Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fistetik
Fiffetik, se Stranduibe.
Fiskecrnder (Hl«rzii), Slcegt af sEndernes
Familie, med langt, rundt Neb, hvis Kanter er
besatte med spidse Sagtamder. Paa Hovedet har
de en Fjertop. Deres Kj^d er spiseligt, men
tranholdigt. De er gode Dykkere og lever ude»
luktende af Fifl. — Den store Fisk cand M.
HlOi-,«l»,nBer) har r^de Ben, rpdt Underneb og tyk,
kort Nakkekam ; Hannen er sort og hvid med svovl
gult Underliv, Hunnen afiegraa med rødbrunt Hoved
og hvid Hage. Mest almindelig er den mindre
Fiske and, med tynd, lang Nakkekam og hvidt
Underliv.
Fiskumfos, et anseligt Vandfald i Namsenelv,
Nordre Trondhjems Amt.
Fiskus (af lat. Fiscus Pengekurv"), betegnede
i den romerske Ret egentlig Keiserens private Kasse
i Modscetning til Statskassen (ærarium). Bru
ges nu om Statskassen og som Betegnelse for
©taten, forfaavidt den har Formue og derved md»
træber i bribate Retsforhold. — Fiskal, tidli
gere Bencrvnelse paa den offentlige Anklager (Ge
neralfiflal) i enkelte Lande en Embedsmand, der
ved Domstolene optrader som Statskassens Ad»
vokat.
Fistel, se Falset.
Fitje, Prestegjeld i ©ønbre Bergenhus Amt.
I Prestegjeldet ligger en Gaard af samme Navn,
hvilken i aldre Tider var Kongsgaaro. Her stod
961 et Slag mellem Haakon Adelstensfostre og
Erik Blodpxes ©ønner, i hvilket den fprste blev
dødelig saaret.
Fiy, et normannifl Ord, som obrinbetig stammer
fra det franske fils, @øn, scrttes i England foran
et Personnavn for at betegne en Efterkommer af
denne Person (fml. bet irffe Mac og det arabiske
Ben).
Fitzgerald, Percy Hethrington, engelsk For
fatter, f. 1834, ftuderede Retsvioenstaben og ned
fatte sig som Advokat; ved Siden deraf skrev han
talrige Noveller, for bet meste offentliggjorte i
words* og »All the year round".
Han viser sig i disse Arbeider som en udmcrrket
Forteller og en rigt begavet Humorist. Han
har ogsaa strevet Biografier bl. a. over Sterne,
Garrick og Alexander Dumas.
Fitz-Roy, Robert, engelsk Sj^officer, f. 1805,
d. 1865, deltog 1828 med King i en Unders^gelses
exftedition til Patagonien og Chilis Kyster og
kommanderede 1831—36 en lignende Expedition til
£serne i det Stille Hav og rundt Jorden, paa
hvilken Reise han tebfagebe« af Darwin. 1841—
varhan konservativt Parlamentsmedlem og —46
Guvernør paa Ny°Seland; senere anstillede han
interessante meteorologiske Unberf^getfer og var
den fyrste, som bragte Telegrafien i Anvendelse
for at underrette om foreftaaenbe Veirforandringer.
1863 udncrvntes han til Viceadmiral.
Fitzwilliam (udt.FitKuiljam), en engelst Adels
stcegt, som udleder sin Herkomst fra en Fcrtter afSong
Edward Confessor. — William, Jarl Fitz
william, f. 1748, d. 1833, tog 1769 @æbe i
Overhuset og opponerebe under ben amerikanske
Krig ivrig mod Regjeringen; ogsaa under Pitts
Ministerium Wrte han til Oppositionen, men
fluttebe sig senere ncennere til Regjeringen, blev
1794 Geheimeraadspraesident og 1795 Bicekonge
i Irland, men affiedigedes snart Paa Grund
Fixstjerner
: af et faenbt personligt Forhold til Kongen. 1806
i blev han atter Geheimeraadsprcesident og arbeidede
som saadan forgjeves for Katholikernes Eman
i cipation. 1807 trak han sig tilbage til Privat
livet.—Hans SM Eharles William Weot
worth-Fitzwilliam, f. 1786, d. 1857, ind
valgtes 1807 som Lord Milton i Underhuset, hvor
i han udmcrrkede sig som Taler, deltog i de 1809
i mod Hertugen af York indledede Unders^gelser,
i arbeidede senere for Katholikernes Ligeftilling og
! for Reformbillen, indtraadte efter Faderens ®øb
i Overhuset og stemte ber for Kornlovenes Op-
I hcrvelse. Han har gjort sig fortjent ved at arbeide
I for Oprettelsen af Universitetet i London og Bri
tish Association.
Fiume, By i Sroatien, »eb giuntflras Übløb
i Quarnerobugten, 7V2 Mil sydoft for^riest, med
18,000 Indb. og Frihavn. — Komitatet Fiume,
forn beftaar af en Landstrcrkning omkring Byen,
er 30 Mil stort og har 80,000 Indb.
Fix 3bé kaldes en mildere Art af Sinds
sygdom, som ytrer sig i en haardnakket Fastholden
ved en eller anden falsk Forestilling, ber ganske
behersker den Syges Tankeliv. Den udvikler sig
i Regelen tit fuldstcrndig SindSforvirring.
%\X, fast, übevoegelig.
ffiXttt, faste, gl^re fast; i Kemien: at gjøre
fttjbenbe, ildbeftandig; fig. fcrfte Vinene paa noget.
Fixftjerner (Stellæ fixæ, d. e. faste Stjerner)
kaldes Himmellegemer, der ligesom vor Sol er
selvlysende. De befinder sig i en saa stor Afftand
fra Jorden, at be selv i den starkeste Kikkert kun
viser sig som lysende Punkter uden Udftrcrkning.
Deres Lys stiller sig fra Planeternes ved sin
Funklen. Efter Størrelsen inddeles de i Stjer
ner af Iste, 2den, 3die osv. Rang (eller Stør
relse). For bet übevcrbnede Vie er Fixstjerner
af Iste til 6te Størrelse synlige; i be stcrrkeste Te
leskoper kan man paavise Stjerner indtil 20de
Størrelse Man pleier at inddele Fixstjernerne i
Stjernebilleder (f. Ex. Karlsvognen"), af hvilke
hvert enkelt omfatter en Drre eller mindre Gruppe
af Stjerner. De enkelte ©tjerner har enten scrr
egne Navne (f. Ex. Bega), eller betegnes med
grcrste eller latinske Bogstaver eller med Tal.
Fixstjernerne er ikke fordelte lige tcet over hele
Himmelhvelvingen; det største Antal, hvoriblandt
ncesten alle af de fire fyrste Størrelser, banner et
bredt Belte om en Storcirkel, som for en Del
falder ind i Melkeveien. Stjernerne bliver tal
rigere, jo mere man nærmer fig benne; det stør
fte Antal findes i Melkeveien fetb, det mindste
ved dens Poler. I Melkeveien er Ophobningen
Wrst i Ncrrheden af Stjernebilledet Vrnen, mindst
i Ncrrheden af Tyren. Den tilsynelaoende Stjerne
tcrthed aftager meget hastig, eftersom man fjerner
sig fra Melkeveien. Det samlede Antal af Fix
stjerner, der er synlige i |»erfc^et« Teleskop, ud
gjør noget over 20 Millioner. Med blotte 2>ine
kan fee« ca. 4—5,000. Fixstjernernes Afftand fra
Jorden er i Regelen umaalelig ftor; kun ca. 20
Stjerners Afftand har man hidtil kunnet maate.
De ncermefte, a i Centauren og 61 i Svanen,
er henholdsvis omtrent 5 og 8 Billioner Mil
fjernede fra vor Jord. For at tilbagelcrgge disse
Afstande be^øber Lyset (som gaar ca. 40,000 Mil i
et ©efunb) ca. 4sg 61/s6l/s Aar; fra Vega til Jorden
beb,Øber det 20 Aar og fra Polarftjernen 16 Aar.
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
