Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foscolo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foss
Foss, Frithjof, norsk Forfatter, f. 1830, vir
tede ester at have taget juridisk Embedsexamen en
Tid som Sagfprer i Arendal og Kristiania. 1862—
64 udgav han under Pseudonymet Israel Dehn
en Rcrkke Noveller, («For halvandet hundre Aar
siden", HM og lavt", Ercelsior" m. fl.). Fra
1866 udgav han i Kristiania Norsk Handels
ndende". I de senere Aar har han varet bosat i
HanaF i Finland som Forretningsman!».
Fossekal (ell. Elvkonge, Bakkefugl, Kvarnkal,
Oiaelug H^vatiouz) er en liden, eiendommelig Fugl
as Sangfuglenes Orden. Hovedfarven er skifergraa,
Struben, Halsen og Overbrystet melkehvide. I Nar
heden af strideßakke, Mftlleaaer eller Sluser ser man
Fossekallen enten siddende rolig paa en Sten, iagt
tagende Bandftaden, hvori den driftig styrter sig
efter sit Bytte, selv om Bandet skummer og bruser,
eller at ljsbe hen over Stenene, idet den vipper med
sin korte Hale. Fpden beftaar nasten udelukkende
af Insekter og Larver, stjM Forsikringen om, at
den ogsaa ncrrer sig af Fisk og Muslinger, neppe
er tvivlsom. Fossekallens Hjem er saavel den
gamle som den nye Verden.
Fvssesholm, den betydeligste Gaard i Buske
ruds Fogderi (gammel Skyld, 139^12 Daler), ved
Ekervandets nordlige Ende, 2V2 Mil vest for
Drammen. Mr Reformationen tilhørte den Marice
Kirke i Oslo og omtales i Midten af det 16de
Aarh. forn adelig Scrdegaard. I den fyrste Halv
del af det 17de Aarh. eiedes den af den norfle
Statholder Hannibal Sehested, kom 1651 under
Kronen, hvorpaa den bortforpagtedes og blev
senere udftyktet mellem stere Eiere indtil 1762, da
Etatsraad Jørgen von Cappelen samlede Godset.
Fossilier, i videre Betydning d. s. s. Mineralier,
i snevrere d. f. s. Forsteninge:. — Fossil, forstenet.
Foster kaldes Menneskets og de øvrige Patte
dyrs Afkom, efterat det er tre Maaneder gammelt
(se Embryo). Fosteret indesiuttes i 3Egget, hvori
det omgives af Modervandet; gjennem Navlesno
ren staar det i Forbindelse med Moderkagen,
hvorigjennem dets Blod, da dets Lunger og For
dFielsessystem naturligvis maa vare i Uvirksomhet»,
fra Moderens Blod optager Surftof og Ncrrings
stoffer. Kulsyren i dets Blod gaar ligeledes gjen
nem Moderkagen over i Moderens Blod. Foste
rets Liv er übevidst og forftber under stadig Stof
veiel og Tilvext; det har Følelse og Bevagelse,
hvilken sidste fra Midten af Moderens Svanger
fillb ytrer sig ved uregelmassige, hastige StFd,
som kan ftles udenpaa hendes Underliv. Naar
Fosteret er fuldbaaret, det Hil hos Mennesset sige,
at det har naaet en Langde af 18—20 Tommer,
har faaet Haarbedakning paa Hovedet, Negle, som
rager ud over Finger- og Taaspidferne osv., ind
trcrder Fødselen (s. d.). — Fosterfordrivelse,
kunstig Fremkaldolse as Abort, kan i visse Tilfalde
blive nødvendig for at redde Moderens Liv, men
foretages i Regelen i forbryderst Hensigt og er
da Gjenstand for Straf (efter den norske Kriminal
!ov Strafarbeide fra 6 Maaneder til 6 Aar).
Fotheringhay (udt. Foddringe), Landsby i
det engelfle Grevskab Northhampton, med Ruiner
af det Slot, hvor Maria Stuart fad fangen i
sine sidfte Aar, og hvor hun 1587 blev henrettet.
Fotius (Photius), Patriark i Konstantinopel, f.
i Begyndelsen af det 9de Aarh., d. 891, indtraadte
i Krigerstanden og blev Oberst for den keiserlige
Fotografi
Livvagt i Konstantinopel. Da Patriarken Igua
tius 857 var bleven afsat af den unge Keiser
Mikael den 3dies Formynder Barbas, hvem han
havde exkommuniceret, blev Fotius, som dengang
endnu var Lagmand, viet til Geistlig og udnavnt
til Patriark. Paven tog Parti for Ignatius, og
Bulgarien sluttede sig til den romerske Bispestol;
867 holdt Fotius et Koncilium i Konstantinopel,
paa hvilket Paven lyftes i Ban og erklaredes for
affat; men da s. A. Basilius Makedoneren kom
Paa Tronen, gjenindsatte han Ignatius i Patriark
vardigheden, og Fotius fordømtes paa et Konci<
lium 869. Efter Ignatius’s Df<d blev han imid
lertid igjen Patriark 877—86. Sine sidste Aar
levede han i et armenift Kloster. Han var en af
sin Tids lardeste Mand og strev en Rakke theo
logifle og sprogvidenstabelige Verker.
Fotofobi, Lysfiy, en sygelig Tilstand i Biet,
under hvilken Patienten viser en overordentlig
start Bmftndtlighed for Lysets Paavirkning, hvor
for han ftger M^rke eller holder Mnene lukkede.
Den forekommer isar i visse Bienbetandelser samt
hos Albinos.
Fotogen (Mineralolie), farvelM Destillations
produkt af Brunkul eller Torv, der benyttes som
Lysmaterial. Den lettere Fotogen tjener som Ben
zin, Nafta osv., til at fjerne Fedt fra Uld m. m.
Fotografi (af grcrst <p<»c, Lys, og
skrive). Kunsten ved Hjelp af Lysftraalernes kemiste
Virkning at faste det ved Lyset frembragte Billede
paa en dertil prapareret Flade. Flere Stoffer
har nemlig den Egenskab at forandres kemifl i
Lyfet, farlig SFlvsaltene samt Chlor- og lodftlv,
som bliver sorte. Naar en f. Ex. med Chlorsplv
bedakket Plade indsattes paa det Sted i en 6a°
msra «bBeui-3, hvor Billedet dannes, viser dettes
lyse Steder sig efter en Tids Forlpb mprke paa
Papiret, medens de mMc Partier forbliver lyse,
hvorved et negativt Billede opstaar. Saadanne
Billeder fremstilledes allerede 1803 af Wedgewood
og Davy, men blev uden praktisk Betydning, da
man endnu ikke kjendte noget Middel til at hin
dre, at de ved fenere at uofattes for Lyfet helt
svartedes. — To Franskmand, Niepce og Da
guerre, var de fprfte, som paa en tilfredsstillmde
Maade loste Opgaven at fremstille varige Billeder.
De havde begge arbeidet paa egen Haand, uafhan
gige af hinandeu, da de 1829 forenede sig og
begyndte at arbeide i Fallesstab. Efter Niepces
D^d (1833) fortsatte Daguerre alene og 1839
kunde han optrade med sin fcrrdige Opfindelfe.
Han anvendte en SFlvvlade, som han, ved at ud
scrtte den for loddampe fik overtrukken med et Lag
lodsplv; det Billede, som fremkom, naar denne
Plade indsattes i en Oaiuer» obscura, bragte han
til at fremtrade klart ved at holde det overKvi
k hvorved der dannedes SMamalgam
paa de lyse Partier af Billedet, og endelig fixerede
han det hele ved med en Oplpsning af under
svovlsyrligt Natron at afvasle det af Lyset ufor
andrede lodsplv. Et paa denne Maade fremstillet
Billede kaldes efter Opfinderen Daguerrotypi.
Opfindelfen forbedredes fenere ved Anvendelsen af en
Forening af Brom- og lodMv. som bragte Billedet
til at vise sig efter kortere Tids ForW; ved Anven
delsen af Chlorguld gjordes Billederne smukkere
og holdbarere. — Endnu fjjr Daguerrotypien blev
bekjendt, havde Englanderen Ta lb ot ofientlig-
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>