse, hvortil neesten
Halvdelen af Fixstjernerne lMer, og hvis Spek
trum viser alle Solens Farver, med noget mindre
Rpdt og Gult og mere Blaat og Violet, omfatter
Stjerner med hvidt Lys. Til den anden Klasse,
hvis Spektrum ganske ligner Solens, hFrer Stjer
ner med gulagtig hvidt Lys (ca. V, af samtlige
Fixftjerner). Den tredie Klasse omfatter Stjerner
med rMigt Lys og tildels foranderlig Glans,
og den fjerde Klasse, som er meget faatallig,
Stjerner med nersten blodrødt Lys. De navnte
foranderlige Stjerners Lys viser en vexelvis
Af- og Tiltagen, som man hidtil ikke har knnnet
forklare. — Undertiden danner to eller flere Fix
stjerner et System, idet de bevcrger sig enten den
ene om den anden eller begge med hinanden om
et falles Tyngdepunkt. Saadanne Stjerner kal
des Dobbeltstjerner; af stige kjender man
over 600. Forfijellige fra disse (egentlige) Dobbelt
ftjernerer de optiske Dobbeltstjerner, hvilke
for vori Die synes at staa hinanden nar, medens
de i Virkeligheden kan staa uhyre langt fra hin
anden. Dobbeltftjernernes Farver er hyppig for
fijellige; i Regelen er den største r^d, den mindste
blaa. — Ved Stjernehobe forftaaes en Samling
af et forholdsvis stort Antal Stjerner paa et Punkt;
for det blotte Vie ser de ud som en enkelte Stjerne;
i svage Kikkerter viser de sig forn lysende Taage
pletter, og kun i de ftarkeste Teleskopet kan de en
kelte Stjerner sees. Nogle af disse Stjernehobe,
af hvilke man har talt flere hundrede, indeholder
efter Herschels Beregning mere end 5,000 Stjer
ner. Melkeveien bestaar ogsaa af flere saa
danne Stjernehobe. Forskjellige fra disse er de
saakaldte Ta a gef lekk er, der stedfe viser sig som
en klar hvid Taage, og hvori det endnu ikke, selv
med de starkeste Instrumenter, er lykkedes at paa
vise enkelte Stjerner. Firstjernerne har ligesom
vor Sol en Egenbevagelse; men man hender
endnu ikle det Punkt, hvorom denne foregaar.
Undertiden fremtrcrder paa Himmelen nye, for
hen utjendte Stjerner, hvis Glans en Tid til
tllger for atter gradvis at aftage. Aarsagen her
til kjender man endnu ikke. Foruden Lys sender
Fixftjernerne ogsaa Varme til Jorden, dog kun i
saa ringe Mangde, at den alene med de fineste
Instrumenter kan paavises.
Fizeau (udt. Fisaa), Hipftolyte Louis, fransk
Fysiker, f. 1819, siden 1863 Inspektør ved den
polytekniske Skole i Paris, var den fyrste, som
ved Aors^g maalte Lysets samt den elektriske StrMs
Hastighed.
Fjalir, tidligere oldnorfi Navn paa en Del
af Firdafylke (Gaular famt de nuvcrrende Sogne
Askevold, Indre- og Ytre-Holmedal).
Fjelberg, Prestegjeld i SMdre Bergenhus
Amt, beftaar af Sognene Fjelberg, Aalund og Eid.
Fjeld, Prestegjeld i SMdre Bergenhus Amt.
Fltld, h>l<it Bjerg, farlig Bjerge eller Bjerg
marker, som stiger saa hpit, at Skovvexten ganske
eller nasten ovlMer.
Fjelddompap, se Dompap.
Fzeldstokfamilien (rolemoniaoeZe), Plante
familie med femdelt femhannet Blomst og treklap-
Fjlere
pet Kapselfrugt. — Fjeldflok, en aleuh^i, opret
Plante med blaa eller hvide Blomster i en opret
grenet Blomsterstand. Den findes ifcrr i Fjeld
trakter og dyrkes tildels som Prydplante. — Fjeld
pryd, en lav tuet Fjeldplante med altib grønne,
tungeformebe Blade; i Norge forekommer den isar
nordenfjelds.
gjelbljietpe eller Fjeldplyftre, d. f. f. Heilo.
Fzeldsyre, se Syrefamilien.
Fjeldtroft eller Graatroft, se Trost.
Fjeldvaak, se Vaak.
Fjer, et baandformet, spenstigt Legeme af ©taat,
hvis Elasticitet eller Spendkraft bruges til at
frembringe Tryk, til at vakke eller regulere Be
vagelsen i Uhre m. m. — Drivfjer, en spiral»
massig sammenrullet Staaltraad, som fortrinsvis
bruges til at satte Hjulverk i Gang. — Bare
fjere anvendes tit at afsvakke St^d. — Reak
tionsfjere staar under et Tryk og fomarsager,
naar dette oplMer, en kortvarig Bevagelse.
Fjer, Fuglenes Hudbekladning, ligner i sin Sam
menfatning Dyrenes Håar, men er i Regelen rigere
paa Kiselsyre. Man skjelner mellem D aksjer,
som beftaar af Ribbe og Fane og danner Fug
lenes t)bre Bekladning, og Dun, som sidder mellem
Dakfjerene, er finere og blidere og hovedsagelig
synes bestemte til Beskyttelse mod Kulden. Dun
fjer, hvortil f. Ex. Strudsfjerene h^rer, dan
ner paa en Maade en Overgang meSem ®æffjer
og Dun, idet deres Fane ligesom hos Dunen
beftaar af sine, btpbe, frufebe ©maafjer. Det
er forholdsvis faa Fuglearter, hvis gjer bruges
i sterre Maalestok; de anvendes som Sengefjer,
til Penne og tit Pynt. ©engefjer faaes hoved
sagelig af tamme Gjas, HMs, Duer m. fl. samt
Dunene as forfijellige SvMmefugle, faasom Edder»
fuglen, hvis Dun er den bedste til Fyld i Seng
klader. Dakfjerene forekommer i Handelen som
raa, afribbede eller hakkede. De Fjer, som plukkes
af levende Gjas, kaldes levende gjer eller
Sommergods til Forskjel fra dem, som plukkes
af stagtede Gjas, hvilke benavnes bø b c gjer
eller Vintergods. gjer af vildeGjas, Svaner
og Pelikaner er bedre end Gaafefjer. Svanedun
er meget dyr og bruges mest forn Pyntefjer lige
fom gjer af Gribbe, feirer, Marabustorken, Paa
fnglen, Strndsen, Paradisfuglen, forfljellige sEdel
falke m. fl. — Fjerpenne faaes af Svingfjerene
af de Drre Fugles Vinger, navnlig af Gjas,
Svaner og Ravne. — Fjerpelsverk kaldes be
med pulveriseret Kalk og Alun beredte Stind af
forfijellige Fugle navnlig Svaner.
Fjerbuskpolyper, fe Polyper.
Fzerdinger (florfiungar), de 4 Dele, t hvilke
Island dettes paa Haakon Jarls Tid. Nor<i
lendinga^ordungr udgjorde 4, Sunnlendinga-,
Austfirdinga- og Vestfirdingafjordungr hver 3
Thinglag. I 965 oprettedes paa Althinget de
saakaldte Fjerdingsdomme, en af ni Mand
bestaaende Domstol for hver Fjerding.
Fjord, en sterre, i Almindelighed i Forhold
til Breden langstrakt Indssjaring af Havet eller
en sterre Indsj^; undertiden ogfaa Benavnelse
paa en lang og smal 3_nbfjø(f. Ex. Randsfjord).
Fjordene, se Firdafylke.
Flotland. Prestegjeld i Lister og Mandals Amt.
Filere, Prestegjeld i 9?ebence§ Amt. I Preste
gjeldet ligger Byen Grimstad.
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
