Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foscari. Francesco Foscari - Foscolo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foscolo 544 Foss
Nogle Insekter (f. Er. lohannesormen) har denne
Egenstab i paafaldende Grad; ligesaa en Manyde
stprre og mindre Sjødyr, hvilke ved sin talnge
Forekomst bevirker Havets Lysning i Mprke (Mor-
ien og Rein at ud
’ilstuer", lwori hangive Tidsskifte: Den norfie
Storthingsmand for Bergen og deltog ogfaa i
det overordentlige Storthing 1828, hvorefter han
som Stabskaptein forfiyttedes til Moss, hvilken
By han 1830 reprasenterede i Storthinget. S. A.
bosatte han sig i Kristiania, hvor han indtil 1845
stadig gjenvalgtes til Storthingsmand. Som saa
dan gjorde han sig bemerket ved sin livlige Del
tagelse i Behandlingen af alle Spprgsmaal as
Interesse, sin store Arbeidsdygtighed og Veltalen
het» og sine liberale Anskuelser. len Rakke af
Aar ualgtes han stadig til Prcrsident i Odels
thinget. 1839 blev han Statsrevifor samt Med«
lem af Undervisningskommissionen, 1840 Stor
thingsarkivar, 1841 Medlem af Unionskomiteen,
1843 Oberstlpitnant og 1845 Statsraad og Chef
for Marinedepartementet. I denne Stilling blev
Mg af Luft ! han staaende til 1848, da han paa Grund af
Tid holdes svaktet Helbred maatte aftrcrde nden senere at
kunne deltage i det offentlige Liv. Foss’s hele
Virksomhet» betegner ham som en af, sin Tids
mest alsidig dygtige Moend; hertil kom en sjelden
Samvittighedsfnldhed, som fiaffede ham alles Ag-
litimon til at be» telfe, og en Frihed for Partilidenstab, forn hin
yrstikker. drede ham i at tåge smaalige Sidehenfyn. — Og
igenstab ved visse saa i Literaturen er han ikke uden Betydning,
uden Flamme og ! 1824 udgav han sammen med Lyder Sagen en
Mineralier (f. Er. i vcrrdifuld Bessrivelse over Bergens By" ; blandt
har varet udsatte ! hans øvrige Arbeider paa dette Felt kan navnes
Topas), naar de Digtet «Tidsnornerne" (1835), et polemisk, men
atter andre (som helt igjennem humant og moderat Indlag til
pvarmning. Af Forsvar for Welhaventz «Norges Dcrmring", samt
e i levende Til’ ! en sardeles vellykket Oversattelse af Tegners
’nelsen. ! Frithjofs Saga" (1«26).
Forekomst bevirker Havets Lysning i Mprke (Mor-
ild). I bøb Tilstand lyser alle Saltvands-, men
kun faa Ferstvandsfiste. — Aarsagerne til Fcrno-
menet er udentvivl forfijelliqe, men er endnu
uudforfiede. «U W»»WD i n
Fosforifter kaldtes i Begyndelsen af dette
Aarhundrede i- Sverige Tilhcrngerne af ben fra
Tyskland indvandrede Romantik. Navnet skriver
fig fra deres Tidsskrift forn udgaves
1810—13 i Upsala of Atterbom og Palmblad.
Foruden disfe to regnes til Fosforisterne Hammar-
fiold, Sonden, Hedborn, Elgstrpm, Dahlgren og
noget senere ©untceltuS, Borjesson, Arvidson, Af-
zelius m. fl. /.MW»>Mr»MM»A
Fosforit, en Art %patit, som brugen til kun-
stig Gjødning.
Fosnats, Prestegjeld i Nordre Trondhjems
Amt, beftaar af Sognene Fosnas og Vik.
Foss, Henrik Herman, norsk Statsmand, f. i
(Mor-
til
I
Bergen 1790, d. 1853, beftemtes trods sin Til-
bpielighed for Militcrrstanden til Handelsmand,
men begav sig Vinteren 1808—09 til Kjpbenhavn
og fik Anscrttelse fom Sekondlpitnant. Efterat
han 1810 havde gjort fig bemcrrket ved sit For-
svar af nogle Strandbatterier paa Langeland tog
han Officerseflllnen og ansattes i Artilleriet. 181c»
forflyttedes han til Bergen, hvor han tillige fit
Ansllttelse som Larer ved Realskolen. Efter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
